Nye momsregler rammer nybagte mødre: “Man sidestiller efterfødselstræning med fitness”

Camilla Mørch fødte i september en lille pige ved akut kejsersnit. Den korte men omfattende operation forløb lige efter bogen, og både mor og baby havde det godt. Men da Camilla var syet sammen og sad med sin lille, nye pige i armene, sad hun også tilbage med en masse spørgsmål. Hvordan skulle hun forholde sig til sit ar og sin nye krop?

“Jeg prøvede at efterspørge det både på sygehuset og ved lægen, men jeg blev ikke mødt med den information, jeg føler var nødvendig. Især om arvæv og genoptræning og vigtigheden af det,” fortæller hun.

Camilla besluttede derfor at opsøge hjælp hos en privat fysioterapeut.

Underprioritering af kvindehelbred

Efterfødselstræning, som den Camilla købte sig til, hjælper kvinder med basale ting som at pleje deres ar, genoptræne muskler og navigere i deres nye krop. Men næste år bliver det dyrere.

Nye momsregler betyder, at der fra 1. januar er fuld moms på efterfødselstræning, fordi det er i kategori med yoga, dans og anden holdtræning.

Selvom sundhedsydelser er momsfritaget, betragtes efterfødselstræning i udgangspunktet ikke som en sundhedsydelse – til stor forargelse for Nanna Nissen, der er GynObs-fysioterapeut og ejer Klinik Krop og Underliv i Silkeborg.

“Det er så frustrerende, at man sidestiller efterfødselstræning med fitness, som om det er rask træning. Det er det virkelig ikke,” siger Nissen.

At det er op til kvinderne selv at sørge for efterfødselstræning er et resultat af en underprioritering af kvinder i sundhedsvæsenet. Det mener jordemoder og professer ved Insititut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Rikke Maimburg.

“Ved andre operationer kan man få genoptræning. Hvorfor kan man ikke få det efter en fødsel? Det fortæller lidt om, hvordan vi prioriterer kvindehelbred,” siger hun.

Moms skaber ulighed

Venstres sundhedsordfører, Christoffer Melson, undrer sig over, at de nye momsregler gælder efterfødselstræning.

“Det undrer mig selvfølgelig, at det kan ramme efterfødselstræning,” siger han.

Melson påpeger dog, at regeringen vil lave et fradrag, som skal kompensere for de højere priser. Men ifølge Maimburg er det ikke en optimal løsning, da fradraget skaber en ekstra barriere.

“Jo flere barrierer, vi laver på sundhedsydelser, jo større ulighed i sundhed skaber vi. Hvis man selv skal ud at finde efterfødselstræning og derefter skrive det ind på sin årsopgørelse, så er der bare flere barrierer.”

Maimburg ser i stedet et offentligt efterfødselstilbud som den rette løsning, så alle kvinder, uanset baggrund, kan få den behandling og træning, de har behov for.

“Hvis vi ikke tilbyder nogen tiltag i det offentlige, så vil dem, der har råd og overskud til det, købe det ude i byen, mens dem, der ikke har pengene, ofte ikke kan prioritere det.”

Genoptræning til alle?

Den 12. december behandlede Folketinget et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiserede tilbud til alle nybagte mødre. Det skulle blandt andet sikre adgang til efterfødselstjek ved jordemødre og specialiserede fysioterapeuter.

Hos Klinik Krop og Underliv ser de positivt på forslaget. Nissen er bevidst om, at det er de mødre, der har flest ressourcer, hun ser i sin klinik. Hun håber derfor, at der kommer et tilbud, som sikrer adgang for alle kvinder.

“Jeg tror, det ville betyde, at selv de kvinder, der ikke har de økonomiske ressourcer til at betale, også vil kunne få den hjælp, de har behov for,” siger Nissen.

Rikke Maimburg er også optimistisk over ideen om efterfødselsklinikker, men understreger, at det er vigtigt, at man tænker sig godt om i organiseringen af dem.

“Hvis vi sikrer kontinuitet og den rette faglighed, så kan vi få nogle positive resultater for kvinderne,” siger hun.

I Folketingssalen blev det besluttet, at borgerforslaget ikke skal vedtages i sin nuværende form. I stedet skal sundhedsudvalget lave en beretning – en særlig form for rapport over et folketingsudvalgs arbejde med et forslag.

Camilla er ikke i tvivl om, at den genoptræning, hun selv købte, har været afgørende for hendes forløb. Netop derfor frustrerer det hende, at ikke alle kvinder har adgang til den hjælp.

“At det ikke er noget, der er prioriteret eller tilbydes i vores sundhedsvæsen, tror jeg gør, at der er nogen, der vælger det fra, eller ikke ved, at de vælger det fra,” siger Camilla.