Supermennesker eller nyttige idioter? Her er, hvad du skal vide om Enhanced Games

En nål gennemtrænger huden og skyder steroider direkte ind i den allerede store underarm. 

Ikke i skam, ikke i hemmelighed – men med fuld tilladelse og opbakning. Sådan ser hverdagen ud for de atleter, der i øjeblikket træner op til Enhanced Games. 

Det skal være ‘den tredje olympiade’. En begivenhed, hvor man skaber supermennesker, og hvor verdensrekorder ikke har en chance.

Legene skal (naturligvis, fristes man til at sige) finde sted i Las Vegas, og det hele løber af stablen til maj. 

Konceptet er, at atleter ikke kun må, men opfordres til at tage præstationsfremmende midler i forsøget på at slå verdensrekorder.

Enhanced Games er stiftet af tech-entreprenør Aron D’Souza med heftig økonomisk støtte fra navne som Donald Trump Jr. og Peter Thiel. Og, nå ja, hvis deltagerne slår en verdensrekord, er præmiesummen op mod $1.000.000. 

Et opgør med anti-doping 

For to år siden gæstede D’Souza Joe Rogans podcast, hvor han udtalte, at en gennemsnitlig amerikansk olympisk atlet tjener $30.000 om året, og at 44 procent af olympiske atleter alligevel har dopet sig. 

Det lægger han til grunde for tilbuddet om en mere lukrativ ordning, hvis atleterne går med til at gøre noget, som de – efter hans overbevisning - allerede har gjort. 

Men så simpelt er det ikke, hvis man spørger Kim Højgaard Ravn, direktør for Anti-Doping Danmark: 

“Gennem penge og prestige frister de atleter til at gamble med deres eget helbred.” 

Han sætter spørgsmålstegn ved både moral, etik og Enhanced Games’ betydning for den fremtidige diskurs om idrætten. Han mener, det vækker bekymring, hvis et arrangement som dette får luft under vingerne. 

Det vil vise den næste generation af idrætsudøvere, at det ikke længere nødvendigvis er hårdt arbejde, der får dig til tops. 

Kim Ravn havde selv lejlighed til at møde Aron D’Souza til en konference for halvandet år siden. Her greb han muligheden for at spørge ind til de sundhedsmæssige foranstaltninger, der vil blive taget. 

Enhanced Games har tilknyttet læger, der løbende observerer atleternes hjerter, men bekymringen ligger i de langsigtede bivirkninger: 

“Forskningen på dopingpræparater er entydig; de er sundhedsskadelige og kan føre til kræft og hormonubalancer, som er sygdomme, vi ikke har kureret.” 

Han tilføjer, at atleterne også gambler med deres fremtidige karriere. 

Hvis de har 'enhanced' sig, fører det til en direkte dopingkarantæne, og man har dermed frasagt sig muligheden for at vende tilbage til den etablerede idrætsverden.

Bygger på en trend 

Med trends som looksmaxing, fitness-mani og mål om at leve så længe som muligt er tilskud og præparater blevet en mere naturlig del af hverdagen.

Professor Andy Miah, der forsker i bl.a. bioetik, sportsteknologi og OL ved University of Salford, har brugt mange år af sin karriere på at advokere for netop teknologi og præparater, der kan fremme menneskers biologiske mulighed for at tilpasse sig til et længere liv og en forandrende verden.

Han siger selv, at med hans baggrund in mente går mange ud fra, at han er tilhænger af D’Souzas projekt. Men sådan forholder det sig ikke: 

“Der mangler noget helt grundlæggende ledelse og erfaring. Man kan ikke organisere den slags begivenheder selv. Man har brug for internationale organisationer, sundhedsorganisationer og folk, der har forstand på tingene.” 

Selvom der ikke er mange restriktioner i Enhanced Games, må man kun indtage midler, der er godkendt af FDA. 

Det vil sige, at man må tage steroider i ubegrænsede mængder, men det er ikke tilladt at sniffe en bane kokain, inden man skal forsøge at slå verdensrekorden i dødløft. 

Problemet med det, siger Andy Miah, er, at midlerne er godkendt med henblik på specifikke behandlinger. 

De er altså ikke tiltænkt atleter, der – om end de fleste er i karrierens efterår - anses som værende sunde, raske og i bedre form end gennemsnittet.

“De bruger det, vi kalder en skadereduktionsmodel. Det betyder, at de kalder det sikkert, fordi de holder øje med atleternes sundhed undervejs.” 

The Guardian skrev sidste år en artikel, hvor eksperter direkte advarer atleterne om, at indtagelsen af doping kan føre til hjerteproblemer, mangel på sexlyst eller psykiske lidelser som depression og angst.

 Enhanced Games anerkender selv, at brugen af præstationsfremmende midler er forbundet med sundhedsrisici, men de mener også, at det kan håndteres under det rigtige opsyn og kontrol. 

I den kontekst giver det ikke mening at indføre en skadereduktionsmodel, mener Professor Miah. 

Som navnet antyder, er det en model, der anerkender, at udgangspunktet er problematisk. Han medgiver, at der ikke er meget at gøre ved det, når det er voksne mennesker, der har givet samtykke til behandlingen. 

Doping som dagligdagskost

Resultater skal Enhanced Games nok producere. Men det er ikke uden omkostninger. 

Udover de sundhedsmæssige risici, er ambitionen om at legalisere doping i sport også noget, der kan have konsekvenser for idrættens fremtid.

Andy Miah er bekymret for, at Enhanced Games kan gøre doping til dagligdagskost, og den holdning deler Kim Højgaard Ravn. Han mener, at de deltagende atleter, som for mange er forbilleder, kan have en indflydelse på, hvordan man i fremtiden kommer til at se på doping i sport.

“Det sender et dårligt signal til unge mennesker, der drømmer om at blive dygtige i deres idræt. Et signal om, at der findes en alternativ vej, hvor man kan vælge medicin frem for hårdt arbejde”

For ham at se skal en olympisk atlet være en, der har dygtiggjort sig gennem et helt liv. En, der har været målrettet, dedikeret og har trænet mere og hårdere end de andre – ikke en, der har taget mere doping. 

Der er sat ny verdensrekord!

Netop den sætning drømmer Aron D’Souza om at høre, når atleterne prøver at rykke grænserne for, hvad der er fysisk muligt for et menneske. 

Blandt de atleter, der lige nu befinder sig i Abu Dhabi, hvor de er i trænings- og dopinglejr, finder man både verdensmestre, olympiske medaljevindere og en tidligere indehaver af titlen som verdens stærkeste mand.

Enhanced Games har allerede reklameret med, at flere af deres atleter har formået at slå verdensrekorder til træning, så det er forventningen, at det også kommer til at ske til selve legene.

Men det er ikke det eneste succeskriterie; det bliver afgørende, om eventuelle seere vil anerkende verdensrekorderne som netop dét. 

Spørger man Andy Miah er sport nemlig ikke kun, hvor hurtigt man kan svømme 50 meter. Det er en kultur, en stemning: 

“Når man ser de seneste videoer, hvor svømmere har slået rekorder, er der ingen mennesker. Der er ingen, der giver dem en medalje, ingen applaus – ingen, der monitorerer integriteten. Idéen om, at dét at slå en verdensrekord i sig selv har en kulturel signifikans, er simpelthen forkert.” 

Betydningen kommer, mener han, fra samfund, der anerkender deres gyldighed, mens ingen for alvor vil gå op i, at en dopet svømmer har skåret et par hundrededele af et sekund fra en tidligere, anerkendt præstation. 

Alligevel forstår både Andy Miah og Kim Højgaard Ravn godt, at atleterne vælger at være med. Det er med sympati i stemmen, når førstnævnte argumenterer for, at det er mennesker, der har været på toppen. 

De har smagt på den succes og adrenalin, det giver at være blandt de absolut bedste inden for sit felt, og nu, hvor de ikke kan være med på topniveau længere, byder der sig en mulighed for ikke kun igen at være konkurrencedygtig, men endda at vinde præmiesummer, der er betydeligt større, end de har været vant til.

Tættere på WWE end OL 

Den generelle diskurs omkring Enhanced Games har ikke været positiv, siden idéen blev til virkelighed i 2023. Både internationale medier, diverse forskere og anti-dopingorganisationer har udgivet artikler, hvor de advarer om både sundheds- og karrieremæssige konsekvenser. 

Aron D’Souza er blevet kritiseret heftigt for sin branding af konceptet som noget, der skal erstatte OL. I fjor udtalte han til Politiken, at der ikke er nogen tvivl om, at »fans og atleter hellere vil se Enhanced Games, så snart vi begynder at slå rekorder.« 

Selvtilliden fejler intet, men Professor Miah mener alligevel, at han sigter efter den forkerte målgruppe: 

“Kulturen, integriteten og historien omkring De Olympiske Lege og den etablerede sportsverden er så markant, at det ikke lige er til at vælte. Især ikke, når ens primære investorer hedder Donald Trump Jr. og Peter Thiel.” 

Han kalder projektet og dets opbygning bizart og mener, de ville have mere succes ved at trænge ind på underholdningsmarkedet. 

Der findes nok et argument for, at sports- og underholdningsbranchen ikke kan adskilles, men han mener, det burde lægge sig i kategori med WWE (amerikansk wrestling), som »utvivlsomt tiltrækker seere«, men ikke forsøger at revolutionere sportsverdenen, som vi kender den. 

Andy Miah medgiver, at det ikke ville fjerne de etiske dilemmaer, der opstår, når man frister atleter til at være forsøgskaniner, eller nyttige idioter, som Kim Højgaard Ravn kalder det, men det ville have en positiv betydning for de næste generationers opfattelse af doping. 

Vi har kontaktet samtlige 37 atleter, der skal deltage til Enhanced Games, men ingen af dem har haft lyst til at udtale sig. 

Link til SOME video