Sundhedsreform: Bliver kommunerne sundhedsvæsenets ”B-hold”?
Regionerne overtager akutsygeplejen i borgernes hjem i 2027. Dansk Sygeplejeråd frygter, at kommunerne mister deres mest erfarne sygeplejersker men Danske Regioner afviser, at de vil gå på rekrutteringsjagt. Det står dog uklart, hvordan de konkret vil undgå, at kommunerne kommer til at mangle personale.
Sundhedsreformen indføres i et sundhedsvæsen, der allerede mangler hænder. Fremskrivninger peger på en mangel på 8.200 sygeplejersker i 2030. Dermed bliver flytningen ikke kun en organisatorisk ændring men en potentiel kamp om medarbejderne.
“Medarbejderne følger opgaven”
Ifølge Christoffer Buster Reinhardt, formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Danske Regioner, er løsningen, at sygeplejerskerne ikke bliver rekrutteret, men flyttet:
“Udgangspunktet er, at medarbejderne følger opgaven,” siger han
Det betyder, at sygeplejersker, der i dag arbejder med akutfunktioner, kan blive overført til regionerne via en form for virksomhedsoverdragelse.
Men han erkender også, at det ændrer kommunernes vilkår og anerkender at kommunerne mister et vigtigt redskab til at rekruttere og styre deres personale, hvilket kan svække den hjælp, der gives i den daglige hjemmesygepleje.
“Jeg er med på, at det bliver lidt mere omstændigt, fordi du ikke har direkte ledelsesansvar og dermed kan plukke den medarbejder, der lige måtte være god.”
Ingen klare svar på mangel i kommunerne
På spørgsmålet om, hvordan regionerne vil sikre, at kommunerne ikke mangler de sygeplejersker, der flyttes, peger Christoffer Reinhardt på struktur og samarbejde:
“Det er et fælles ansvar i sundhedsrådene,” siger han
Sundhedsrådene er et centralt element i reformen, hvor kommuner og regioner sammen skal planlægge sundhedsopgaverne lokalt.
Men Christoffer Reinhardt svarer ikke konkret på, hvordan kommunerne undgår at miste personale, når medarbejderne følger de akutte opgaver over i regionen.
Regionerne fastslår, at begge parter fortsat skal rekruttere:
“Kommunerne vil fortsat have ansvar for at sikre dygtige sygeplejersker, og vi har ansvar for hospitalerne,” siger Christoffer Reinhardt.
Men samtidig erkender han, at kommunerne kan blive svækket, hvis de i dag bruger akutfunktioner som led i at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Samarbejde eller faglig udtømning: Kan nye råd lukke hullerne?
Christoffer Reinhardt ser de nye sundhedsråd som den centrale løsning på rekrutteringskampen og understreger, at der er tale om en ”bunden opgave” fra Folketinget.
Han mener, at reformen flytter fokus til et fælles ansvar for befolkningen, hvilket skal forhindre, at parterne ”bekriger hinanden” om det knappe personale.
For at styrke sammenhængen på tværs af sektorer foreslår han nye ansættelsesformer som delestillinger og bedre orlovsordninger, så sygeplejerskerne kan bevare fodfæstet begge steder.
Sygeplejerskerne sår dog fortsat tvivl om, hvorvidt strukturændringer er nok til at modvirke en faglig udtømning i kommunerne. Fællestillidsrepræsentant Lene Odgaard advarer om, at kommunerne mister et vigtigt trækplaster for de mest erfarne hænder, hvilket uundgåeligt risikerer at skabe et fagligt A- og B-hold.
Samtidig påpeger Inge Jekes fra Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, at opdelingen kan skabe flere barrierer og siloer, der forvandler borgerens hjem til en ”banegård” af forskellige teams uden kendskab til borgeren.
