Seksualundervisningen afhænger af læreren, og det kan påvirke queer-elevers trivsel

Hvor meget husker du fra folkeskolens seksualundervisning? 

For mange er svaret: ikke ret meget.

For 23-årige Noa Kyung Møller Runge er det første minde kønsopdelt undervisning.

“Drengene og pigerne blev separeret, og så skulle pigerne ind og høre om menstruationscyklussen. Det var den klassiske oplevelse, hvor læreren hælder noget rød væske op og siger: ‘Prøv at se det her. Det er så meget I kommer til at bløde', og det var det. Jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvad fyrene har fået lov til at snakke om,” fortæller Noa Kyung Møller Runge.

Ifølge Noa Kyung Møller Runge var seksualundervisningen mangelfuld og dækkede knap nok det basale:

“Det var bare hetero hele vejen, og der var absolut ingenting om queermiljøet. Nul,” siger Noa Kyung Møller Runge og former et rundt nul med hånden. 

Måtte ty til internetsider 

For Noa Kyung Møller Runge var netop queer-emner særligt relevante, fordi de i dag identificerer sig som nonbinær og bruger pronominerne de/dem. 

Men fordi seksualundervisningen ikke belyste denne del af det seksuelle spektrum, endte Noa Kyung Møller Runge med at gøre det, som de mener mange andre queerteenagere også har gjort. Noa Kyung Møller Runge gik på internettet:

“Jeg googlede: ‘Er jeg homoseksuel?’ og ‘Jeg har det anderledes’. Jeg tog en masse quizzer og søgte, søgte, søgte”, forklarer Noa Kyung Møller Runge og tilføjer:

“Hvis seksualundervisningen havde været mere inkluderende, havde jeg nok haft nemmere ved at udtrykke mig og være den, jeg gerne vil være.” 

Ifølge rapporten Sex i Danmark, der udkom i 2019 fra Projekt SEXUS, har mængden af seksualundervisning, vi modtager, en betydning for forståelsen af forskellige slags seksualitet. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at personer, som mener, at homoseksualitet er moralsk forkasteligt, i høj grad ikke selv har modtaget seksualundervisning i folkeskolen. 

Sex på skemaet 

Siden 1970 har seksualundervisningen været en obligatorisk del af folkeskolens undervisning, på trods af det varierer kvaliteten meget, og emnerne afhænger i sidste ende af den enkelte lærer.

Variationen skyldes blandt andet, at der fra Børne- og Undervisningsministeriets side ikke er fastlagt krav til det konkrete indhold af undervisningen, men derimod fælles mål. Der står blandt andet i rapporten for deres fælles mål, hvad elever efter 3. klasse skal kunne:

“Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv,” og at “eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel.”

En formulering som med vilje er åben og vejledende, da der ikke er et krav om en fast læseplan. Der er heller ikke krav om, at underviseren skal have gennemført noget særligt kursus eller fag, for at kunne gennemføre seksualundervisningen.

Det betyder i praksis, at indholdet i undervisningen varierer fra klasse til klasse. 

Ifølge næstformanden for Århus Lærerforening Dorthe Krejlgaard Nielsen er friheden til selv at planlægge indholdet noget, som lærerne prissætter højt:

“Jeg synes jo, at det skal være sådan, at alle blev undervist i queeremner i dag, men så er det jo, at man går ind og indholdsbestemmer, og det vil vi rigtig gerne være fri for."

“Hvis du spørger mig som fagpolitikker, kan jeg ikke forlange det. Hvis du spørger mig personligt som lærer, ville jeg sige ‘jamen, selvfølgelig skal man sætte sig ind i det,’” siger Dorthe Krejlgaard Nielsen. 

Hun forklarer, at lærerne selv har et godt indblik i deres klasser, og derfor ved de, hvilke udfordringer de forskellige elever står over for. På den baggrund kan lærerne vælge de emner, som de finder mest relevante for de enkelte klasser.

Skolerne har også mulighed for at række ud til eksterne partnere, som kan varetage seksualundervisningen og åbne samtalen bedre end skolelæreren: 

“Jeg kan godt mærke, at det ikke er mig, eleverne vil tale med om det,” siger Dorthe Krejlgaard Nielsen, om da hun selv underviste i seksualundervisning. “En ekstern underviser påtager sig en rolle som en neutral person, og så bliver samtalen ligesom derefter.” 

Det handler om et fælles sprog

Et af de eksterne tilbud udbyder Lena Schenk, der er sexolog og arbejder med undervisning i køn, krop og seksualitet. Hun står blandt andet bag et kompetenceforløb, hvor lærerne bliver klædt på til at undervise i seksualitet, sex, krop og køn.

Ifølge Lena Schenk mangler mange lærere et didaktisk greb til, hvordan de tilrettelægger undervisningen:

“Selvom vi har haft seksualundervisning i over 50 år i Danmark, fungerer det ikke særlig godt. Det er fuldstændig usystematisk, hvordan seksualundervisningen foregår. Det er meget op til den enkelte skole og den enkelte lærer, hvordan de skal gå til undervisningen,” fortæller Lena Schenk.

Et af de emner, hvor lærerne især mangler viden, er inden for LGBTQ+: 

“Der er meget usikkerhed om, hvordan man skal gribe det an i forhold til transpersoner, nonbinære og kønsspørgsmålet. Mange lærere mangler et sprog og en grundviden at stå på, når de snakker om køn,” siger Lena Schenk.

Når undervisningen ikke dækker LGBTQ+-perspektiver, spejler den ikke eleverne, og det kan føre til minoritetsstress:

“Det kan skabe en utryghed eller usikkerhed om, hvordan man skal vise sig i verden, og hvis man ikke føler sig set i seksualundervisningen, bliver det ikke lettere. Det er vigtigt, at lærerne spejler den klasse, de står overfor,” udtaler Lena Schenk.

Seksualitet og trivsel hænger nemlig sammen. Det fortæller Mathias Valentino, der er sexolog og står bag Ung Seksualitet, som tilbyder seksualundervisning til unge i gymnasiet.

Ifølge Mathias Valentino kan man ikke adskille sit liv fra sit sexliv, og derfor hænger seksualundervisningen også tæt sammen med trivsel. Det kan derfor også have store konsekvenser, hvis seksualundervisningen ikke afspejler LGBTQ+-perspektiver:

“Det er klart, så giver det et mere snævert perspektiv på livet, og på hvordan man kan være som menneske. Det kan forsinke processen, når man som ung skal finde ud af, hvem man selv er,” forklarer Mathias Valentino.

Omsorg og medmenneskelighed

For Noa Kyung Møller Runge kunne det have haft stor betydning, hvis seksualundervisningen havde spejlet flere forskellige kønsidentiteter:

“Det havde helt klart gjort, at jeg ikke havde gemt mig i så lang tid. Jeg tror også, at jeg ville have haft meget mindre skam associeret med de følelser, jeg gik rundt med. Det ville have hjulpet mig til at føle mig rigtig i den måde, jeg gerne vil udtrykke mig, og hvem jeg gerne vil være,” fortæller de.

Noa Kyung Møller Runge håber også på, at seksualundervisningen i fremtiden kan blive mere inkluderende:

“God seksualundervisning kan sørge for, at vi har bedre velfærd og passer bedre på hinanden på tværs af køn og seksualitet. Det skaber medmenneskelighed og giver os mulighed for at tage ansvar og yde omsorg for hinanden,” siger de.