Slut med nikotintyggegummi og plastre: Flere ældre bruger receptpligtige rygestopmidler
Danskere, der har passeret de 45, benytter sig i stigende grad af kommunale tilbud for at stoppe med at ryge. Salget af traditionelle rygeafvænningsmidler daler, i stedet tager midaldrende og seniorer nu til lægen efter deres rygestopmedicin.
Hvis man har røget helet sit liv, begynder mange at mærke de sundhedsmæssige konsekvenser ved rygning. Blandt andet dårlig vejrtrækning, forværrede sygdomsforløb og forringet livskvalitet.
Hvilket ifølge rapporten Den Nationale Sundhedsprofil fra Syddansk Universitet får syv ud af ti i aldersgruppen 45 til 79 år til at forsøge at kvitte nikotinen.
"I takt med at man bliver ældre, begynder helbredet at fylde mere og mere på dagsordenen, især når man ser jævnaldrende - som også ryger – blive endnu mere syge, fordi de har røget hele livet," siger Niels Them Kjær, chefkonsulent i Kræften Bekæmpelse.
Vanerne skifter
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at salget af rygestopmidler i håndkøb - altså nikotintyggegummier, plaster og spray - er faldet med 67 procent fra 2022 til 2025 blandt de 45 til 79-årige. Samtidig er salget af receptpligtige rygestopmidler, såsom Champix og Zyban, steget med 35 procent for samme gruppe i samme periode.
"Øjensynligt er den nye udvikling, at denne aldersgruppe i højere grad benytter sig af receptpligtige midler", siger Niels Them Kjær.
Champix og Zyban fås som tabletter, der ved indtag hæfter sig på hjernens nikotinreceptorer, og dels mindsker den nydelse man får ved nikotinen, og dels mindsker kroppens træng til nikotin.
Præferencer ved rygestop
I dag er der faktisk flere ældre, som bruger de receptpligtige midler, frem for dem, der købes i håndkøb. En del af forklaringen er muligvis, at alle danske kommuner tilbyder gratis rygestopforløb med dertilhørende gratis receptpligtig medicin.
Overlæge og professor i lungemedicin på Aalborg Universitet, Ulla Møller Weinreich, peger på, at et rygestop kan blive nødvendigt, hvis man har flere skavanker.
"Rygning påvirker ikke kun lungerne, men samtlige sygdomme: cancer, hjertekar-og demenssygdomme, endda også stær. Derudover gider ryg- og karkirurgere ikke at operere rygere, da sårhelingen bliver for dårlig", siger Ulla Møller Weinreich.
Nikotinstop
Frem mod 2030 har alle danske kommuner fået øremærket fem millioner kr. til forskellige rygestopinitiativer, herunder indkøb af de receptpligtige midler som Champix og Zyban.
De receptpligtige midler er nye på det danske marked. Varencilin, som er det aktive stof i Champix, blev først godkendt som rygestopmiddel i Danmark i 2007, hvor man førhen udelukkende havde anvendt håndkøbsmedicinen ved rygestop.
"Før år 2000 havde man ikke en offentlig debat om, at det var selve nikotinen i produktet, der var farligt, uanset om man snakkede cigaretter eller nikotintyggegummi. Den offentlige debat man siden har haft, har nok bidraget til, at flere helt og aldeles dropper nikotinen under deres rygestop, og går over til de receptpligtige midler," siger Niels Them Kjær.
Lungeprofessoren stemmer i og påpeger, at nikotin er med til at nedbryde lungernes elasticitet og sænke lungefunktionen, hvilket skal sammenholdes med, at nikotin er mere kemisk afhængighedsskabende end methamfetatin, kokain og heroin.
