På æblerov: 33 kasser fyldt med æbler

”Det her er Filippa-æbler” fortæller Mikkel. Han hopper en halv meter op i luften for at få fat i de gulgrønne æbler i det næsten ti meter høje træ. Han tager en stor bid af det sprøde æble. ”Orh, og de er helt modne!”

Mikkel Bisp Hoffmann er 24 år gammel og medstifter af virksomheden Æblefald. Hos Æblefald laver de æblecider eller -vin af æbler fra private haver. ”Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg skal kalde det. Vin eller cider – helst ville jeg bare have, at man sagde at man fik et glas æblefald.” Mikkel har arbejdet på vingårde i Frankrig, og finder inspiration i Bourbogne-vine og champagne i sit arbejde med æblerne. Æblefald bliver solgt på mindre, lokale delikatesse restauranter, men kan også findes på vinkortet hos michelin indehavere som Geranium. 

Mikkel har sin kone Frederikke Rasmine Kofoed med til høstning i dag. De har allerede været i tre haver, før de ankommer til den grønne plæne på 4. maj kollegiet. De skal nå én mere i dag. ”Maybe it’s the day of the two tons,” siger Mikkel til Frederikke.

Rutineret høstning

Mikkel kravler op i æbletræet og bevæger sig abeagtigt ud på grene. Frederikke lægger en stor presenning ud under træet. Når Mikkel rytmisk ryster træets grene falder æblerne hårdt til jorden, og rammer plastikunderlaget med en lyd der minder om voldsomt haglvejr. Hurtigt dækkes det grå underlag af de gullige æbler. ”Skat. Stop lige med at høste” siger Frederikke. ”Nogle gange har jeg sat mig for hurtigt for at samle, og så har jeg fået alle æblerne i hovedet.” Det er æblefald i den mest bogstavelige forstand.

Deres hænder pille bladene af æblerne og samler dem i røde plastikkurve. Lyden af æblerne der lægges i kassen ændres, efterhånden som den fyldes. Der danner sig et spor af blade på presseingen, der knaser under deres fødder når de bevæger sig rundt. Mikkel kigger kun kortvarigt op når han snakker, ofte for at afslutte en sætning med et lille nik. Hans hænder fortsætter i samme tempo.

Æbler fra alle slags mennesker

Æblerne får de doneret fra private haver i Aarhus. ”Jeg ville ønske, jeg kunne give dig en fed målgruppeanalyse, men det er vitterligt alle. Der er både folk med navne som Porsche-Bjarne og folk ude på landet.” Han fortæller, at mange mennesker har for mange æbler, og de ender derfor på genbrugspladsen. Det, mener han, er spild af den vanvittigt gode frugt. ”Jeg mener jo ikke at man ville kunne få samme kvalitet fra frugtplantager.” For Mikkel virker det logisk at benytte de private havers ubrugte æbler, for hvorfor købe frugt, når der er frugt. For æble-donorerne er den idé også vigtig, men måske synes de også bare, det er fedt med gratis haveservice, bemærker Frederikke.

Teamwork, selv når man er træt

Mikkel hiver et Ingrid Marie æble ned fra et træ, og udbryder et ”av,” da to andre rammer ham i hovedet. ”Jeg spiser ikke æbler længere, når vi er på opgave. Vores treat er en banan i bilen,” siger Frederikke. Mikkel er dog ikke blevet træt af æbler og spiser det i tre store bidder. De samler i fællesskab de sidste æbler. Frederikke henter sækkevognen, mens Mikkel bærer kasserne fyldt med æbler op mod stien. 

Sækkevognen skramler når den er tom og ruller over den ujævne sti. Lyden erstatter den ellers kontinuerlige snak mellem de to. ”Mit tempo er ikke det samme som i morges,” bemærker Frederikke. Sveden pibler frem på Mikkels pande, da han løfter de sidste 3 af de 33 kasser op på sækkevognen. Hans arme er fyldt med små rifter fra træklatringen. Bagagerummet i den hvide varevogn er næsten helt fyldt op og dufter friskt af de søde æbler.

Ciderriet på Sydhavnsgade 7

Der dufter sødeligt af gær i ciderriet på Sydhavnsgade 7. I det ene af de to små lokaler for enden af gangen står de 1123 flasker cider, der blev flasket i august. I det andet lokale er gulvet vådt.  Mikkels Crocs svupper, når han tager et skridt. Ellers er der kun den gurglende lyd fra gærringslåsene, der fortæller at gæringsprocessen, er godt i gang. Væggene prydes af ti store træ vinfade. De knuste æbler ligger i store grå plastikkasser med låg. De dufter sødt - af karamel foreslår Mikkel.

Han pakker vinpresseren tæt med den saftige æblemasse. Allerede før presningen starter, fosser den gyldne væske ud af siderne på presseren. Det pibler frem af revnerne som et kontrolleret dryp-vandfald. Det dufter sødeligt og surt og forstærkes, efterhånden som presningen går i gang. Mikkel har smagt på juicen, som er et blend af alle de æbler, de har plukket. ”Det smager modent og syrligt. Det er en rigtig god balance”

Skubbe grænserne

Mikkels vision for Æblefald er, at de skal blive endnu bedre til at lave cider. ”Jeg vil skubbe grænserne for hvad danske fødevarer kan.” Han ønsker ikke at producere mere cider end de 10.000-15.000 flasker, de laver nu, men kontinuerligt at bruge teknikker, der kan give et bedre produkt. ”Vi skal lære de æbletræer, vi bruger nu, endnu bedre at kende.” Han løfter sløret for, at de i år har fået muligheden for at bruge æbler fra en helt særlig have – hvilken, vil han ikke fortælle endnu. ”Men det bliver noget helt specielt” fortæller han med et afvigende smil.

Da presningen er færdig, pumpes juicen i de store træfade. Pumpen larmer mekanisk. Mikkel reagerer pludseligt, da han hører at pumpningen er færdig. Uden besvær tømmer han de tørre brunlige rester ud i to baljer med en rutinepræget og præcis bevægelse, som om han aldrig har lavet andet. Han griner lidt, ved et spørgsmål om han selv drømmer om et hus med et æbletræ en dag. ”Det ved jeg ikke – det tror je,g du skal spørge Frederikke om”