Naturens små genier: Derfor er smådyr meget mere end bare skadedyr

Edderkoppespind stærkere end stål og spyfluer, der kan opklare mord. Biologistuderende Jens Emil Bigum Munck fortæller om små dyr med store talenter.

Mariehøneedderkoppen i Mols Bjerge
Offentliggjort

Mød Jens Emil Bigum Munck

Uddannelse:

Bachelor i biologi, Aalborg Universitet

Kandidatstuderende i marinebiologi, Tromsø Universitet

Erfaring:

Guide i Zoologisk Have, Aalborg

Underviser for AU On Demand 

Guide ved Nordsøen Oceanarium

At se det store i de små

Du ved det måske ikke endnu, men verdens insekter er ved at forsvinde for øjnene af os. Forskere advarer om, at mere end 40 procent af alle insektarter er i tilbagegang, og at en tredjedel allerede er truede. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi om bare 100 år stå over for en masseudryddelse. 

Men hvorfor skal vi bekymre os om smådyr? 

For at finde svaret tager vi til Mols og Ebeltoft – et område, der huser omkring 12.000 insektarter, svarende til cirka to tredjedele af alle danske insektarter, og hvor biodiversitet står helt centralt. I dette tema zoomer vi ind på de mindste skabninger for at forstå deres gigantiske betydning. For først når vi ser det store i de små, forstår vi, hvorfor insekterne er helt uundværlige.

Du har helt sikkert oplevet det: Myrer, der invaderer dit hjem eller ødelægger fliserne i haven. Fluer, der lander på din frokost. Eller myg, der holder dig vågen om natten. For nogen vækker mødet med dem en reel frygt, entomofobi, som flere psykologer og hypnotisører arbejder med at behandle. Men selv om de for de fleste af os blot fremstår som små, ubudne forstyrrelser, besidder smådyrene fascinerende egenskaber, som ofte går ubemærket hen. Jeg kontakter biologistuderende Jens Emil Bigum Munck for at blive klogere på én af dem, der drages af de små dyr vi andre helst vil undgå. 

Et fællesskab for dem, der elsker insekter

Jeg møder Jens Emil i gruppen ’Entomologisk Fællesskab’, en gruppe, som blev stiftet i 2012 for dem, der ønsker mere viden om og bedre beskyttelse af vilde insekter og andre smådyr. Gruppen tæller i dag 42.674 medlemmer og næsten daglige opslag. Her udveksler medlemmerne begejstret billeder, fund og spørgsmål - men ét emne er udelukket, nemlig bekæmpelse af dyr: "Vi beskæftiger os med fascinationen af kravlet omkring os. Forslag om at slå ihjel eller mishagsytringer må du råbe ud i din stue - her hører de ikke til, uagtet om de er 'skadedyr'", som det står beskrevet i gruppens reglement. 

Trods sin specialisering i marinebiologi i Tromsø, har Jens-Emil stadig en stor forkærlighed for de små dyr på land. Han er medlem af gruppen ’Entomologisk Fællesskab’ for at holde sig opdateret på, hvad der sker i smådyrsverdenen i Danmark og for selv at lære mere:  “Jeg er jo ikke Danmarksekspert på smådyr, så der er stadig masser at lære. Derfor er det fedt at kunne følge med i gruppen,” forklarer han.

Insekter som en skattejagt

Når jeg spørger, hvorfor insekter fanger hans interesse, svarer han begejstret: "Jeg synes, de er spændende. De er fede. Jeg tror også, det er processen i, at man skal lede lidt efter dem. Når man begynder at nørde det og gå efter de seje arter, så bliver det lidt som en skattejagt."

Her finder du dem

Mols Bjerge rummer den største og mest stabile stand af mariehøne-edderkopper i Danmark grundet den unikke tør hede-natur og aktive naturplejning.

Et af de dyr, han drømmer om at finde, er den farvestrålende og sjældne mariehøneedderkop, som primært findes i Mols Bjerge og enkelte steder på Djursland og Samsø: "Mange smådyr i Danmark er måske lidt kedelige at se på, men mariehøneedderkoppen er totalt postkasserød med sorte og hvide detaljer - sindssygt flot. Og så har den ekstra tykke tænder, fordi dens yndlingskost er bænkebidder, som jo har en tyk skal". 

"Den venter jeg stadig på at finde" siger han med et grin. 

Små sladrehanke

Jeg fortæller Jens-Emil, at jeg har læst, at hvepse kan bruges i neuroforskning, og at spyfluer kan anvendes i mordefterforskning. Kan det virkelig passe?

"Ja, det er jo det, der gør insekter super seje. Netop når man begynder at kigge ned i, hvad de kan og hvad de fortæller os. De er faktisk små sladrehanke om rigtig mange forskellige ting". 

Jens-Emil uddyber, at man kan bruge spyfluerne til at anslå en persons dødstidspunkt: "Når man finder et relativt nyligt lig, kan spyfluelarverne faktisk afsløre, hvornår dødsfaldet er sket. Vi kender deres udvikling så godt, at man kan sammenholde larvernes størrelse med temperaturhistorikken for området. På den måde kan man ret præcist fastslå, om et lig for eksempel har ligget der i omkring ti dage."

Også edderkoppen besidder evner, som Jens-Emil er dybt fascineret af: "Edderkoppespind er et af de stærkeste og samtidig mest smidige materialer i verden. Det er tyndt men stærkere end stål, og vi kan slet ikke genskabe det selv, selvom vi arbejder på højtryk for det.”

Ét insekt skiller sig dog særligt ud for Jens-Emil: Mariehøneedderkoppen. Han fremhæver, at arten er hans yndlingsinsekt fordi den, udover sin prangende farve, er så specifik i sit levested. Den kræver en sydvendt skråning, ikke for højt græs, de helt rigtige temperaturer om foråret samt bestemte planter og jordtyper for at trives. 

Men de snævre krav gør også arten mere sårbar og i fare for at forsvinde, hvis dens levested ændres: "Nogle insekter kan klare næsten alt, mens andre er ekstremt afhængige af et helt bestemt miljø." Som biolog er Jens-Emil særligt bekymret over faldet i insektbestanden: "Det går stærkt med at miste rigtig mange af de her specielle arter". 

Vild med vilje

Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi tilpasse vores omgivelser til dyrene: "Vi kan jo starte hjemme i vores egne haver. En nyslået græsplæne har jo været den helt store mode-spiller i mange år, men det korte græs giver ikke meget liv for insekterne. Så lad dine grene og kviste ligge i en bunke, og få en lidt mere vild have. Vild med vilje." 

Powered by Labrador CMS