Som DJ har Mie plads til at fejle

Bassen mærkes tydeligt i fødderne og sender bølger op gennem hendes krop. På Paradis natklub i Aarhus Centrum, står Zaymie hævet over dansegulvet, midt i lyden. Ved siden af DJ-pulten står et vandglas og vibrerer i takt til musikken, der brager ud af højtalerne. Diskokuglens spejle sender firkanter på rundtur i rummet. 

Ind på gulvet træder fire fyre med hænderne over hovedet syngende med på Levels med Avicii. Hun har ramt plet. I hjørnerne går de dansende amok. Dem der står i midten af gulvet er som sild i tønde, de har ikke en chance.

“Det er altid hjørnerne, der danser bedst. Det er hjørnerne, man skal spille for.” Fortæller hun. 

Zaymie's DJ-sæt er aldrig forberedt ned til mindste detalje. Der skal nemlig være plads til improvisation, fejl og pludselige indskydelser. Det er det, der er sjovt ved at være DJ. At hun får lov til ikke at være perfekt.

Zaymie’s civile navn er Mie Søgaard. Hun er 26 år gammel og arbejder til dagligt hos Bestseller. I løbet af de 14 måneder, der er gået siden hun begyndte som DJ, har hun spillet 70 jobs, hovedsageligt på natklubber, både i Aarhus og i København.

Erfaring med perfektionisme 

I en andelsbolig i byens centrum har Mie boet lige siden hun flyttede til Aarhus for fem år siden, efter at være vokset op i Grindsted. Det var med formålet at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet, som hun siden færdiggjorde en bachelor i.

I lejligheden i stuen er der højt til loftet, og gulvet er af træ, ligesom de forskellige møbler, der står rundt omkring. Bogreolens indhold står snorlige, samlet efter udgiver, og alle rum i boligen virker til at være nyligt rengjorte. 

Lige så kaotiske som Mie Søgaards DJ-omgivelser er, lige så stringente er rummene i det private. 

“Jeg har før i mit liv kæmpet med, at alting bliver meget perfektionistisk” siger Mie og tager en tår vand. Hun stiller glasset på en brun dækkeserviet.

Da Mie var 15 år, brugte hun alle sine penge på en MacBook Pro, som hun brugte til at producere musik på, hvilket skulle blive hendes spæde start som DJ. Gennem hele Mies liv har hun været interesseret i musik og startede med at spille klaver som femårig. 

“Efter jeg havde produceret musik i et par år, holdt jeg faktisk en lang pause på 4-5 år, hvor jeg ikke rørte ved et instrument”, siger Mie og forklarer, hvordan skolen begyndte at fylde mere og mere hos hende. I løbet af hendes tid på Aarhus Universitet blev hun nødt til at lægge musikken på hylden. Skolen var alt der fyldte.

“Når jeg lukkede øjnene efter at have afleveret en opgave, havde jeg en del uro i kroppen, og jeg måtte åbne mit dokument igen for at bekræfte, at jeg havde gjort det korrekt, før jeg kunne finde ro”, siger Mie og forklarer, at den perfektionistiske tilgang til skolen som hun oplevede som yngre, kunne føre til søvnmangel, tankemylder og uro i kroppen. Nogle gange oplevede hun også, at stressen førte til negative tanker om hendes eget personlige værd.

Hvor de negative tanker og perfektionistiske krav til sig selv kommer fra, er Mie selv i tvivl om. Hun fortæller, at det i hvert fald ikke er hjemmefra, da hun altid har fået at vide fra sine forældre, at de elsker hende, uanset hvordan hun præsterede i skolen.

Alligevel endte Mies citat i den blå bog fra ungdomsuddannelsen med at være “Det er stadig ikke helt færdigt” med reference til sine skoleopgaver, der altid skulle sidde lige i skabet.

Ikke den eneste 

Ifølge Trivselskommisionens rapport “Et dansk svar på en vestlig udfordring” fra 2025, har 53 procent af danske kvinder mellem 16 og 24 år en høj score på stressskalaen. Et tal der i 2013 lå på 33 procent.

I rapporten kan man læse, at disse tal kan forklares ved den perfekthedskultur, der præger den digitaliserede verden i vesten. Karakterer på en uddannelse kan være med til at påvirke unge til at stille højere krav til sig selv og også føre til, at de ikke føler sig gode nok, hvis ikke de kan efterleve de krav.

“Jeg har aldrig høje krav til andre mennesker, men jeg har altid høje krav til det, jeg selv laver” siger Mie om hendes tilgang til sig selv, og de ting hun kaster sig ud i.

“Men jeg bliver faktisk ikke nervøs når jeg skal optræde som DJ, og jeg forbereder heller aldrig mit set 100 procent inden jeg går på scenen.” 

De uundgåelige fejl 

I løbet af opstarten af sin DJ-karriere fandt Mie ud af, at man kan skjule mange fejl, når man står og vender plader. Muligheden for at få lov til at lege og improvisere med musikken, har gjort hende mere accepterende overfor de fejl, hun uundgåeligt laver.

“Det er OK at tingene ikke altid sidder i skabet. Hvis man altså får skabt en helhed,  hvor det hele fungerer.” 

Siger hun, med reference til en gang hvor alt musikken stoppede på Paradis. Der var helt stille i 20 sekunder, og Mie kunne ikke gøre noget ved det. Teknikken drillede. Det betød bare, at folk gik endnu mere amok, da Mie fik beatet til at spille igen.

“Man kan skjule mange fejl, hvor jeg ved, at det ikke var meningen, men det ved publikum ikke. Når jeg spiller natklubber, er det alligevel glemt lige om lidt.”

Den uventede anerkendelse 

For nylig kom en gruppe op til Mie, mens hun spillede på Paradis. De ville bare sige, at de var glade for, at det var hende der spillede i aften. Sidste gang de var i byen, havde Zaymies DJ-sæt nemlig været så godt, at de havde håbet på at se hende igen. Hun fortæller om oplevelsen med et bredt smil. Det er ikke noget hun regner med, når hun spiller på natklubber: 

“Jeg forventer ikke, at folk kan huske mig. Jeg forventer ikke at folk lægger mærke til mig.”

Når hun oplever den anerkendelse, kan hun ikke lade være med at smile, og hun er ikke til at skyde igennem resten af natten. For selvom DJ-settet ikke altid er 100 procent fejlfrit, har hendes musik medvirket til, at gæsterne har haft en god oplevelse.

I legen med musikken får Mie lov til at dygtiggøre sig håndværksmæssigt.

“Jeg elsker musik og den energi det giver, og jeg kan ikke selv stå stille, når jeg leger med det og eksperimenterer.”

“Jeg vil gerne bare være mig”   

Inde på soveværelset sætter Mie ledninger i DJ-pulten, der står i hjørnet. Den lyser med blå, grønne og røde knapper. Hun bøjer sig ned og tænder højtaleren. Ud af den kommer et remix af “Vi to” med Medina. Medina får altid folk på dansegulvet fortæller hun grinende. Selvom livet som DJ har givet Mie en pause fra perfektionismen, kommer den snigende, når hun tænker på fremtiden.

“For at tage det næste skridt som DJ tror jeg, at der kommer lidt perfektionisme ind igen. Jeg vil gerne vil have styr på det visuelle materiale først, hvordan jeg vil udtrykke mig og have styr på hele mit pressekit.” 

Mie forklarer, at disse ting er vigtige, hvis hun for eksempel gerne vil spille i København, hvor klubberne promoverer DJ’s mere end i Aarhus. Så der skal være styr på, hvad hun står for, og hvem hun er som DJ.

Fremtidsdrømmene peger mod de større scener, som Mie allerede har fået en forsmag på, da hun varmede op for Von Quar i Store Vega i februar i år. Dog ved hun, at hvis hun skal være DJ på fuld tid, skal det være på hendes egne præmisser. Hun gider ikke spille til bryllupper og fødselsdage. Hun vil have lov til at spille sin musik, lege og eksperimentere med den undervejs.

“Jeg har ikke noget idol, jeg gerne være som. Jeg vil bare gerne være mig.”