Nyt håb i kampen mod demens

Allerede i dag kan du på en række apoteker i hele landet bestille tid til helvedesildvaccinen Shingrix.

To stik med få måneders mellemrum kan beskytte dig mod en sygdom, der især rammer ældre og som kan give stærke nervesmerter.

Men nu er vaccinen også blevet interessant af en helt anden grund: Flere internationale studier peger nemlig på, at vaccination mod helvedesild kan hænge sammen med lavere risiko for demens.

Faktisk viste et stort studie fra Wales i 2025, at personer, der blev tilbudt en ældre vaccinetype, havde hele 20 procent lavere risiko for at få en demensdiagnose. 

Studierne har ført forskere ind på et nyt spor i forebyggelsen af en sygdom, der ikke kan helbredes og som rammer flere og flere danskere.

Et stort dansk lodtrækningsstudie skal nu skabe klarhed om, der er en forebyggende effekt af vaccinen.

Et voksende problem uden kur

I Danmark lever 103.000 personer på 65 år eller derover med demens. Det angiver Nationalt Videnscenter for Demens, som forventer at tallet stiger til op mod 146.000 i 2040.

En væsentlig forklaring er, at risikoen for demens stiger med alderen, og at befolkningen bliver ældre. Samtidig findes der i dag ingen kur mod demens. Forskelligartet behandling, støtte og rådgivning kan hjælpe, men altså ikke kurere. 

Hos Alzheimerforeningen fylder netop håbet om en kur meget.

"At finde en kur er en af de ting, som mange af vores medlemmer bliver ved med at fremhæve som det allervigtigste," siger Sofie Dunkerley, videnskonsulent i Alzheimerforeningen.

Indtil en kur findes, mener hun dog, at livsstils- og helbredsindsatser stadig kan gøre en forskel, også efter en diagnose. 

Forebyggelse kan mindske risikoen - ikke fjerne den

Derfor er forebyggelse blevet et centralt spørgsmål i demensforskningen. For selvom der endnu ikke findes en kur mod demens, peger forskningen på, at risikoen kan påvirkes.

Social isolation, høretab, depression og forhøjet kolesterol er blandt de risikofaktorer, der kan påvirke risikoen for demens. I 2024 estimerede Lancet Comission, at tæt på halvdelen af alle demenstilfælde globalt potentielt kan forebygges eller forsinkes, hvis man sætter ind mod 14 påvirkelige risikofaktorer.

“Det er et virkelig højt tal,” siger Rikke Gregersen, der forsker i demensforebyggelse ved VIA University College. 

“Man kan godt kalde det et lidt teoretisk potentiale, da alle risikofaktorerne er svære at kontrollere samtidig,” siger Rikke Gregersen.
Nogle handler om livsstil, mens andre kræver behandling eller samfundsmæssige indsatser.

Samtidig skal tallene forstås på befolkningsniveau og betyder ikke, at den enkelte kan sikre sig mod demens.

”Vi kan komme langt ved at leve sundt og følge de forskellige råd, men man kan desværre ikke sikre sig at undgå at udvikle demens,” siger Sofie Dunkerley.

Forebyggelse handler altså om at mindske risikoen, ikke om at fjerne den. Og det er her, helvedesildvaccinen nu er blevet interessant.

 Lovende studier - men ikke et bevis

Signalet fra de tidligere studier ser lovende ud, vurderer Anders Hviid, professor og afdelingschef ved Statens Serum Institut og forsker i vacciner og registerdata.

På en skala fra 0 til 10 placerer han forskningen på “6 til 7”, hvilket han kalder “ret højt på observationelle data”.

Men netop ordet ‘observationel’ er vigtigt. Observationelle studier kan vise, at to ting hænger sammen. Men de kan ikke i sig selv bevise, at det ene er årsagen til det andet. ”Det er rimeligt at sige at studierne indikerer en mulig virkning, men ikke beviser den,” siger Anders Hviid. 

Der er også et andet vigtigt forbehold. Flere af de tidligere studier bygger på Zostavax, som er en ældre vaccine mod helvedesild. I Danmark er det i dag Shingrix, der er relevant. Blandt andet derfor kan resultaterne ikke bare overføres direkte. 

”Når vi ikke forstår, hvorfor vaccinen virker mod demens, så skal vi være forsigtige med direkte at oversætte studier om andre vacciner og andre befolkninger til Danmark,” siger Anders Hviid.

Samtidig peger andre studier ifølge ham i samme retning og indikerer, at Shingrix har “samme eller måske lidt bedre effekt på demens end Zostavax”.

Men hvorfor skulle en vaccine mod helvedesild overhovedet have noget med demens at gøre?

Ifølge Anders Hviid er en mulig forklaring ikke nødvendigvis, at vaccinen i sig selv påvirker risikoen for demens direkte. Det kan snarere handle om, at vaccinen beskytter mod helvedesild, og at det er selve infektionen, der er “skurken”.

Helvedesild skyldes en reaktivering af skoldkoppevirus, som kan ligge i kroppens nervebaner. En mulig forklaring er, at infektionen kan sætte gang i betændelsesreaktioner i nervesystemet. Men den biologiske mekanisme er endnu ikke bevist, og forskerne mangler stadig svar.

Dansk studie skal teste håbet

Det er netop derfor, det danske DAN-ZOSTER-studie er vigtigt. Her skal forskere undersøge, om Shingrix kan nedsætte risikoen for blandt andet demens. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles ved lodtrækning.

Forskerne kan dermed bedre se, om det faktisk er vaccinen, der gør en forskel, eller om de tidligere resultater skyldes andre forskelle mellem dem, der blev vaccineret, og dem, der ikke blev. 

”Det kan give os et bedre, mere sikkert svar på, om det er en årsagssammenhæng,” siger Anders Hviid.

Hos Alzheimerforeningen følger man forskningen med håb, men også med forbehold.

”Vi forsøger at være optimistiske og håbefulde, men ikke at omtale det som en mirakelkur,” siger Sofie Dunkerley.

For den enkelte er Shingrix dog ikke kun et spørgsmål om mulig demensforebyggelse. Vaccinen er allerede godkendt til at beskytte mod helvedesild.

Og den sygdom er i sig selv værd at undgå, mener Rikke Gregersen, der forsker i demensforebyggelse ved VIA University College. ”Helvedesild er også ganske forfærdeligt at få,” siger hun.

Den vurdering deler Anders Hviid. Shingrix er en vaccine mod helvedesild, men de tidligere studier om demensrisikoen gør den ekstra interessant. 

“Jeg vil selv have Shingrix-vaccinen mod helvedesild, og grunden til det er præcis de her studier,” siger han.

Men han understreger, at det ikke er det samme som en officiel myndighedsanbefaling om at tage vaccinen for at forebygge demens. Det er et personligt valg, som også afhænger af økonomi, og hvad man selv synes giver mening. Vaccinen beskytter mod helvedesild, og måske følger der en ekstra gevinst med i forhold til demensrisikoen.

Indtil resultaterne fra DAN-ZOSTER er klar, er Shingrix derfor først og fremmest en vaccine mod helvedesild. Om den også kan blive en del af fremtidens demensforebyggelse, skal forskerne først finde ud af.