SKÅRET UD I PAP: Hvorfor bliver der skåret ned på Silkeborg Sygehus?

Der er nogle ting der samler folk på tværs af alder og generation. Såsom landsholdsfodbold og X-Factor.

Sådan en ting, er kampen mod nedskæringer på det Silkeborg Sygehus dog ikke. På trods af at emnet har fået massiv opmærksomhed før kommunal- og regionsrådsvalget, har unges interesse for kampen været relativt lav.

Og det er måske til at forstå… Centralisering… Specialisering… Optimering… Og nedskæringer vedtaget i Regionsrådet?!

Det kan være svært at navigere hvad der er op og ned her.

Men frygt ej!

Jeg er også (relativt) ung, og jeg har snakket med en række politikere og eksperter på emnet, for at formidle debattens forskellige sider og nedskæringernes konsekvenser. 

Nedskæringer og centralisering - hvad er der sket?

Vi starter forklaringen med et oprids af hvad der er sket. Hvad er de konkrete konsekvenser af de nedskæringer Regionsrådet har påført sygehuset i Silkeborg?

For at sige det kort, har nedskæringerne medført, at en række funktioner er blevet flyttet fra Silkeborg Hospital. Dermed har Silkeborg ikke længere en række sundhedsmæssige tilbud som de plejede at have. Konsekvenserne er blandt andre:

• At Akutlægebilen fjernes, så lægebiler skal komme fra Viborg, Herning eller Aarhus. Dermed skal man vente længere, ved akut lægebehov.

• At akutte medicinske patienter ikke længere indlægges i Silkeborg. Det betyder at 3.000–4.000 patienter om året skal til Viborg.

• At akutklinikken kun er åben fra 16-23. Dermed skal man køre til Viborg ved akuttilfælde udenfor dette tidsrum.

• At Kirurgisk afdeling kun er åbent på hverdage. De svære operationer flyttes dermed til Aarhus.

Dette betyder ikke at silkeborggensere er ladt helt i stikken. Det betyder dog, at silkeborggensere skal rejse længere for at få behandling.

Nedskæringerne i Silkeborg er nemlig blot skyggesiden af, at hospitalerne i bl.a. Viborg, Randers eller Aarhus har fået tilført flere penge til at lave flere behandlinger for flere mennesker. Dette er hvad der kaldes centralisering.

Centraliseringens to logikker - hvorfor er det sket?

For at forklare hvorfor nedskæringerne i Silkeborg er blevet gennemført, er det vigtigt at forstå hvorfor centralisering er politisk attraktivt.

Jeg har snakket med Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, der forklarer at centraliseringen - og dermed nedskæringerne i Silkeborg - er konsekvenser af to logikker; en sundhedsfaglig logik og en økonomisk logik. 

Som Jes Søgaard beskriver den sundhedsfaglige logik, er denne, at centralisering medfører specialisering, og dermed bedre behandling:

“Man vil gerne samle erfaringen på så få sundhedspersoner og læger som muligt. Logikken er, at jo flere gange den samme læge har set den samme sygdom, jo dygtigere bliver lægen til diagnosticering og behandling. Dermed medfører centralisering simpelthen en bedre behandling for patienterne.”

Som Søgaard beskriver den økonomiske logik, er den, at det simpelthen koster mindre at drive et par store hospitaler ift. mange små:

“Op til et vist punkt, kan det dokumenteres at centralisering, sparer os penge. Sygehuse har nogle fællesfunktioner, hvor det ikke betyder så meget om man har 1000 eller 300 patienter om året. Stedet skal alligevel have bestemte maskiner, bestemte ledelsesfunktioner osv., og man kan dermed opnå en slags stordriftsfordele ved centralisering.”

Centraliseringen kan dermed siges at være drevet af hhv. en sundhedsfaglig logik ved bedre behandling, og en økonomisk logik ved billigere behandling.

Den lokale modstand - hvorfor ser mange centraliseringen som et problem?

Når vi lytter til Jes Søgaard lyder centralisering umiddelbart som en udvikling med positive konsekvenser - men hvorfor ser så mange silkeborggensere udviklingen som et problem?

For at undersøge dette, har jeg snakket med Venstres regionsrådskandidat Poul Berggren, der under valgkampen har udgjort spydspidsen i kampen for at redde Silkeborg Sygehus fra nedskæringer og funktionsflytninger. En valgkamp som er resulteret i 8850 personlige stemmer, hvilket er fjerdeflest i hele regionen.

Som Poul Berggren forklarer sagen, er der meget man overser, hvis man blot laver beregninger på offentlige udgifter og behandlingens kvalitet. Man overser f.eks. den betydning behandlingens nærhed kan have for enkeltpersoner og familier:

“Hvis et barn i børnehaven slår sig, og man skal finde ud af om noget er forstuvet eller brækket, er det pludselig ikke bare et smut ned til den lokale akutklinik. Man skal ud på en længere tur, og det kan pludselig tage en hel arbejdsdag fra forældrene.”

Der er på den måde “en større sammenhæng, som går tabt i beregningerne”, hvis man ikke medtænker hvad der er effektivt og trygt for de lokale.

Længere til behandling - hvilke konsekvenser har nedskæringerne for silkeborggenserne?

Så - hvilke konsekvenser har nedskæringerne for silkeborgenserne? Kort sagt er konsekvenserne, at man skal længere for at få behandling, hvilket gør transport ifbm. behandling mere bøvlet. Dette er måske særligt relavant ift. lukningen af akutklinikken som Poul Berggren også fremhæver.

Helt konkret betyder dette, at hvis man kommer til skade, f.eks. på en bytur eller til sport, skal man finde en måde at komme til Viborg på, frem for at kunne blive undersøgt og behandlet lokalt.

Spørgsmålet er så, om forbedringerne ift. kvalitet og økonomi kan veje op? Eller om nedskæringer i netop Silkeborg er den bedste måde at gøre det på?