Penge, pres og pasta: Når ungdomslivet bliver et økonomisk dilemma

Hvis 25-årige Caroline Thygesen ikke har lyst til at spise pasta, så skal hun ikke spise pasta. Det er hendes klare holdning. Derfor er Wolt-posten en af de store i hendes budget, når hun har lyst til at forkæle sig selv. Nogle gange er det dog nødvendigt for hende at finde posen med pasta frem fra skabet. Både for at pleje samvittigheden, der ikke har lyst til at bruge flere penge, men også fordi, der ikke altid er nok på kontoen til en Wolt-bestilling.

Selvom det kan virke trivielt at være træt af sin aftensmad, så indrømmer hun, at mad udefra er en prioritet for hende. For hende handler det om at leve – og ikke bare overleve. Caroline er langt fra alene i hendes situation. En analyse fra Finans Danmark vist, at 40% af de unge, havde svært ved at sige nej til sig selv, hvis der var noget, de gerne ville have. Og selvom Caroline ikke har brug for at tage lån for at kunne overleve, så kan en presset økonomi påvirke de unge.

Nikoline Agger, der er seniorkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, kan sagtens genkende Carolines problemstilling. Hun slår fast, at langt størstedelen af unge faktisk har en nogenlunde sund økonomi, men at ungdomslivet er et krydsfelt af regninger, der skal betales, og et hverdagsliv, der skal leves:

”Ungdomslivet er forbundet med mange store skift og et større ansvar. Pludselig skal man have råd til at betale en husleje, men også huske at betale sin regning til Spotify. Det er et stort ansvar, man lander i, mens man stadig gerne vil leve livet. Det er en svær balance,” fortæller Nikoline Agger.

Når man ekskluderer sig selv

Caroline Thygesen er til julefrokost med sine veninder. Pludselig drejes samtaler over på Kamillas fødselsdag, og Caroline bliver stille. Hun hører historier og griner med, men hun er ikke en del af det. Kamillas fødselsdag var i Aarhus, og togbilletten til og fra Carolines hjem i København var for dyr i den weekend.

Det slider på hendes gamle venskaber, at hun ikke kan deltage i alting, fordi hun har svært ved at få det til at løbe rundt økonomisk. De andre fortæller hende, at de jo også gerne vil være sammen med hende. Benzin på det FOMO-bål, der i forvejen brænder hos hende. Der er intet hun hellere vil end at pleje sine gode venskaber. Men hvordan gør man det, når man ikke har nogen penge?

Presset om at skulle bruge penge på at være social er ofte dråben, der får bægeret til at løbe over.

Knap halvdelen af de unge med betalingsproblemer har sagt ja til at deltage i arrangementer, de ikke har råd til. Samtidigt kender 80% af samme gruppe til at sige nej til sociale arrangementer, netop fordi de ikke har råd. Det vil sige, at de unge på den ene side deltager og bruger penge de ikke har, mens de på den anden side risikerer at isolere sig socialt.

En social isolation, der kommer med en pris. En pris, der er forbundet med ondt i maven og søvnløse nætter. I stedet for at sige nej til arrangementer og blive derhjemme, anbefaler Nikoline Agger, at man tager snakken om økonomi i vennegruppen.

For selvom ens økonomiske situation ikke altid er helt ens, så kan de fleste, ifølge hende, genkende det, at have svært ved at få pengene til at række. Og selvom det kan føles tabubelagt og måske endda pinligt at sige, at man ikke har råd til at tage med i byen, så kan det være det første skridt og tage brodden af en situation, der kan føles skamfuld for den unge:

”I økonomi såvel som i alle mulige andre situationer har vi en tendens til at tro, at de andre kan mere, gør mere, er federe, end de nødvendigvis er. Så det der med at få taget snakken i vennegruppen og gøre det helt naturligt, at der er perioder i livet, hvor man faktisk ikke har råd. Så det bliver måske synligt at de fleste er lidt i samme båd, og har en forståelse for situationen,” siger Nikoline Agger.

Ungdomslivet skal også leves

For Caroline er det at bruge penge tæt forbundet med at skabe minder. For på en eller anden måde kommer hendes penge altid tilbage. Men det er ikke sikkert, at den næste bytur gør det.

Nikoline Agger anerkender, at mange unge har behov for at mærke, at livet leves nu og her, og derfor er det sociale samvær en vigtig prioritet. Udover at være åben overfor sine venner, så opfordrer hun de unge til at tænke i strategier:

”Som ung har man bare færre penge, men også mange ting at bruge dem på. Det sociale liv er ekstremt vigtigt og vil naturligt blive prioriteret, også selvom pengene er få.

De fleste unge har allerede strategier for at få pengene til at strække. Det kan være alt fra at have automatisk betaling af faste udgifter og så nogle penge, der er øremærket til at have det sjovt, til at lave en indkøbsliste og så rent faktisk følge den. Der er et hav af gode strategier til at begrænse forbruget, og det gælder om at finde det, som virker for en selv.”