På flugt fra folkeskolen: Nyuddannede lærere fravælger folkeskolen i højere grad end før
Næsten hver femte nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter uddannelse, forlader den igen inden for tre år. Men hvorfor søger de væk, og hvad betyder det for folkeskolen? Det har vi undersøgt
Jobbet som folkeskolelærer var ikke engang på listen over fremtidige arbejdspladser, da 23-årige Magnus Birch søgte ind på læreruddannelsen. To år som lærervikar på en folkeskole var nok for ham til at vurdere, at han ikke kan se sig selv i det arbejdsmiljø.
“Der er generelt en stemning om, at lærerne er ret pressede. Hverdagen er bare dårligt struktureret for de fastansatte, hvilket giver mig en følelse af, at der skal jeg ikke være, når jeg er færdiguddannet”, fortæller Magnus Birch.
En undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkommet den 7. juni 2024 viser, at næsten hver femte nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter uddannelse, forlader den igen inden for tre år, mens knap hver fjerde forlader folkeskolen inden for fem år. Det vil sige, at en betydelig del af de nyuddannede lærere enten søger væk fra folkeskolen med det samme eller slet ikke træder ind i den.
Generelt er andelen af læreruddannede som underviser i folkeskolen faldende. Det viser analyser fra både AE, Rockwool Fondens Forskningsenhed og VIVE.
”Der er i sig selv ikke noget problem i, at uddannede lærere bruger deres kompetencer uden for skolen. Men når så mange aktivt vælger folkeskolen fra – og gør det så tidligt – peger det på et spørgsmål om omdømme og det oplevede arbejdsliv”, skriver forskerne Mikkel Kjer, Hans Henrik Sievertsen og Rasmus Klokker i et debatindlæg ved VIVE.
Men hvorfor fravælger og forlader nyuddannede lærere folkeskolen?
Hver femte underviser i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. De seneste år er der sket en stigning i antal vikarer i folkeskolen. Det har Danmarks Lærerforening og AE kortlagt ved at undersøge uddannelsessammensætningen i folkeskolen.
Magnus mærkede tydeligt den store brug af vikarer, og hans oplevelser netop som vikar er hovedårsagen til hans fravalg af jobbet som folkeskolelærer.
“Da jeg var fuldtidslærervikar, var vi tit 12 vikarer sat på samme dag på en skole med cirka 600 elever. Det resulterer i, at undervisningen bliver dårlig. Vi går jo bare lidt rundt i klassen og sørger for ro. Eleverne får ikke noget fagligt ud af dagen,” fortæller Magnus.
“Flere af os vikarer havde faste timer, der strakte sig over flere måneder, grundet deres lærere var sygemeldte. Så jeg tror, at fagligheden falder virkelig meget med vikarer som alternativ - jeg kan jo ikke gennemføre samme undervisning, som en lærer kan”, tilføjer han.
Og netop erfaringen med, at vikarer blot pålægger lærerne en tungere undervisningsbyrde, påvirkede Magnus i sit valg.
“Der var især en lærer, som jeg overtog for i en modtagelsesklasse. Hun var meget presset, da hun kom tilbage. Jeg sørgede ikke for noget fagligt, men bare ro i klassen og struktur”, fortæller han og fortsætter: “Hun skulle altså indhente 1,5 måneds undervisning samtidig med den fortsatte undervisning”.
Generelt oplever Magnus, at der er en stemning blandt de studerende af, at de fleste gerne vil arbejde påefterskole, friskole eller privatskole. Det er meget få, som siger fra start, at de virkelig gerne vil være folkeskolelærere, fortæller han.
“Jeg tror, det er fordi, mange selv har været på en folkeskole, før de blev lærerstuderende. Man har oplevet, hvordan det står til. Derudover påvirker mediernes vinkel også. De fokuserer meget på, at det sejler i folkeskolen og stress dominerer. Det er ikke noget, man ser frem til at blive en del af. Det tror jeg, er den brede konsensus.”
Et overhængende problem i fremtiden
AE har lavet en fremskrivning af, antallet af lærere i arbejdsstyrken. Hvis al undervisning skal foretages af læreruddannede, viser fremskrivningen, at der mangler 8.500 lærere i 2035 og 12.600 lærere i 2045.
Der vil altså blive kraftigt mangel på læreuddannede i folkeskolen, hvis alle timer skal dækkes af læreruddannede. Hvis hullerne forsat lappes med vikarer, vil der kun mangle 1700 lærere i 2035, men presset på lærerne vil kun blive ved med at stige.
En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 90% af lærerne oplever at brugen af vikarer resulterer i uro i klassen. Noget Magnus mærkede tydeligt, da han underviste, fordi han ikke havde lærerkompetencer til at håndtere klasserne.
“Da jeg var vikar, søgte jeg naturligt efter de elever, der lignede og mindede mest om mig selv. Det resulterede i, at nogen blev glemt. Det var dem, der ikke kunne være stille. Dem der lavede uro i klassen. De fik skæld ud, fordi de ikke kunne håndtere at have en vikar. Nogle elever har brug for struktur og det kan en vikar ikke give dem. De havde sværere ved at være i det”, fortæller han.
Nicolai Kristensen, forsker i offentlige sektor og velfærd fra VIVE, forklarer en af de store konsekvenser ved manglen på kvalificerede lærere i folkeskolen. I en forskningsartikel udgivet i Institute of Labor Economics sætter Nicolai ord på, hvordan det kommer til at gå ud over børn fra områder, der rangerer lavt på de socioøkonomiske forhold.
“Problemet med lærersortering og mangel på kvalificerede lærere i folkeskolen forstærkes yderligere, hvis konsekvenserne i form af undervisning og elevernes læringsresultater primært bæres af sårbare elever, såsom elever med risiko for ordblindhed og elever fra områder med lav socioøkonomiske forhold,” skriver Nicolai.
Manglen på uddannede lærere fungerer som en barriere, der gør det sværere for især socialt udsatte og ordblinde elever at indhente deres jævnaldrende.
Dette er blot en ud af mange konsekvenser lærermangel vil få for folkeskolen på længere sigt. Flere eksperter advarer derfor imod at vente for længe med at sætte ind.
