Smådyr med stor betydning: Sådan spinder insekterne naturen sammen

Vinteren er over os, men luk øjnene et øjeblik og lad sommeren vende tilbage: solens varme på huden, vinden i håret og duften af solcreme. Midt i stilheden høres en velkendt lyd: et summen. Hvepse, bier og brumbasser fylder luften. Deres summen er mere end baggrundsstøj – det er naturens egen symfoni, som binder sommerens liv sammen.

Denne summen risikerer dog at forsvinde i fremtiden. FN’s rapport om den globale biodiversitet konstaterer, at verdens dyrearter uddør i et alarmerende tempo, og allerværst står det til med insekterne. 

Mere end 40 procent af insektarterne er i tilbagegang, mens en tredjedel af truede. Biologer har givet udviklingen det dystre mærkat: den sjette masseuddøen.

Rikke Reisner Hansen, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, lægger heller ikke fingre imellem, når hun beskriver konsekvenserne af den faldende insektbestand:

“For naturen er det katastrofalt at mangle insekter. De er afgørende for fødekæderne, for nedbrydningen og for bestøvningen – uden dem bryder økosystemerne sammen.”

Insekterne er dog mere end funktioner i økosystemet – de har også en værdi i sig selv.

“Insekterne er værdifulde i sig selv, og derfor er det vigtigt, at vi har mange forskellige slags. De er vidunderlige at se på, og de rummer nogle helt fantastiske historier.”

Netop derfor mener Rikke Reisner Hansen, at de er værd at kæmpe for.

De stærke sociale insekter

Rikke Reisner Hansen er særligt fascineret af naturens arbejdsklasse: myrerne.

De er sociale, som os mennesker, med hver deres rolle i et samfund:

“Myrer spiller en enorm rolle i naturen, fordi de er sociale dyr, der lever i store kolonier og påvirker jordbunden på mange måder.”

Hun peger på, at vi mennesker har mere tilfælles med de små arbejdere, end man skulle tro – både når det gælder kostvaner og husdyrhold.

“De er omnivore og lever af lidt af hvert, både planter og dyr, ligesom hjemme hos hr. og fru. Danmark. Og de holder bladlus, næsten som landmændene holder kvæg.”

Hvor kvæg leverer mælk, stiller bladlus myrernes sukkertrang – en trang, som mange af os mennesker også kender på en fredag aften.

“Bladlus suger sukker fra planter og producerer langt mere, end de selv har brug for, og det lapper myrerne i sig. Til gengæld beskytter de bladlusene som en slags bodyguard. Uden myrer ville der faktisk ikke være særlig mange bladlus.”

Myrerne har samtidig stærke egenskaber, som beskytter dem mod sygdomme:

“Når man lever så tæt, er der stor risiko for sygdomme. Det kender vi jo fra corona — det er svært at holde afstand i en myretue. Derfor har myrer udviklet kemiske stoffer og endda antibiotiske forbindelser, som de bruger til at behandle sig selv og hinanden.”

Rikke Reisner Hansen frygter derfor ikke for de sociale stærke myrer i forbindelse med den sjette masseuddøen, men vi skal derimod rette et bekymret blikket mod de specialiserede arter, som har det langt vanskeligere.

De svage specialiserede insekter

“Jo mere specialiserede insekterne er, jo sværere har de ved at overleve i en natur, der hele tiden ændrer sig.”

Rikke Reisner Hansen forklarer, at der er tale om de insekter, der er afhængige af en bestemt planteart eller et særligt levested for at kunne overvintre og lægge æg.

Mange vilde bier er afhængige af helt bestemte blomster for at få den pollen, der holder dem i live. Tænk på det som, at hele deres madmarked kun sælger én type vare. Hvis den forsvinder, står de tilbage uden føde.

“Rigtig mange af de vilde bier er knyttet til bestemte plantefamilier. De går simpelthen kun efter pollen fra helt bestemte blomster”

Når klimaforandringer, jordomlægning og intensivt landbrug får blomsterne til at forsvinde, betyder det ikke bare færre bier – det kan udløse en dominoeffekt: mindre bestøvning, færre frugter og bær, og til sidst et fattigere økosystem, hvor både planter og dyr mister fodfæste.

En specialiseret bi, der dør, tager en lille, men vigtig brik ud af naturens puslespil – og puslespillet går i stykker, hvis brikkerne bliver for få.

Mangfoldigheden af liv

“De tiltag, vi laver, der kan skabe forskellighed, er nok alfa og omega,” siger Rikke Reisner Hansen og understreger, at naturen ikke bare skal lave fred – den skal plejes og passes, så den ikke gror til og mister sine levesteder.

Når  Rikke Reisner Hansen ser ud over landskabet i Mols Bjerge, ser hun et billede på både mulighederne for Danmarks insekter.

“Der er så mange forskellige levesteder derude,” fortæller Rikke Reisner Hansen med begejstring i stemmen.

“Nogle steder er planterne bidt helt ned af dyrene, så der kan spire masser af blomster frem til foråret. Og andre steder står gyvelen højt, fordi dyrene ikke rører den. Det giver forskellighed.”

Forskellighed er med andre ord nøglen til fremtidens biodiversitet – og det bedste håb for, at så mange insekter som muligt overlever, så biens summen aldrig forstummer. Og selvom fremtiden ikke kun er lys, ser hun tegn på reel fremgang:

“Der er nogle ting, der er lyse, og nogle ting, hvor man skal være varsom med at juble. Men hvis jeg tænker tilbage for 20 år siden, var der næsten ingen, der talte om biodiversitet. I dag bliver det nævnt i Folketinget hver eneste dag.”

For hende er essensen enkel – og måske den vigtigste pointe at tage med hjem:

“Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Og jo mere vi passer på den, jo bedre chance har insekterne – og vi – for at trives i fremtiden.”