Sådan fandt Biotopia sin uofficielle danmarksmester

Her er helt stille. 

En spiller læner sig tilbage i stolen og puster ud. Rundt om bordet på Aarhus Hostel står en lille, men samlet flok mennesker tæt. Nogle holder kaffekopper, andre læner sig ind over bordet for at følge med.

Finalen i det uofficielle Danmarksmesterskab i sommerfuglekortspillet Biotopia er nået til tredje og afgørende spil ved Aarhus Brætspilsfestival.

Det står 20-20.

Den officelle starttid overholdes ikke

Det er femte gang der skal krones en uofficiel danmarksmester i Biotopia. De to finalister har været gennem en hel række udfordringer. For hvor mange konkurrencer handler om at tabe eller vinde, er der meget mere på spil denne søndag eftermiddag.

Klokken er et par minutter i ét, de første kort er vendt og lagt i ærgerrighed for komme få skridt nærmere det det hele handler om.

Pludselig må spilarrangør og -designer, Michael Løhde blæse i fløjten. De uofficielle danmarksmesterskab har ikke overholdt den officelle tidsplan, og der står nu to ivrige deltagere der ikke har fået plads ved bordende. Det gik ellers lige op. Tre spillere ved hvert bord, nu måtte der laves to fire-mands bord og to tre-mands borde.

“Er det ikke en kæmpe fordel at sidde ved et tre-mands bord?” Spørger en af de ivrige deltagere.

Michael vinker bemærkningen væk. Han har tydeligvis ikke forstået vigtigheden af dette spil.

Landets skarpeste Biotopia-spillere

Det er nemlig et stærkt felt der er samlet om de fire lakerede træborde i gul stue på Aarhus Hostel.

Den forsvarende mester har fundet sig et svært bord. Han sidder overfor den første vinder af Biotopia-turneringen nogensinde og han har tænkt sig at tage titlen tilbage.

Ved bord to sidder Jacob. Han er med på et wild-card fra sin kone Helle der sidder ved centercourt bordet. Hun har været med i finalerunden alle år, men har stadig tilgode at stå øverst på sejrskamlen. De to har taget turen fra Sønderborg, hvor Helle var med til at starte brætspilscafeen i byen op. 

Det var netop derfra hun kendte til Michael og Biotopia-spillet, og nu var blevet indlemmet i det fællesskab kun bræt- og kortspil kan skabe. Et fællesskab man tilsyneladende kører langt for. Selv er Michael fra Odense og andre fra Horsens, en god diversitet i fællesskabet, præcis som i sommerfugleverdenen.

Ny spiller i udvikling

“Jeg skal virkelig huske det her bare er et spil,” udbryder Helle. Lidt i sjov, og lidt i forsvarsmekanisme, for hun er lige blevet elimineret af 10-årige Mathias, der spiller spillet for første gang.

Rummet bryder ud i lige mængder grin og hånen overfor Helle, og anerkendelse af Mathias, der hurtigt bliver en fanfavorit hos de andre eliminerede deltagere.

“Nu havde jeg lige tabt for at lade dig vinde,” råber sidste års vinder gennem lokalet, altså ham der slog Helle i finalen, mens hun selv får trøste/håne krammere fra de andre deltagere. For at gøre ondt værre, er hendes mand, Wild-card Jacob, gået videre til semifinalerne. Han skal spille sine kort rigtigt for at komme med Helle hjem nu. Hun går en runde, finder et nyt brætspil og sætter sig ved et sidestillet bord og får tankerne på noget andet.

Ny fase tilføjes

Et helt nyt kort introduceres. Spillerne var blevet varslet om det inden dagen og havde fået et smugkig, men har altså ikke før nu kunne tilføje kortet til spillet. Migrations-kortet. Nu må de altså bytte en sommerfugl af samme værdi med modstanderen. Førhen integrerede man ikke direkte i sine modstanderes spil, men kortet tilføjer en helt ny dimension til Biotopia.

Semifinalerne består af en-mod-en dueller, en direkte dyst i diversitetens design. Fan-favoritten Mathias må til de fremmødte fans frustration forlade forestillingen om en chokplads i finalen. Jacob spiller klogt og taber overbevisende til Dion. Mest for Helles skyld bliver rummet enige om, der også bakkede Jacobs modstander op.

Nu var finalisterne fundet. Dion og Søren skulle kæmpe om guldet, mens Jacob og Mathias sloges om de stadig ærefulde sekundære placeringer.

“Er der ikke lidt varmt herinde spørger Søren,” men det problem må han selv døje med, 10-årige Mathias har is i nerverne.

Der gik heller ikke længe inden han udspillede Søren. Og til stående ovationer, klapslag på skuldrene og high-fives fra familien, der stensikkert er at finde igen næste år med deres puppeskud af et talent, kunne lade sig hylde.

Alt på spil

Straks mere intenst var det i finalen. Publikum indhegnede de to finalister ved hjørnebordet. Selv kom andre udefrakommende ind fordi spændingen fyldte lokalet. Der var ikke stille. Der var intenst. Selv Helle kiggede over.

Første spil havde givet Søren en smal føring efter Dion spillede hvad der blev sit sidste kort og gav Søren en ekstra tur. 

Den fejl rettede han dog i spil to, der ikke kun afgøres indenfor de vindergivende 20 point. De måtte altså spille til afgørende 21, men Dion tog den knæbne sejr og trak spillet ud i tredje og afgørende fase.

Et enkelt kort bliver lagt på bordet.

Dion læner sig frem. Søren læner sig tilbage. Begge stirrer et kort øjeblik på bordet, som om de lige skal sikre sig, at de har set rigtigt. Rundt om dem står publikum helt tæt nu. Der hviskes, tælles point.

Et kort mere. Det rigtige kort.

Så er det afgjort.

Dion lægger det sidste kort og læner sig tilbage med et smil, der både rummer lettelse og triumf. Søren nikker anerkendende, før han rækker hånden over bordet. Et kort øjeblik er der stille, før rummet bryder ud i klapsalver.

Tre spil. 20-18. 20-21. 20-21.

Den uofficielle danmarksmester i Biotopia er fundet.

Michael Løhde træder frem mellem bordene og rækker trofæet frem til vinderen, mens de andre deltagere samler sig omkring bordet og hylder de 4 finalister.

Fighten er overstået og de intense dueller er helt glemt, for fællesskabet tager over nu. Selvom dagen er slut, er det tydeligt at mærke det ikke var sidste gang.

For selvom der blev fundet en vinder denne søndag på Aarhus Hostel, er det ikke kun det, dagen handler om.

Pokalen er symbolsk – for kortene vil blive blandet igen kort efter i dag. Præcis ligesom fællesskabet.