Testosteron boomer blandt kvinder 

På badeværelseshylden står en testosterongel, der ikke er lavet til hende.

På recepten står der, at hun skal tage en mængde på størrelse med en stor ært tre gange om ugen.

Så begynder det praktiske spørgsmål: Hvor stor er en stor ært?

Skal hun veje gelen, suge den op i en lille doseringssprøjte eller søge råd hos AI, i Facebook-grupper eller hos andre kvinder, der har prøvet det før?

Sådan kan behandlingen se ud for kvinder, der i dag får testosteron i Danmark.

Og dem er der blevet langt flere af. Ifølge data fra Sundhedsstyrelsen fik 125 kvinder udskrevet testosteron i 2017.

I 2025 var tallet steget til 3.680. Det svarer til en stigning på mere end 2800 procent.

Testosteron har længe været kendt som “det mandlige kønshormon”. Men kvinder producerer også testosteron.

I takt med at overgangsalder er blevet et emne, flere taler højt om, er hormonet rykket ind i kvinders søgninger på nettet og ind i samtalerne med lægen.

“En ting er libido, men det er langtfra det vigtigste,” siger gynækolog Dorthe Snejbjerg.

Hun oplever, at kvinder også håber på, at testosteron kan hjælpe med mere energi, drive, livslyst og kognitiv skarphed.

Men i de faglige retningslinjer kan testosteron kun komme på tale ved nedsat sexlyst efter overgangsalderen.

Mange læger er samtidig forsigtige med at udskrive hormonet, og der findes ikke et testosteronpræparat godkendt til kvinder i Danmark.

Fra podcasts til konsultationer

Hormonsygeplejerske Helle Læssøe har arbejdet med hormon- og overgangsalderrådgivning i egen klinik siden 2015.

I dag oplever hun, at flere kvinder selv spørger til testosteron.

Nogle kommer, fordi sexlysten er forsvundet. Men ofte handler samtalen også om træthed, manglende styrke og en krop, der ikke reagerer som før.

“Selvfølgelig er der nogen, der godt ved, at deres sexlyst er væk, så ‘jeg skal have noget testosteron’.

Men når du så spørger ind, så har de jo rigtig, rigtig mange andre underliggende symptomer,” siger hun.

Hun mener, at den stigende interesse for testosteron hænger sammen med, at overgangsalder og hormonbehandling bliver talt mere frem.

Sociale medier, podcast og menopauseprofiler spiller ifølge hende en stor rolle.

Kvinderne kommer ofte med mere viden end tidligere, men også med mere forvirring.

“De kan godt være oplyste, men de kan stadigvæk være forvirret, fordi der bliver også sagt utrolig mange forskellige ting,” siger hun.

Positive erfaringer fra andre kvinder er også med til at drive interessen.

Mange kvinder kommer derfor med håb og spørgsmål. Hos lægen skal håbet holdes op mod det, man faktisk ved.

Hvad virker testosteron på?

Ifølge Ditte Trolle, læge og specialist i gynækologi, står forskningen stærkest på testosteron som behandling ved nedsat sexlyst hos kvinder efter overgangsalderen.

Hun forklarer, at nogle kvinder kan opleve mere lyst, tænde lettere og hurtigere og i nogle tilfælde få hurtigere eller kraftigere orgasmer.

“Det er sådan noget, vi giver i tre måneder, og så kan de prøve det. Synes de ikke, at det hjælper, så skal de selvfølgelig stoppe,” siger hun.

Det samme skel findes i de nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG.

Her nævnes testosteron som en mulighed ved nedsat seksuel lyst hos kvinder efter overgangsalderen.

Retningslinjerne peger derimod ikke på dokumenteret effekt på for eksempel humør, kognition, generelt velbefindende, muskelmasse, styrke eller knogletæthed.

En international konsensusrapport fra 2019 siger det samme.

Ditte Trolle genkender, at mange kvinder fortæller om mere energi, drive og fysisk udholdenhed, når de får testosteron.

“Der er ikke skudsikker evidens for det. Men det er rigtigt, at der er mange, der oplever det,” siger hun.

Hun mener, at kvindernes erfaringer er værd at undersøge nærmere. Men indtil der findes bedre studier, bliver lægerne nødt til at forholde sig til den viden, der faktisk ligger.

Den mangel på viden mærkes også i konsultationen.

Nogle læger tøver

Det oplever gynækolog Dorthe Snejbjerg i sin klinik. Hun taler ofte med kvinder, der gerne vil diskutere testosteron som en del af deres behandling i overgangsalderen.

Men hun begynder sjældent med testosteron.

I stedet starter hun typisk med østrogen og progesteron. Det gør hun, fordi nedsat sexlyst, træthed og manglende overskud kan have mange årsager.

“Det vi ved omkring for eksempel nedsat libido, det er, at det er multifaktorielt,” siger hun.

”Det handler om, at du har en sød og rar mand, at du ikke er tør i skeden, at du sover om natten” og selvfølgelig også om testosteron.

Først ved en opfølgning efter nogle måneder vurderer hun, om testosteron stadig er relevant.

Når hun behandler med testosteron, oplever hun, at mange kvinder mærker en bred effekt.

“Der er rigtig mange, hvor testosteron gør mere end bare at løfte libido.”

Hun peger på, at kvinder kan opleve faldet i testosteron meget forskelligt. Ifølge hende handler det blandt andet om, hvilket niveau de havde før overgangsalderen.

“Hvis de var vant til at ligge højt før, så er det jo typisk, at de så kan mærke faldet tydeligere,” siger hun.

Derfor kan faldet ifølge hende især fylde hos kvinder, der er vant til at have meget energi og drive og høje forventninger til, hvad de skal kunne i hverdagen.

“Testosteron er jo et mindst lige så vigtigt hormon som østrogen og progesteron,” siger hun.

Men hun understreger, at det er hendes erfaring fra klinikken og kvindernes egne fortællinger, ikke solide studier.

Den forskel får betydning for lægernes villighed til at udskrive behandlingen. Ifølge Dorthe Snejbjerg er der kolleger, som holder sig helt væk.

“Jeg har flere kollegaer, der simpelthen bare siger: Det tør jeg ikke røre ved, før der er bedre data,” siger hun.

For hende handler behandlingen derfor om grundig information.

Kvinden skal både vide, hvad lægen ved, og hvad der stadig er usikkert, så hun kan tage beslutningen på et oplyst grundlag.

De ressourcestærke går forrest

Helle Læssøe oplever, at mødet med læger og gynækologer er meget forskelligt.

Nogle bliver afvist hos egen læge. Andre får en henvisning. Nogle må presse hårdt på.

Når kvinder spørger efter testosteron, kan ordene få betydning. Hos lægen bliver testosteron først og fremmest vurderet som behandling for nedsat seksuel lyst.

Derfor siger Helle Læssøe, at kvinder skal være tydelige, hvis det faktisk er en del af problemet.

“Du skal huske på at bruge ordet libido.”

Hun mener ikke, at kvinder skal opfinde symptomer. Men hvis manglende sexlyst fylder, skal de sige det direkte.

For nogle bliver vejen så besværlig, at de bruger sundhedsforsikring eller betaler privat.

“Der er jo også de kvinder, der virkelig må slå i bordet, før det kan lade sig gøre,” siger Helle Læssøe.

Hun mener, at uligheden er stor. Når kvinder betaler privat eller bruger sundhedsforsikring for at komme videre, er det ofte dem med mest viden, økonomi og overskud, der finder vej først.

“Det er de ressourcestærke, der går forrest,” siger hun.

De tager ifølge hende kampene nu, og det kan gøre det lettere for andre kvinder senere.

Indtil da kan adgangen til rådgivning og behandling se forskellig ud fra kvinde til kvinde.

En dosis lavet til mænd

Selv når en kvinde får testosteron, er behandlingen ikke nødvendigvis enkel.

Der findes ikke et godkendt testosteronpræparat målrettet kvinder i Danmark.

Derfor må kvinder bruge gelpræparater, der er udviklet til mænd, men i langt mindre mængder.

Behandlingen er off label. Det betyder, at lægemidlet bruges på en anden måde eller til en anden patientgruppe, end det er godkendt til.

Ditte Trolle peger på, at det kan gøre læger mere forsigtige. Kvinder skal typisk bruge omkring en tiendedel af en dosis lavet til mænd, og det gør doseringen svær.

Hvis niveauet bliver for højt, kan der opstå bivirkninger som øget hårvækst og akne. 

Dorthe Snejbjerg beskriver doseringen som et praktisk problem i sig selv.

“Det er meget svært at monitorere den mængde gel, der skal trykkes ud,” siger hun.

For hvor stor er dosis egentlig?

“Er det en lille ært, eller er det en stor ært, eller hvor meget må de tage?” siger hun.

Gelen smøres typisk på lårene, hvor optagelsen er god, og hvor der er færre hårsække end mange andre steder på kroppen. Alligevel kan øget hårvækst netop dér være en bivirkning.

For Ditte Trolle er et præparat målrettet kvinder en vigtig del af løsningen.

Med et godkendt kvindepræparat ville behandlingen ikke længere være off label.

Det ville gøre det lettere for både kvinder og læger at tale om testosteron som en mere accepteret mulighed, og lettere at dosere gelen i de mængder, kvinder skal bruge.

Men et præparat lavet specifikt til kvinder er ikke lige om hjørnet. Testosteroncremen AndroFeme 1 bruges allerede i Australien og lanceres i Storbritannien i starten af 2027.

Først derefter vil mulige EU-lande blive vurderet, oplyser firmaet bag produktet.

En af forklaringerne er, at selve hormonet testosteron ikke længere kan patentbeskyttes.

Derfor skal et firma stadig betale for godkendelse og adgang til markedet, uden nødvendigvis at have udsigt til et stort eller beskyttet marked bagefter.

Opfølgning er vigtigt

Dorthe Snejbjerg peger på en anden mangel: forskning.

Hun mener, at danske gynækologer allerede har meget erfaring og data fra kvinder, der er startet i testosteronbehandling, men at erfaringerne ikke er samlet i solide studier.

Indtil der findes bedre viden, bliver opfølgning vigtig.

“Jeg vil helt klart anbefale, at man går et sted, hvor man får målt blodprøver, så man bliver monitoreret, så det er trygt og godt,” siger hun.

For testosteron hjælper ikke alle. Og hvis en kvinde ikke mærker effekt, er løsningen ikke nødvendigvis at tage mere.

Hun peger også på, at behandlingen kræver tålmodighed. Det tager ifølge hende ofte omkring en måned, før testosteron begynder at virke.

Hun mener også, at behandlingen ville være lettere, hvis der fandtes et præparat, der var lavet til den dosis, kvinder skal bruge.

“Det ville jo være dejligt, hvis vi havde et, der var målrettet til kvinder.”