Snart færdiguddannet – men én ting får Sara til at tvivle

Der er noget næsten symbolsk over den plads, Sara Juhl har valgt denne forårsdag i Aarhus. Midt i parken, hvor det åbne græs strækker sig mellem de høje træer, har hun sat sig op ad stammen af et gammelt bøgetræ. 

Det er et sted, der ligner pause. Og det er netop det, 27-årige Sara leder efter i sit liv lige nu, et åndehul mellem det, der har været, og det, der kommer. Om et halvt år er hun færdiguddannet. Og det er dér, uroens lille tvivl har sine rødder.

I mange år har hendes liv været planlagt i semestre, moduler, praktikforløb. Snart skal hun stå på egne ben, uden skema, uden sikkerhed for job, uden en fast idé om, hvor hun ender. Det er udsigten til det uvisse, der prikker til tvivlen.

Når tankerne begynder at forplante sig, løber hun. Foden protesterer, men hovedet falder til ro, når hun bevæger sig.

“Gør noget, der gør dig glad”

Hun har tidligere stået i perioder, hvor presset var så tungt, at tårerne lå lige under overfladen. Praktikker, eksaminer, et socialt liv, der måtte stå på pause. Det kostede på overskuddet. Men det lærte hende også, at selv når alting virker umuligt, finder man en vej gennem det.

“Når man er i den grøft, kan man ikke kontrollere hvad der sker, men det hele har en løsning” 

Siger hun, mens hun i samme moment nærmest får overbevist sit indre jeg om, at det hele nok skal gå.

Nu sidder hun her, på kanten af foråret og på kanten af sin lærertitel. Der er noget over den måde lyset rammer hende på, som om det allerede ved, at hun er tættere på begyndelsen end slutningen.