Tech-giganter i folkeskolen: “Det er som at sige, at pushere gerne må rende rundt i skolegården”

 Når skoletasken pakkes om morgenen, kan det glippe med at huske madpakken – men computeren? Den er dagens vigtigste redskab og en fast bestanddel i undervisningen i de danske folkeskoler. Notesblokkene er udskiftet med Word, fremlæggelser bliver lavet i Power Point og opgaver deles i et drev. 

3,8 timer. Det er antallet af timer en 15-årig dansk skoleelev i gennemsnit bruger om dagen på digitale læringsaktiviteter ifølge en rapport fra forskningscenteret Vive. Dermed ligger Danmark i spidsen som det land, hvor skærme og digitale værktøjer fylder mest i skolen, blandt de lande vi normalt sammenligner os med. 

En af dem, der til hverdag sidder i en skov af bærbare computere, er 16-årige Magnus Herrmann. Han er skoleelev og forperson for Danske Skoleelever og kender udmærket til lyden af tastaturer og Google-notifikationer i klasselokalet. 

“Vi bruger jo Google og Microsofts tjenester i undervisningen hele tiden. Det betyder enormt meget for vores skoledag at have adgang til en computer og skriveredskaber som Word. Vi lever jo i et digitaliseret samfund, så selvfølgelig er skolen også i høj grad nødt til at bruge digitale værktøjer. ” Siger Magnus Herrmann. 

Løsrivelse nu

Danmark har de sidste mange årtier investeret markant i licensaftaler med Google og Microsofts digitale tjenester - også på skoleområdet, hvor de to tech-giganter er hovedleverandører på digitale undervisningsredskaber. 

Men det vil OS2, et offentligt digitaliseringsfælleskab bestående af 85 kommuner, lave om på. De vil erstatte Google og Microsofts tjenester med et kommunalt ejet alternativ. Geopolitiske spændinger mellem EU og USA har nemlig katalyseret spørgsmålet om Danmarks digitale suverænitet, og det er for Henrik Bojsen, projektleder hos OS2skole og it-chef i Syddjurs Kommune, et alvorligt spørgsmål. 

“Det drejer sig om elevernes datasikkerhed, og at deres data ikke kommer i de forkerte hænder eller bliver brugt til noget, som de ikke selv kan kontrollere. Lige nu er vi jo frygtelig afhængige af Microsoft og Google, og det koster på vores digitale suverænitet. Der er valg vi ikke kan træffe, fordi vi er underlagt en monopoltilstand,” forklarer han. 

Sidste år nedsatte regeringen en uvildig ekspertgruppe, der skulle undersøge tech-giganternes rolle i den danske digitale infrastruktur. I deres seneste rapport skriver ekspertgruppen, at tech-giganterne fylder så meget, at man som skoleelev i Danmark ikke kan undgå at blive mødt af og vænnet til tech-giganternes tjenester. 

Ekspertgruppen går hårdt til stålet i deres rapport og konkluderer, at alle danske uddannelsesinstitutioner skal være uafhængige af kommercielle tech-giganter. Men hvorfor er det egentlig et problem at Google og Microsofts tjenester bliver brugt i folkeskolen? 

Forretningsinteresser i klasselokalet 

Der er to essentielle begreber, der gør sig gældende, når man snakker om software. Open source- og closed source-software. Forestil dig, at du skal ud at spise. Her kan der være to slags køkkener; et åbent eller et lukket køkken. 

Open source er som et åbent køkken i en restaurant, hvor alle gæster kan se, hvordan maden bliver lavet. Du kan endda få opskriften med hjem, tilføje dine egne krydderier og dele din version med andre. Der er altså en gennemsigtighed ved open source-software og adgang til softwarens datakoder. 

Closed source er som et hemmeligt køkken bag en låst dør. Du får kun den færdige ret serveret, men du har ingen idé om, hvilke ingredienser der er brugt, eller hvordan den er tilberedt. Du kan ikke ændre opskriften – du må stole på kokken. Du har, med andre ord, altså ikke indsigt i Closed Source-softwares indmad eller datakode. 

Både Google og Microsoft er eksempler på virksomheder, der benytter sig af closed source-software. Emilie Mørch Groth, ph.d. i uddannelsesdata- og videnskab ved DTU, er skeptisk overfor Google og Microsofts plads i klasselokalet, netop fordi de bruger closed source-software. Hun har forsket i Googles tilstedeværelse i folkeskolen med særligt henblik på den såkaldte Chromebook-sag, og for hende er der nogle tydelige alarmklokker, der ringer. 

“Det er tæt på umuligt at få indsigt i Microsoft og Googles databehandling, så der er en iboende risiko for, at skoleelevers datarettigheder bliver krænket, når tech-giganter har den rolle i folkeskolen, som de har. Chromebook-sagen er jo beviset på det," forklarer hun. 

Udover Google og Microsofts software-opbygning, peger Emilie Mørch Groth også på det monopol, som Google og Microsoft har. Hun mener, at det skaber en sammenblanding af kapitalistiske interesser og demokratiske grundprincipper, når de kan tjene penge på Danmarks offentlige obligatoriske infrastruktur. 

“En demokratisk værdi i Danmark er fælles beslutningstagning. Når profitsøgende virksomheder får monopol på digitale løsninger i skolen, får de indflydelse på, hvordan vi driver offentlige institutioner. Den største demokratiske udfordring er, at vi mister kontrol over en vigtig offentlig institution,” siger hun. 

Jesper Balslev, forsker i digital dannelse og teknologiforståelse og docent ved Erhvervsakademi København, mener også, at der er et sammenstød mellem forretningsmodeller og skolens egentlige formål. 

“Skolen er jo det modsatte af kommerciel, skolen er til for at danne os og give os mulighed for at tænke kritisk. Hele Googles forretningsmodel går ud på at sælge annoncer til forbrugere ved hjælp af deres data. Så der er agendaer på spil, som ikke understøtter læring eller de værdier, som vi mener, der skal være i den danske folkeskole,” siger han. 

Selve risikoen og usikkerheden om, hvorvidt Google faktisk indsamler data om skoleelever er nok til at få Jesper Balslev til at råbe vagt i gevær. Selvom Google ændrede deres praksis efter Chromebook-sagen understreger Jesper Balslev, at djævlen ligger i uvisheden og den blinde tillid. 

“Det er som at sige, at pushere gerne må rende rundt i skolegården, for det er jo ikke sikkert, at de sælger kokain. Vi burde anse tech-giganter på samme måde. Så længe vi ikke kan være 100 procent sikre på, at Google og Microsoft ikke høster data, burde de slet ikke være i skolen,” siger Jesper Balslev. 

Et åbent alternativ 

“For 30 år siden havde det slet ikke været relevant at snakke om digital infrastruktur i skolerne, men det er det blevet i dag, fordi skolernes afhængighed af Google og Microsoft er blevet så stor,” forklarer Henrik Bojsen, der står i spidsen for udviklingen af OS2’s skoleplatform. 

Men hvad er det helt præcis OS2skole gerne vil? 

Henrik Bojsen erkender, at OS2skole-projektet ikke bliver en komplet omvæltning af alt, der ellers har været kendt i folkeskolen. 

“Vi vil jo ikke rydde hele tavlen og opfinde den dybe tallerken. Google og Microsoft har nogle enormt brugervenlige værktøjer til skolen, og vi vil ikke lægge skjul på, at vi selvfølgelig stræber efter at skabe samme brugervenlighed som deres. Det væsentlige er, at vores alternativ bygger på open source-software,” siger han. 

Helt konkret er platformen tiltænkt både elever og lærere. Her vil de få adgang til skriveprogrammer, videomøde-funktion og kommunikations- og delingsværktøjer, der alle bygger på open source-software. OS2skole vil også sørge for, at al data skal opbevares indenfor EU’s grænser for at sikre elever og læreres databeskyttelse. 

Indtil videre har 23 kommuner bidraget og bakket op om OS2skole i håbet om at få skabt et alternativ til Google og Microsoft. 

En verden udenfor

Rundt omkring på lærerværelserne er tech-giganter og databeskyttelse efterhånden blevet ord, der flyver rundt i luften. Derfor har Danmarks Lærerforening været nysgerrige på OS2skole og deltager i en følgegruppe hos projektet. Det er nemlig på tide med alternativer til de tech-giganter, der strammer grebet om skolen, og som har sået tvivl om, hvordan børns data bruges. Det mener Regitze Flannov, forperson for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. 

“Der er stadig en stor usikkerhed hos lærerne efter Chromebook-sagen, og derfor er det rigtig vigtigt, at der er nogen, som tager ansvaret på sig, så både lærere og elever kan føle sig sikre i de systemer, de bruger, og så lærerne kan koncentrere sig om at lave god undervisning,” siger hun. 

På skolebænken sidder Magnus Herrmann dog med en bekymring. For uden for skolens mure er det ikke nogen hemmelighed, at Microsoft og Google også fylder. 

“Det er jo en opgave for skolen at klæde os på til den virkelighed, vi skal ud i, når vi går herfra. Hvis det ender med, at folkeskolen lukker sig om sig selv i et helt andet system, så opstår der jo et problem, hvis vi er totalt utrænede i de systemer som de bruger derude,” siger Magnus Herrmann. 

Han forstår de politiske ambitioner, men håber ikke, at de bliver en hæmsko for ham og andre elevers fremtid. 

Implementering er nøgleordet 

Hvis OS2skole bliver en realitet, udtrykker både Magnus Herrmann og Regitze Flannov nødvendigheden af, at elever og lærere tidligt bliver inddraget i udviklingen og implementeringen. Begge lægger vægt på, at det ikke må føles som en forhastet overgangsfase, fordi det i sidste ende kan gå ud over undervisningens kvalitet og udbytte.

“Det vil være en enorm omvæltning for skolerne. Det vil kræve meget tid og arbejde. Derfor skal en implementering også foregå i et tempo, vi kan følge med i,” forklarer Regitze Flannov. 

Henrik Bojsen anerkender, at det vil være en omfattende proces at implementere OS2skole, og at der vil være en overgangsperiode hvor lærerne og elevernes hverdag vil blive påvirket. 

“Næste skridt i projektet er, at vi skal ud og teste platformen på eleverne. Vi vil gerne have input fra både elever og lærere løbende, så det også giver mening for dem at bruge og vænne sig til,” siger Henrik Bojsen. 

Lange fremtidsudsigter 

Der er stadig lange udsigter til, at OS2skole-projektet kan søsættes. Særligt økonomiske midler er en mangelvare, fortæller projektleder Henrik Bojsen. 

Ekspertgruppens rapport og anbefalinger har fået regeringen til at afsætte 80 mio. kr. på finansloven fra 2026-2029 til at styrke Danmarks digitale suverænitet. Digitaliseringsministeriet har dog ikke villet løfte sløret for, hvad millionerne konkret skal bruges på. 

“Vi mangler 26 mio. lige nu, og dem arbejder vi hårdt på at få skaffet. Vi har banket på døren hos både Digitaliserings- og Undervisningsministeriet, men ikke hørt tilbage. Så lige nu tror jeg, der er en 50 procent chance for, at vi når i mål med at få lanceret projektet,” forklarer Henrik Bojsen, og udtrykker at det er urealistisk, at en udrulning af OS2skole vil ske før skoleåret 27/28. 

Vi har forelagt kritikken for Microsoft, men de har ikke ønsket at medvirke.

I et skriftligt svar udtaler Google:

“Vi kan ikke genkende de påstande, der fremføres. Google Workspace for Education handler om at gøre information og uddannelse tilgængelig for alle, uanset baggrund og familieindkomst. Produkterne udligner det teknologiske udgangspunkt og giver mere lige muligheder for læring, sådan at det ikke kun er tilgængeligt for de velstillede. Vi oplever, at skoler værdsætter de let tilgængelige og effektive digitale redskaber, som virker hurtigt og smidigt. Det sparer tid og giver plads til mere undervisning og mere læring - og det gør det nemt for elever og lærere at samarbejde på en sikker måde”.