Sofies chef mente at hun var den bedste gruppefører. Problemet var bare, at hun var en kvinde 

Det var i ren protest over for min bror, at jeg meldte mig ind i militæret.

Han mente ikke, at jeg ville kunne holde derinde en dag, fordi jeg var kvinde. Selv havde han meddelt, at han hellere ville udføre samfundstjeneste end at aftjene værnepligt for staten. Jeg kunne ikke lade være med at prikke til ham og sige, at han da havde godt af en udfordring.

Jeg er opvokset i en meget politisk diskuterende familie med en mor, som var rødstrømpefeminist. Så det lå bestemt ikke i kortene, at jeg skulle i militæret. Men da min bror sagde, at jeg ikke ville kunne klare det, fordi jeg var kvinde, tog fanden ved mig.

Jeg endte med at være derinde i knap tre år. Undervejs oplevede jeg frustrerende ting, fordi jeg var kvinde. Folk forventede, at jeg ville fejle, og jeg var konstant undertippet.

Heldigvis lod jeg mig ikke slå ud af det, og jeg blev opfordret til at søge ind som sergent. Det lykkedes, og til sidst havde jeg selv uddannet et hold soldater til reaktionsstyrken, som jeg fik en flot pris for. Min chef sagde dog, at det var en skam, at hans bedste gruppefører var en kvinde, for jeg ville aldrig komme videre i forsvaret.

Det gjorde, at jeg til sidst fik nok. Det var egentlig det skub, jeg havde brug for, for at kunne sige fra og stå op for mig selv. Til tider savner jeg nogle elementer fra min gamle hverdag, men det er mest den fysiske del og den aktive hverdag.

Jeg er totalt antimilitær i dag og synes ikke, at vi skal opruste. Mit syn på det hele har nok ændret sig, efter jeg selv har været en del af det.

Inden militæret havde jeg altid tænkt, at jeg skulle læse noget økonomi, men jeg var blevet interesseret i at forstå menneskelige konflikter og krige. Jeg læste en kandidat i ’human security’ og er lige hjemvendt efter seks måneder i Uganda, hvor jeg har indsamlet data til en ph.d., jeg arbejder på.

Jeg har en klar fordel dernede, fordi jeg kan tale ind i krigsførelse som et arbejde. Det giver en form for fælles sprog. Når de beskriver lyden af et våben, der bliver affyret, så ved jeg, hvordan det lyder.

Sofie Budhoo Bjerregaard, 30 år, Ph.d. studerende, Aarhus