Soldaterlarven sendt fra himlen

I august måned for fire år siden ringede den britiske iværksætter Tobias Webbs telefon. Opkaldet, som kom fra verdens største olivenhøst i den spanske provins Andalusien, kredsede sig hovedsageligt om ét særligt dyr – larver. Men alligevel var det et slags eureka-øjeblik, som Tobias Webb selv beskriver. Manden i den anden ende var Ben Brown, Webbs iværksætterpartner og ham som havde opdaget forbindelsen mellem larve og oliven.

Nemlig høstens restprodukt.

“Vi vidste i forvejen at vi ville arbejde med den sorte soldaterflue i sit larvestadie. Og her var de perfekte omgivelser. God infrastruktur, høj temperatur og billige råvarer,” siger Webb over telefonen. 

Larven vokser 5.000 gange sin egen størrelse på en uge, konsumerer praktisk talt alt og benyttes som husdyrfoder, og kan trives optimalt i overskudsproduktet fra den enorme andalusiske olivenhøst. Med andre ord; det perfekte dyr i det europæiske marked, af insektprotein som husdyrfoder.

“Hvis jeg troede på Gud, ville jeg sige at den her skabning var sendt fra himlen for at redde menneskeheden,” fortæller entreprenøren fra sin bopæl i Storbritannien. 

En mere bæredygtig foderproduktion 

Den sorte soldaterflues larve blev lovliggjort som husdyrfoder i 2021 af Europa-parlamentet. Og i 2022 grundlagde Webb og Brown virksomheden InsectBiotech, der med sin registrering i Spanien, sender olivenhøstens restprodukt direkte ned i buret til larverne, som senere ender på foderbrættet hos især europæiske grise- og kyllingefarme.

Men sojabønnerne og især prisen på dem er svær at konkurrere med, og det europæiske marked af insektprotein møder på trods af flere års fremgang stadig udfordringer. Udfordringer, som spænder fra lovgivning i Bruxelles til forsyningskæder og noget så utilregneligt som vejr. Men finansiering, siger Webb selv, det er vejen frem mod en foderproduktion, som kan sikre en langt mere bæredygtig europæisk foderproduktion.

Og derfor også et grønnere europæisk landbrug.

Larven med de mange muligheder/egenskaber

Det er i fluens larvestadie, at den for alvor bliver interessant. Her fungerer den som en slags biologisk genanvendelsesmaskine. Larverne kan leve af organisk materiale som madrester, restprodukter fra fødevareindustrien og landbrugsaffald inden den selv bliver til foder - rig på protein og fedt

Og i en tid, hvor landbruget er under pres for at producere mere med færre ressourcer, fremstår insektprotein som et alternativ til traditionelle proteinkilder som soja. Produktionen af soja er i dag forbundet med både importafhængighed og betydelig miljøpåvirkning, blandt andet i form af skovrydning og CO₂-udledning. Ifølge det brasilianske forskningsinstitut IPAM, er et skovområde tilsvarende to gange Danmarks areal siden 2008 blevet ryddet på grund af sojaproduktion. 

Et stort potentiale 

Selvom sorte soldater flue-larver endnu kun fylder lidt i den europæiske foderproduktion, og insektprotein allerede i dag kan bruges som foder til flere typer husdyr, spiller det stadig en meget begrænset rolle i praksis. 

Ifølge Anton Gilgorescu, Ph.d.-studerende ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, skyldes det ikke, at teknologien ikke fungerer, men snarere at industrien endnu ikke er udviklet nok til at levere i stor skala. 

“I bund og grund kunne det uden problemer, hvis lovgivningen bliver bedre, og denne sektor får subsidier, ses som en gavnlig proteinkilde i de kommende år. Det kunne sagtens dække 10 procent uden problemer.” 

Produktionen af insektprotein kræver hverken store landbrugsarealer eller store mængder vand. Tværtimod kan den tilpasses lokale forhold og bygges op omkring de ressourcer, der allerede findes og udnytte eksisterende reststrømme.

“Det handler om at placere de unge larver i nærheden af affaldskilderne, fordi man her kan etablere små produktionsfaciliteter. Det vil essentielt set betyde, at man i et område på størrelse med en garage kan producere omkring 12 tons insektbiomasse om måneden,” fortæller Gilgorescu. 

For den globale fødevareforsyningskæde er ifølge Anton Gilgorescu groft forstyrret i øjeblikket, men på længere sigt kan denne udvikling være en del af ændringen af den generelle foderproduktion. 

“Vi er nødt til at producere billigere og mere bæredygtige proteinkilder,” siger han. 

Vi vil sandsynligvis se en overgang fra et fodermarked domineret af soja og fiskemel til noget mere bæredygtigt, mener forskeren. Spørgsmålet er dog, hvor realistisk denne overgang tegner sig. 

Energitung produktion 

Selvom larven rummer et stort potentiale, så er omstillingsprocessen ikke uproblematisk.

Det koster rigtig meget energi at producere larverne. For at de har gode betingelser, skal de produceres ved omkring 27-29 grader. Det er mere end det danske klima kan imødekomme selv på en varm sommerdag, hvor isen løber ned ad fingrene. Derfor bliver man nødt til at implementere ventilationssystemer på produktionsfaciliteterne, som kan sikre, at den korrekte temperatur opretholdes, og de bruger selvfølgelig strøm.

De store mængder energi, som produktionen kræver, medfører dog, at det er vanskeligt for virksomhederne at levere et produkt, som er konkurrencedygtigt på pris, når man sammenligner med alternativer som fiskemel og sojaprotein.

Sojaskrå, der i dag er den dominerende proteinkilde i dansk svinefoder, koster aktuelt omkring 2,4 kroner per kilo, mens insektmel ifølge markedsestimater fra Persistence Market Research ligger væsentligt højere, typisk mellem cirka 19 og 37 kroner per kilo. Det betyder, at protein fra soja koster under 100 kroner per gris, mens samme mængde protein fra insekter vil koste mellem cirka 700 og 1.400 kroner.

I den danske svineproduktion, hvor der ifølge Landbrug & Fødevarer i 2025 blev produceret 31,6 millioner svin, vokser prisforskellen eksplosivt. Hvor det samlede forbrug af sojaprotein kan opgøres til omkring 3 milliarder kroner årligt, vil en tilsvarende mængde insektprotein koste i størrelsesordenen 23 til 46 milliarder kroner. Denne enorme forskel i pris er en af de centrale forklaringer på, hvorfor soja fortsat dominerer dansk landbrug, selv om alternative proteinkilder som BSFL-larver fremhæves som mere bæredygtige.

Svære vilkår 

I Danmark har det blandt andet haft den betydning at virksomheden ENORM er gået i rekonstruktion for at undgå konkurs, og ude i Europa har man set det storsatsende franske Ÿnsect, der også måtte dreje nøglen om.

Det er også en virkelighed Anton Gilgorescu kan se.

“Jeg tror, stadig det vil tage lidt tid, før insektproduktion er en etableret forretning, men vi tager små skridt, og jeg tror, at vi forhåbentlig om 10, 15, 20 år faktisk vil se dette som den primære proteinkilde.”

Derfor må insektfabrikkerne også tænker i alternative løsninger.

Der er dog en lille hage.

”Hvis man har insekter, som spiser cateringrester, der muligvis indeholder animalske elementer, så kan det være problematisk for insekterne at komme ind i fødevareproduktionen igen,” fortæller Anton Gligorescu.

I 1994 forbød EU brugen af animalsk protein i foder til klovbærende dyr. Dette blev kun endnu mere besværligt i 2001, da EU udvidede forbuddet til alle dyr, med få undtagelser.

Larverne bliver af EU kategoriseret som husdyr, og er derfor også indbefatter af deres krav om traceability. Det sikrer at man kan holde øje med råvarer gennem hele forsyningskæden. 

Senere er der dog blevet løsnet lidt, så man nu gerne må fodre svin og fjerkræ med insekter.

Men det gælder stadig at dyr ikke må ende med at spise sig selv, og det gør det besværligt at bruge f.eks. cateringrester som foder til larverne.

Industrien er blevet ”afmystificeret”

Når man vælger at skulle omlægge en industri, så kan en stor barriere være, frygten for at noget går galt. Hvorfor satse på noget andet, som er helt nyt på markedet?

Der har tidligere været stor interesse fra investorer, men tilliden har haltet efter virksomheders forsøg på at opskalere for hurtigt uden at have en tilstrækkelig forretningsmodel, påpeger Anton Gilgorescu. 

“Jeg tror, at insektproduktionsindustriens fiasko hidtil har været relateret til at modtage for mange midler på meget kort tid og forsøge at implementere det, man har set i andre animalske produktionssystemer. Men insektproduktion er lidt anderledes, fordi man producerer dem til foder,” forklarer han. 

Hos InsectBiotech, hvor Tobias Webb arbejder, har de nøje studeret disse fejlslag. Han kalder deres strategi for ”de-risking.” Ved at observere, hvordan andre virksomheder knækkede nakken på blandt andet tårnhøje varmeregninger i Nordeuropa og dyr automatisering, har de elimineret de samme risici fra start.

Decentralisering af produktionen 

Anton Gilgorescu ser i øjeblikket et skift i industrien, når flere virksomheder vælger at decentralisere deres produktion i den forstand, at de rykker virksomheden hen til dér hvor restaffaldet er. 

“Vi ser skiftet fra at have en produktion med fuld livscyklus under samme tag til noget, der er mere specialiseret, hvor man har specialiserede avlshubs og plejestationer, og efterfølgende hvor man har produktionsenheder tættere på potentielle affaldsstrømme eller biprodukter fra forskellige industrier.” 

Hvilket er lige det, de har valgt at gøre hos InsectBiotech. I stedet for at fragte restaffaldet hen til fabrikken, har de deres produktion i Spanien tæt på olivenmarker, hvor der er et stort restprodukt, som larverne kan leve af.

Strategien bag en decentralisering er mere end blot en logistisk optimering. Den er fundamental for en cirkulær økonomi. Affaldet fra olivenmarkerne bliver til en værdifuld føde for larverne. Man kan derfor snakke om en bio-konverteringsmaskine, som Tobias Webb kalder det, men om det er et insekt ”sendt fra gud" kan diskuteres.