Når studiet slutter, starter uvisheden

”Er jeg egentlig klar til at kalde mig selv voksen? Hvad skal der mon ske efter jeg får trykket 'aflever'?

Man har længe gået rundt og leget studerende, som om slutdatoen lå langt ude i horisonten. 

Jeg har boet i Aarhus i fem år nu. Fem år på Trøjborg, hvor jeg efterhånden kender hvert et hjørne, cykelsti og skæve brostensflade. 

Og nu er jeg dér, hvor det eneste, jeg mangler, er at få mit speciale til at lande. Når det sker, venter hverdagen - den, der måske ligner et hamsterhjul, end en fleksibel studietilværelse.

For når det sidste punktum bliver sat, er det ikke kun slutningen på en opgave, men også på den identitet, jeg har haft i så mange år. 

Og så begynder uvisheden at trænge sig på: Hvad kommer næste kapitel egentlig til at indeholde?”

På en træbænk, lige ved Steen Billes Torv, holder Helene Schmidt en pause fra specialeskrivningen og nyder nu lidt af middagssolen. ”Det er jo rigtig blevet forår”, siger hun. 

Hun lader strikkepindene klirre mod hinanden, mens et par brune vanter langsomt tager form. ”Nu må vi se, om jeg når at bruge dem. Det er jo lige sent nok på sæsonen,” siger hun med et grin.

Helene er vokset op i en lille by i Sønderjylland tæt på grænsen. Da hun flyttede til Aarhus for at læse medievidenskab, var det et bevidst brud med det velkendte. 

Selvom hun nu står i en fase, hvor fremtiden føles åben og uafklaret, er det i dag næsten umuligt for hende at forestille sig at vende tilbage. 

”Det ligger jo langt væk fra det hele”, forklarer hun.

For Helene er tiden gået hurtigt, og nu er Aarhus hendes hjem. Men mens byen føles velkendt, er fremtiden alt andet end det.
Og netop det, uvisheden om, hvad der venter på den anden side af specialet, er stille begyndt, at fylde mere og mere.