Racerdrøm på landet: Visioner, milliarder og turisme i Padborg
Ambitiøse planer om motorsport skal skabe vækst og arbejdspladser i Padborg, men erfaringer og eksperter sår tvivl om de langsigtede gevinster og advarer om, at værdien kan sive ud af Danmark
Vi drejer af hovedvejen og fortsætter ind ad en smal grusvej. Efter flere minutters kørsel er der ikke andet end marker, enkelte gårde og grøn natur så langt øjet rækker. I horisonten brydes udsynet kun af enkelte vindmøller.
Det er et område, der i dag fremstår stille og uforstyrret, langt fra større byliv og erhverv. Derfor kan det være svært at forestille sig, at det samme sted i fremtiden skal danne ramme om internationale motorsportsevents med titusindvis af tilskuere.
Fra marker til motorsport, her skal banen ligge. Video: Frederik Boberg
Alligevel er det visionen bag Circuit of Denmark (CODE). At forvandle landbrugsjord til en international racerbane, der kan tiltrække store events og på sigt måske Formel 1.
Camilla Sebelius Winther, kommunikationsansvarlig i CODE, beskriver projektet som:
“et privatfinansieret helårsanlæg med motorsport, køretekniske aktiviteter, konferencer, erhverv, kulturevents, oplevelser og træning året rundt. Det skaber en bredere besøgsøkonomi og en anden regional effekt end den, man typisk ser ved enkeltstående sportsbegivenheder.”
Med andre ord, så skal Padborg ikke længere blot være sidste by inden grænsen, men en destination i sig selv.
Samtidig bygger de positive forventninger på analyser, som ikke er frit tilgængelige. Ifølge Børsen, baseret på en effektanalyse fra BARK Analyse, estimeres banen blandt andet at kunne skabe omkring 647 mio. kr. i årlige turismeindtægter, op mod 382.000 ekstra overnatninger og flere hundrede arbejdspladser.
Vi har forsøgt at få indsigt i beregningerne fra både BARK Analyse og CODE, men er i begge tilfælde blevet afvist.
Det gør det vanskeligt at vurdere, hvor realistiske prognoserne er, især fordi flere eksperter peger på, at denne type beregninger ofte er forbundet med betydelig usikkerhed og tendens til at overvurdere de økonomiske effekter.
Men jo større ambitionerne bliver, desto tydeligere træder usikkerheden frem. Erfaringer fra lignende projekter peger på, at effekterne er svære at fastholde.
Det ses også i evalueringen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017, foretaget af Aarhus Universitet. Projektet tiltrak omkring 3,3 mio. publikumsbesøg, men cirka 65 procent var allerede aktive kulturbrugere, og der kunne ikke påvises en varig effekt på befolkningens samlede kulturforbrug.
Det peger på en grundlæggende udfordring i oplevelsesøkonomien. Opmærksomhed er relativt let at skabe, men varig vækst langt sværere.
Spørgsmålet i Padborg er derfor ikke kun, om banen kan tiltrække gæster, men om den kan fastholde værdien eller blot bliver et kortvarigt boost.
Dansk motorsportsdrøm
Hos udviklerne bag CODE er optimismen tydelig.
Visionen er at bruge motorsport som drivkraft for regional udvikling. Store events skal tiltrække titusindvis af gæster, skabe aktivitet i erhvervslivet og samtidig brande området internationalt. Strategien er velkendt. Flere byer bruger Formel 1 som globalt udstillingsvindue, ikke kun som sport, men som brandingværktøj.
Hos Destination Sønderjylland peger direktør, Kirsten Oldenborg Lundvang, på netop den effekt:
“Store sportsbegivenheder kan skabe en global opmærksomhed, som ellers er vanskelig at opnå. Samtidig genererer de ikke kun en umiddelbar omsætning, men fungerer også som et internationalt udstillingsvindue for området.”
Men hun understreger samtidig, at værdien afhænger af, hvad der sker bagefter. Hvis ikke besøgende får en grund til at vende tilbage, forbliver effekten midlertidig.
Et boom, der forsvinder igen
Netop den pointe går igen hos forskere og analytikere.
“Effekterne af store sportsbegivenheder bliver ofte overvurderet. Det er ikke nødvendigvis nye penge, der kommer ind, det kan være aktivitet, der flytter sig fra ét sted til et andet.” siger Christian Gjersing, senioranalytiker og ph.d. ved Idrættens Analyseinstitut.
Andreas Skriver Hansen, seniorforsker ved Center for Regional- og Turismeforskning, peger på samme tendens:
“Forskningen viser generelt svag evidens for langtidseffekter. Der er typisk et peak under eventet, og så falder det tilbage igen.”
Det betyder, at eventturisme ofte fungerer som en kortvarig økonomisk injektion, og ikke som en stabil vækstmotor.
Og ifølge motorsportsjournalist Peter Nygaard gælder det samme for Formel 1:
“En Formel-1 weekend vil tiltrække enorme mængder mennesker i løbsweekenden. Der et ikke ret mange, der vil komme for at se en tom racerbane, når weekenden er overstået”
Pengene kan ende syd for grænsen
Selv hvis projektet tiltrækker mange besøgende, er det ikke givet, at gevinsten bliver i Danmark.
Placeringen ved den tyske grænse gør det oplagt for gæster at overnatte og bruge penge syd for grænsen. Byer som Flensborg og især Hamborg har et langt større udbud af hoteller og oplevelser, stærkere transportforbindelser, og en mere etableret position, som international destination.
For internationale gæster kan racerbanen i Padborg dermed blive ét stop på en større rejse. Ophold, forbrug og oplevelser kan samlet set placeres i Nordtyskland, hvor infrastrukturen allerede er på plads.
Dermed risikerer racerbanen at indgå i et regionalt turismemønster, hvor en væsentlig del af værdien skabes, men ikke nødvendigvis bliver i lokalområdet.
“Hvis gæsterne bor, spiser og shopper uden for området eller landet, reducerer det effekten markant,” skriver Kirsten Lundvang i et skriftligt svar.
Christian Gjersing betegner den type udvikling som økonomisk “lækage”, hvor værdien fra et projekt ikke forankres lokalt, men i stedet flyder videre til andre områder eller aktører.
Det betyder, at selv indtægter fra selve eventet ikke nødvendigvis bliver i lokalområdet. Billetter, sponsorater og tv-rettigheder kanaliseres i høj grad ud af regionen, mens gæsternes forbrug kan ende i Nordtyskland.
Camilla Sebelius Winther er ikke enig i, at værdiskabelsen fra projektet skulle forsvinde til Nordtyskland:
“Der vil naturligvis være besøgende, som overnatter eller bruger penge på tværs af grænsen. Det er et grundvilkår i en international grænseregion, men ikke nødvendigvis et tab. Tværtimod er noget af styrken ved Sønderjylland netop samspillet mellem Danmark og Nordtyskland og den mobilitet, der allerede eksisterer på tværs af grænsen.”
Begge argumenter peger på en usikkerhed, hvor værdien både kan forsvinde geografisk og strukturelt. Selv med høje tilskuertal risikerer projektet derfor at fremstå, som en succes på overfladen uden at skabe tilsvarende lokal økonomisk effekt.
Projekt på lokale præmisser
Inden visionerne om turisme, vækst og internationale events kan blive til virkelighed, står projektet overfor en mere jordnær udfordring.
CODE er afhængig af, at 12 lodsejere vil sælge deres arealer. En af dem er H. Jesper Hansen, der både er lodsejer og virksomhedsejer i området. Hans situation tydeliggør, hvor langt der stadig er fra idé til realisering.
“Det er en naturlig proces, man bliver enige om en pris, og ellers bliver der ikke lavet en handel.”
Derfor afhænger projektet i sidste ende af lokale beslutninger. Uden enighed blandt lodsejerne kan planerne ikke gennemføres.
For de lokale handler projektet ikke kun om økonomi, men om deres hverdag. Projektet vil lægge pres på veje og infrastruktur og ændre et i dag roligt landdistrikt med mere trafik, støj og trængsel i perioder.
Erfaringer fra store events viser dobbelte effekter. De skaber aktivitet og synlighed, men også gener lokalt og skæve gevinster (AU af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017). Samtidig viser et studie, udgivet i tidsskriftet Journal of Sports Economics, af Formel 1 planerne i København, at borgernes betalingsvillighed ikke stod mål med de offentlige omkostninger.
Denne effekt vil sandsynligvis også gøre sig gældende i Padborg. Nogle vil opleve nye muligheder med flere kunder, aktivitet og arbejdspladser, mens andre vil mærke konsekvenserne i form af ændringer i deres nærmiljø.
“Man skal huske dem, der bor i området, ellers skaber man modstand. Det handler om dialog, hvis man snakker sammen, går tingene som regel lettere,” siger H. Jesper Hansen.
Han peger samtidig på, at mulighederne også er til stede:
“Hvis man bare sidder med armene over kors og siger, der ikke kommer noget ud af det, så gør der heller ikke det. Jeg tror på, at det kan blive godt, hvis man griber mulighederne.”
Et dyrt sats
En racerbane i international topklasse kræver investeringer i milliardklassen, og erfaringer viser, at projekterne sjældent kan stå alene. Offentlig støtte og løbende tilskud bliver ofte nødvendige for at holde hjulene i gang.
Det betyder, at regningen rækker langt ud over selve byggeriet, og kan binde både stat og kommune i årevis.
Ifølge Peter Nygaard er det i dag nærmest standard i Formel 1, at værtsbyer må have offentlige midler i spil. Kun ét af de 22 løb, Silverstone i England, klarer sig uden direkte støtte. Samtidig peger Nygaard på en anden udfordring, at F1-organisationen skal have en løbsafgift på angiveligt $80 mio., for at stille op"
Det sætter de danske ambitioner i perspektiv. Selv med en finansieret bane er det langt fra sikkert, at Formel 1 følger med uden betydelige offentlige investeringer, ikke mindst i infrastruktur, som Nygaard peger på som en klar udfordring i Padborg:
“Der er visse krav til infrastrukturen, og som det ser ud nu, så mangler der hotelkapacitet, veje og tilgængelighed i området. Man kan ikke bare bygge en bane, hele infrastrukturen skal følge med.”
En pointe som Christian Gjersing gentager:
“Der er en tendens til at overvurdere indtægterne og undervurdere omkostningerne. Der skal bygges hoteller og infrastruktur, som risikerer at stå tomme det meste af året. Ved offentlig støtte er risikoen, at skatteyderne ender med at betale for et projekt, der ikke giver tilsvarende værdi.”
Han peger på, at analyser ofte antager høje besøgstal og store afledte effekter, mens faktorer som driftsudgifter, sikkerhed, vedligeholdelse og nødvendige investeringer i infrastruktur ikke altid indregnes fuldt ud.
Også Ulrik Larsen peger på centralt aspekt, fra da han var medarrangør af Ishockey VM i Herning i 2025:
“Infrastrukturen i Herning er god, men begrænset. Hvis vi havde været i København, havde vi fået endnu flere gæster. Hotellerne blev hurtigt besat og nogle valgte eventet fra, fordi de ikke kunne finde passende overnatning.”
Det peger på, at selv events med fulde tribuner og stor opmærksomhed kan være begrænset af de lokale rammer. Hvis området ikke kan løfte efterspørgslen, risikerer man, at en del af potentialet, og indtægterne, aldrig bliver realiseret lokalt.
Dog er Camilla Sebelius Winther ikke enig i præmissen:
"Hele pointen med et projekt af denne type og disse dimensioner er netop, at større investeringer ofte påvirker både infrastruktur, erhvervsliv, overnatningskapacitet og regional tiltrækningskraft over en længere årrække."
Alligevel peger Andreas Skriver Hansen på, at udfordringerne ikke kun er økonomiske, men i høj grad kulturelle. Ifølge ham afhænger projektets succes af, om det overhovedet kan forankres lokalt:
“Det handler om at få det til at passe ind i et lokalsamfund, der ikke har haft noget lignende før. Hvis det bliver en del af den lokale fortælling, kan det lykkes, hvis ikke, bliver det meget svært.”
Et stort spørgsmålstegn
En racerbane i Padborg vil sandsynligvis skabe opmærksomhed, aktivitet og internationale besøg. For en region, der sjældent er centrum for globale begivenheder, vil det i sig selv være en markant forandring.
Men det afgørende spørgsmål er, hvad der sker bagefter.
For udfordringen er ikke at skabe et boom i en weekend, men at skabe noget varigt. Det kræver mere end events, det kræver en stærk infrastruktur og en strategi, der holder interessen ved lige, når publikum forsvinder.
Hvis den langsigtede effekt udebliver, risikerer projektet at blive en midlertidig succes uden reel forankring i den lokale økonomi.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Danmark får en racerbane, men om den skaber varig vækst eller blot kortvarig aktivitet.
