På trods af et socialdemokratisk ønske om flere lærere, følger ansøgningerne til uddannelsen ikke med de politiske ambitioner
Fristen for at søge kvote 2 til landets videregående uddannelser lukkede i søndags, d. 15. marts. I år har i alt 57.244 søgt kvote 2, hvilket er det højeste antal i 5 år. På trods af dette tal, er der kun sket en stigning på 1 procent på landets læreruddannelser.
I løbet af valgkampen er Socialdemokratiet kommet med et udspil til fremtidens folkeskole. Navnet er lilleskole, og idéen er at sænke klasseloftet til 14 elever i 0.-3. klasse. Det kræver naturligvis flere lærere – helt konkret 4.000.
At politikerne i valgkampen ønsker sig flere lærere i folkeskolen, har altså ikke fået mange flere til at søge ind på læreruddannelsen. Fem flere end sidste år havde læreruddannelsen som første prioritet på kvote 2, ifølge folkeskolen.dk.
I lyset af de politiske ambitioner for folkeskolen i valgkampen havde formand for professionshøjskolerektorerne, Camilla Wang, håbet på en fremgang for læreruddannelsen.
Camilla Wang er dog glad for, at folkeskolen er kommet på dagsordenen.
“Det glæder mig, at der i valgkampen er politisk vilje til at investere i en bedre folkeskole. Det er vigtigt for landets børn og unge – men i høj grad også for ambitionen om flere lærere,” siger Camilla Wang til folkeskolen.dk.
Også lærerstuderende på VIA i Aarhus, Viktor Emil Grupe Kristensen, glæder sig over, at folkeskolen er sat på dagsordenen til folketingsvalget:
“Der er helt klart et problem derude, så jeg synes, det er godt. Jeg håber, at der kommer enten flere lærere per klasse eller en lilleskole efter valgkampen.”
// Efter Ritzau
