Stigende forbrug af e-cigaretter blandt unge: Hvor er vi på vej hen?

På sociale medier og i skolegården er e-cigaretter blevet en synlig del af unges hverdag. 

Det er paradoksalt. For de seneste år har Folketinget strammet reglerne markant med smagsforbud, højere afgifter og røg- og nikotinfri skoletid. Tiltagene skulle gøre det sværere for unge at få fat i produkterne.

Alligevel peger tallene i en anden retning.

Ifølge §RØG-undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er brugen af e-cigaretter steget i alle aldersgrupper, dog mest markant blandt de 15-17-årige. Her er andelen, der bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist, steget fra 4,5 procent i 2020 til 14,3 procent i 2024.

Samtidig peger tallene på en ændring i, hvor de unge køber deres produkter. I stedet for kiosker foregår handlen i stigende grad på sociale medier og gennem private netværk.

Et nyt marked i vækst

Christian Horty Stenrøjl, SSP-konsulent i Viborg Kommune, mærker udviklingen i sit daglige arbejde med børn og unge. 

 “Det er blevet meget, meget lettere at få fat i, og det er blevet mere skjult. Det er noget, der i stigende grad er flyttet over på sociale medier”, fortæller han.

Handlen foregår på Snapchat, Instagram og Discord eller gennem venner og bekendte. I stedet for unge selv opsøger produkterne, bliver de præsenteret for dem i deres digitale hverdag.

Tallene understøtter udviklingen. Rapporten viser, at blandt 15-17-årige køber 48,3 procent e-cigaretter af venner eller bekendte og 24,7 procent køber dem gennem sociale medier.

Frederikke Rosenberg er en af de unge, der benytter sig af den uformelle handel.

“Jeg køber dem primært igennem min mor eller en ven, som køber dem igennem en anden”, siger hun. 

Produkterne er altså ikke blevet sværere at få fingrene i. Handlen har blot flyttet sig. 

Nikotinens konsekvenser

For at forstå konsekvenserne af denne udvikling, må vi se nærmere på, hvordan e-cigaretter påvirker unge.

Nina Krogh Larsen, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, beskriver det stigende forbrug hos unge som bekymrende.  

Ifølge Nina Krogh Larsen, er en del af konsekvenserne ved brug af e-cigaretter ikke kendt endnu, fordi der er lavet ganske lidt langtidsforskning på det.

En af udfordringerne ifht. at forske i skadeligheden af e-cigaretter er, at alle produkterne er forskellige. Det er forskellige tilsætningsstoffer og forskellige kemikalier, der er i de forskellige væsker. 

Det er dog helt sikkert, at nikotinen er skadelig. 

“Nikotin hæmmer udviklingen af hjernen og øger risikoen for mentale udfordringer, ADHD-symptomer og angst symptomer, depressive symptomer og vanskeligheder ved at koncentrere sig”, siger hun.

Indsatser der kan vende udviklingen

Trods flere stramninger er det stigende forbrug hos unge endnu ikke faldet.  

Ifølge Nina Krogh Larsen er pris, tilgængelighed og håndhævelse afgørende faktorer, hvis udviklingen skal vendes. 

Men i SSP-arbejdet peger Christian Horty Stenrøjl også på en anden forklaring - nemlig fællesskabet.  

E-cigaretter fungerer ofte som en entrebillet til sociale fællesskaber. Hvis man ikke er med, risikerer man at stå udenfor. 

Derfor handler forebyggelse ikke kun om kontrol og forbud, men også om at styrke unges evner til at sige nej og skabe fællesskaber, hvor nikotin og e-cigaretter ikke er adgangskravet.