Natten til onsdag i 7-Eleven er præcis så kedelig som det lyder

En lille klokke ringer hver gang døren går op til 7-Eleven på Vesterbro Torv. Klokken er 22:30 en tirsdag aften, der er vagtskifte og natten venter forude. I en kiosk, hvor hver eneste kvadratmeter er fyldt med chips, slik, salater og drikkevarer i alle tænkelig farver og teksturer er varmen det første man lægger mærke til. En varme, der kan virke ulogisk i et rum fyldt med køleskabe.

Der går længere tid endnu, før ens synssans får lov at afkode de mange farver og hvilke smage chipsene har. For ud af højtalerne, bliver man mødt af Radio Plays 10’er hits. Det er heldigt, at den primære læsning kun er prisskilte. At skulle læse længere sætninger end Pringles, 1 stk. 49,- havde været besværligt når Tove Lo bliver nødt til at stay high all the time.

Mere passende var musikken da aftens første fulde folk tropper op. To unge piger, der hurtig regner ud, at hvis man taler højere end musikken er den ikke så forstyrrende. De køber tre flasker vin og forlader biksen igen.

”De er det vi kalder de søde fulde,” siger Mie Amalie fra bagved disken. Selvom de to piger var godt kørende kommer Mie Amalie nok senere i seng end de gør. Hun har nattevagten og passer butikken selv indtil klokken 07.00.

Mie Amalie har ikke meget at lave, så hun bliver nødt til at fordele arbejdsopgaverne ud over længere tid for at undgå for store tidsrum uden noget at give sig til. Nok den eneste opgave hun ikke lykkedes med. For der var god tid. Ekstremt god tid.

Tyggegummi og Tenet

Ved disken findes alt man skal bruge til at få en god ånde. Otte forskellige slags Stimorol x3 packs. Det var som om de lå på en hylde, som var skabt til der skulle ligge ni Stimorol pakker ved siden af hinanden. De kraftfulde røde, grønne og lyseblå farver og taglines som Air Rush og ViBES står i stor kontrast til V6 tyggegummiets mere tandlægeagtige tilgang til produktdesign med bløde pastelfarver og taglinesne WHITE og DENTAL.

Det eneste kedeligere end at beskrive tyggegummi som DENTAL var Vesterbro Torv natten til onsdag. Gaden var ødet, klar til at slå et telt op, og 7-Eleven føltes malplaceret som det eneste sted med lysende ruder.

Men tiden går langsommere i 7-Eleven. Det er som om at være i Christopher Nolans hoved imens han udtænker handlingen til Tenet 2 og et sekund på Vesterbro Torv svarer til to timer inde i butikken.

”Jeg plejer at tage mit liv en dag ad gangen, men her er det en time ad gangen for det går så fucking langsomt.” 

I en tid hvor ingen mennesker må kede sig, hvor telefonen tilbyder hurtige dopamin fiks til hjernen, er det en prøvelse at stå en hel nat i 7-Eleven.

Mojn

Godnat, Malaga. Godnat, København. Folk har lukket deres øjne i Aarhus. Der var stille i butikken. Var det overhoved meningen man skulle være her? Det føltes forkert, som at være i en lukket butik, hvor alarmen kunne gå i gang når som helst.

Alle energidrikkene og chipsene passer sig selv. En fred begyndte at sænke sig. En fred som normalt kun er at finde i Disney-film. En fred Radio Play hurtigt fik smadret med Aviciis Levels. Det er som om den er højere end den plejer at være. De små højtalere i butikken har en dårlig situationsfornemmelse. For her er ingen mennesker og gulvet er helt rent, og alt alkoholen står uforstyrret inde i køleskabene.

Trods den høje svenske synth kan man stadig høre ringeklokken i døren. Wolt-budene kommer og henter bestillinger med øl, smøger og hvidvin. Gad vide om man bare skulle være taget med dem? Mon ikke de vil være glad for en at få en ny gæst ovenikøbet.

Men det er ved at være for sent at crashe en fest. En skraldebil kører forbi, en ung pige køber en grå velo inden hun skal på arbejde og en mand fra Arla skulle lige have en pakke gule Kings, hård pakke.

Aftens sidste fulde mand er frustreret over den høje musik, og at det skal være så besværligt at betale med MobilePay. Han tager hjem i dårligt humør, men formår dog stadig at fremskynde et ”Mojn”, inden dørklokken lyder og den sure sønderjyde er væk.

Kan man bebrejde ham? De mest simple guitar akkorder vælter ud af højtaleren og nattevagten i 7-Eleven har på mange måder været det samme som at styrte ned på en øde ø.