Norge rekrutterer flere kvinder end Danmark til Forsvaret: Almen værnepligt er løsningen
Mens Danmark kæmper med at få flere kvinder i uniform, har Norge knækket koden: Antallet af kvinder, der aftjener værnepligten, er mere end fordoblet siden indførelsen af almen værnepligt i 2015
Krig, oprustning og sikkerhedspolitik har i de sidste år fyldt meget i den offentlige debat – men et andet tema presser sig på: ligestilling i Forsvaret.
Den 1. juli 2025 trådte den almene værnepligt i kraft i Danmark, hvilket betyder, at kvinder over 18 år fremover skal indkaldes til Forsvarets Dag på samme vilkår som mænd.
Tal fra Forsvaret viser, at 23,6 procent af de 4.679 værnepligtige i 2024 var kvinder. Men en ny opgørelse fra Forsvarets Personelkommando viser, at andelen forventes at falde til blot 16 procent i 2026 – på trods af, at den almene værnepligt netop skulle skabe større ligestilling.
Men Danmark skal ikke lede længere end til Norge for at finde et land, hvor udviklingen går den modsatte vej.
Norge var i 2015 det første NATO-land til at indføre almen værnepligt for begge køn. Beslutningen har båret frugt: Antallet af kvinder, der fuldfører værnepligten, er mere end fordoblet fra 2014 til 2023.
Ifølge det norske forsvar gennemførte 9.138 personer værnepligten i 2023, heraf 3.037 kvinder – svarende til 33,2 procent. Til sammenligning var andelen i 2014 blot 13,6 procent.
Trine Sylju Arntsen, kommunikationschef i det norske forsvars Personell- og vernepliktssenter, peger på, at almen værnepligt har været afgørende:
“Da vi indførte almen værnepligt, steg tallet. Nu kan vi indkalde kvinderne på lige fod med mændene og forpligte dem til at aftjene værnepligten. Tidligere var vi nødt til at motivere dem til at komme ind, det behøver vi ikke nu.”
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Forsvaret i Danmark, som henviser til tidligere mediedækning samt de data og fakta, der er tilgængelige på Forsvarets hjemmeside.
Unge behøver ikke tvang
Med den almene værnepligt i Danmark følger også en forlængelse af tjenestetiden fra 4 til 11 måneder, som træder i kraft efter nytår. I lyset af det førnævnte forventede fald til 16 procent kvindelige værnepligtige i 2026 er der en reel bekymring for, om færre unge – både mænd og kvinder – vil være villige til at trække i uniformen, når kravene øges.
Sune Lund, centerchef i Personelkommandoen, udtaler til TV2, at Forsvaret i så fald kan blive udfordret på at udfylde pladserne og kan få behov for at overveje, hvordan man bedst sikrer, at tilstrækkeligt mange møder op til tjenesten:
“Det kan ende med, at vi bliver nødt til at tvinge folk i værnepligt, hvis vi ikke formår at rekruttere 6500 ved slutmålet igennem frivillighed.”
Søren Schultz Hansen, erhvervs- og ungeforsker, mener ikke, at tvang bør være nødvendigt. Tværtimod peger han på, at Forsvaret allerede besidder flere af de kvaliteter, som tiltaler unge danskere:
“Generation Z er vokset op i en uforudsigelig og konstant foranderlig verden. Derfor efterspørger de tydelige rammer og retning, og netop dét er noget, Forsvaret kan tilbyde.”
Det danske forsvar frygter ligeledes, at tvang kan føre til en større gruppe mindre motiverede unge i uniform – og dermed en mindre motiveret hær.
Problematikken genkendes i Norge, men her deler man ikke samme bekymring. Trine Sylju Arntsen understreger, at motivation ikke nødvendigvis er afgørende fra dag ét:
"Jeg kan godt forstå bekymringen – selvfølgelig får man en bedre trop, hvis 25 ud af 28 er motiverede, end hvis det er omvendt. Men vores erfaring er, at motivation er en ferskvare, som kommer og går, og at de allerfleste, når de dimitterer, har været meget glade for deres år i forsvaret."
26-årige Anna Mathea Skar er en af de mange norske kvinder, der fandt både motivation og mening i det norske militær.
“Jeg valgte militæret fremfor højskole, fordi det føltes mere meningsfuldt, og fordi jeg gerne ville finde ud af, hvad jeg egentlig kunne i Forsvaret.”
For Anna Mathea Skar handlede værnepligten ikke kun om pligt, men også om oplevelser og fællesskab.
“Jeg valgte forsvaret, frem for et år på højskole, fordi jeg i militæret kunne få en række oplevelser, jeg ikke kunne få på en højskole. Der var gode velfærdsgoder. Jeg fik blandt andet en tur til Svalbard, hvor vi kørte snescooter og så isbjørne. Det var helt fantastisk.”
Hendes oplevelse afspejler den norske erfaring, som både ansatte og værnepligtige peger på: Motivation kan vokse undervejs – og mange unge ender med at få et langt mere positivt forhold til Forsvaret, end de havde forventet.
Bagsiden af medaljen
Forsvaret sagde, at de havde nultolerance for sexchikane, men sådan var det ikke i realiteten.
Søren Schultz Hansen peger på, at Forsvaret har gode forudsætninger for at tiltrække unge danskere – blandt andet korte uddannelsesforløb og flere mulige karriereveje. Men han anerkender samtidig, at det særligt kan være en udfordring at få de unge kvinder med:
“Kulturen i Forsvaret er generelt præget af en hård tone, som på mange måder kan sammenlignes med andre erhverv som håndværker- og tømrerfagene.”
Anna Mathea Skar beskriver sin egen oplevelse som “en idyllisk førstegangstjeneste” med stærke relationer til andre menige og befalet. Men selv om hendes egen oplevelse var positiv, lægger hun ikke skjul på, at andre kvinder i hendes årgang oplevede chikane:
“Forsvaret sagde, at de havde nultolerance for sexchikane, men sådan var det ikke i realiteten.”
Ifølge Anna Mathea Skar svigtede ledelsen i deres håndtering af anmeldelser om seksuelle krænkelser.
Ifølge det norske forsvars egne undersøgelser fra 2024 har 48 procent af de kvindelige menige oplevet sexchikane – mod 14 procent af mændene. Blandt ansatte under 30 år er tallet hele 53 procent.
I Danmark viser tal fra 2025 at 55,2 procent af kvindelige værnepligtige i hæren har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. For mændene er tallet 19 procent.
Til trods for, at over halvdelen af de kvindelige værnepligtige i Danmark og Norge har oplevet seksuel chikane, understreger Anna Mathea Skar, at Forsvaret gav hende uforglemmelige oplevelser:
“Det var the best year of my life.”
