Når glæden slår vejrmøller: Therese vil gerne arbejde med mennesker

”Pludselig slog de alle sammen vejrmøller. Det var ret stort. Jeg kan ikke snakke swahili, og de kunne ikke snakke dansk. Men vi kunne nu alle lave vejrmøller.

Gymnastik har altid gjort mig glad. Og det var vildt fedt, da jeg for to år siden fik muligheden for at tage til Uganda sammen med mit hold og lave gymnastikworkshops for børn i et par landsbyer rundt i landet. Det gjorde virkelig indtryk på mig. 

Det var hårdt at se, hvor fattige de var, men det gjorde mig stolt, at jeg kunne gøre bare en lille forskel i deres liv.

Det fællesskab, som gymnastik skaber, er guld værd. Og glæden ved det, overskrider landegrænser og sprogbarriere. Det er universelt.

Jeg elsker at kunne gøre andre glade.

Derfor vil jeg gerne arbejde med mennesker.

Jeg overvejer enten at læse folkesundhed eller at blive lærer. Jeg var til u-days forleden og begge dele virker megafedt. På lærerstudiet kan man tage 4. semester i udlandet. Hvis jeg vælger det, gad jeg godt tilbage til Uganda.

Vi var kun afsted i fire uger med mit gymnastikhold, så det er vildt at tænke på, hvor mange jeg ville kunne hjælpe, hvis jeg var afsted et helt semester. Måske jeg kunne undervise i engelsk.

Det gad jeg godt.

Rejsen til Uganda, gjorde, at jeg blev lidt ekstra glad for alle de ting, som jeg nogle gange kommer til at tage for givet herhjemme. Den følelse forsøger jeg at huske på. Og det lykkedes ikke altid. Men når det gør, bliver jeg ekstra taknemmelig, når min mor sætter en overdådig portion lasagne på aftensbordet.

Så husker jeg på at sige tak, og så bliver hun glad og smiler.

Og når hun er glad, bliver jeg glad.”

Therese Glintborg, 20 år, gymnasieelev