Når kollegaer bliver til familie på Festivalplads Pustervig
For AMK-vagtcentralens medarbejdere er torsdagen i Aarhus Festuge en tradition og årets vigtigste pusterum.
”Tjek, Tjek, Tjek”
Lydprøven brager ud gennem teltdugen, mens solen hænger skarpt over Badstuegade i Aarhus denne torsdag eftermiddag. Inde i det store cirkustelt skimtes diskolyskæderne i de gule, grønne og røde nuancer. Baren summer af liv, og i køen står en mand med en pailletklædt festhat formet som en fisk.
”Tre kander øl, tak!” siger han højlydt, til stor morskab for dem bagved.
Midt i det hele slæbes en halvanden meter høj flagstang fra den nærliggende pølsebod ind til det lange bord placeret i smørhullet mellem baren og scenen. Her sidder en flok med store grin og adskillige, forskellige festhatte, hvor særligt en kvinde iklædt en hat med fødselsdagslys og fin skjorte skiller sig ud.
”Det er vores aller største helligdag – og min fødselsdag!” siger 49-årige Mette Rysz med et stort smil og et løftet krus.
Et pusterum fra den hårde hverdag
Mette sidder omringet af omkring 25 kollegaer fra AMK-vagtcentralen. De er dem, der døgnet rundt sender ambulancer ud i hele Region Midt. For dem er torsdagen i Aarhus Festugen blevet en fast tradition gennem 14 år. Først mødtes de på Pustervig om aftenen, men de seneste 10 år har de reserveret torsdagen allerede fra klokken 11 med brunch på Café Faust for at sikre sig at få ”deres” bord i teltet, fortæller kollega Rikke Juhl, der nu har stillet sig op.
”Vi er her bare tidligere og holder fast i traditionen og pladsen. Det her er vores dag.”
Pusterum fra den hårde hverdag
”Vi sidder så tæt sammen til daglig, vi får nogle hardcore opkald, men vi mødes ikke på tværs af faggrupperne, så vi har bare brug for det her,” siger en kollega og læner sig tilbage på bænken, så det mørke hår finder plads bag skuldrene.
Rikke Juhl supplerer, ”Det er et pusterum. Noget, der gør, at vi kan overleve hverdagen.”
Når de ikke sidder her, er de samlet på vagtcentralen. 24 timer i døgnet, med telefonlinjer fulde af mennesker, der ønsker hjælp. De styrer ambulancerne, sender hjælp afsted og tager imod opkald. Vagterne kan være på 12 timer ad gangen. Weekender kan strække sig over 36.
”Vi er som en stor familie”
”Vi ER en familie,” retter Mettes sidemand og tager armen om hende.
De er sygeplejersker, tekniske disponenter og koordinatorer. Men her i teltet er titlerne ligegyldige.
”Nogle gange sover vi jo nærmest sammen, når vi har tre vagter i stræk,” udbryder en fra selskabet.
”Vi er afhængige af hinanden. Og så er det her stedet, hvor vi kan give slip, grine og bare være sammen”, forklarer Rikke Juhl.
Senere på aftenen omkring klokken 23:30 skal de enten med toget hjem eller overnatter på et hotelværelse. Men endnu er der tid. Tid til flere kander øl, til at synge med på endnu en 80’er-klassiker og til at fejre, at kollegaer kan blive til familie, i hvert fald for en dag i Aarhus Festugen.
