Tiltag skal skabe tryghed i nattelivet - men utrygheden består

“Jeg tager bussen når jeg skal hjem fra byen - så føler jeg mig mere tryg end hvis jeg gik”. 

Sådan begrunder 22-årige Dinah Kristine Debbie Bang sit valg af transportmiddel, når turen går hjem fra nattelivet. Og utrygheden i forbindelse med hjemturen i mørket er aarhusianske Dinah ikke alene med. 

Under halvdelen af unge kvinder mellem 16-35 år oplever hjemturen fra nattelivet som tryg. Det viser en undersøgelse om unges tryghed i nattelivet fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2025.

Undersøgelsen peger altså på en stor kønskløft, hvor 49 procent af de adspurgte unge kvinder føler sig trygge på vej hjem fra nattelivet. Samtidig er tallet for unge mænd i samme aldersgruppe 83 procent. 

Ministerens handlingsplan 

Som reaktion på Det Kriminalpræventive Råds rapport fra 2025 fremlagde Miljø- og Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i marts samme år en handlingsplan med titlen “Trygt og sikkert natteliv for alle”.

Handlingsplanen består af ti initiativer til forbedring af særligt unge kvinders tryghed i nattelivet - heraf 4 initiativer målrettet en tryggere hjemtur.

Handlingsplanen, som tildeles 10,2 millioner kroner af ministeren, skal gøre hjemturen fra nattelivet tryggere, b.la. gennem lokale opholds- og afhentningssteder, et tilskud til Natteravnene og Unge Ravne samt en opdateret vejledning om reglerne for ansøgning om alkoholbevilling. 

“Et skridt på vejen” 

Analysechef hos Det Kriminalpræventive Råd, Tine Fuglsang, ser positivt på regeringens handlingsplan, men understreger også, at der er plads til yderligere tiltag. 

“Jeg tror ikke, at den her handlingsplan i sig selv er med til at løse alle utryghedsproblemer, men det er jo i hvert fald et skridt på vejen.” 

Tine Fuglsang mener, at det er essentielt også at inddrage de unge i de løsninger, der skal mindske utrygheden i nattelivet, samt at det er de lokale initiativer, der især skal drive størstedelen af forbedringerne.

Puljerne tømmes ikke 

I forbindelse med handlingsplanen blev der fra Miljø- og Ligestillingsministeriet stillet en pulje til rådighed, hvor lokalområder kunne søge midler til lokale initiativer for at mindske utrygheden i nattelivet.

Dog blev puljen ikke tømt i første omgang, fordi lokalområderne ikke søgte nok midler, og det udtrykker Tine Fuglsang skuffelse over: 

“Handlingsplanens første pulje blev ikke tømt, fordi der simpelthen ikke var nok, der søgte, og det synes jeg er ærgerligt.” 

Selvom Tine Fuglsang ærgrer sig over den manglende søgning af ministeriets pulje, mener hun stadig, at handlingsplanen er et skridt i den rigtige retning. 

Og selvom den ikke løser problemet alene, mener analysechefen, at initiativer som flere Natteravne og opholdssteder vil gøre hjemturen tryggere - særligt for de unge kvinder. 

Utryghed trods initiativer 

20-årige Anna Tinggård Truelsen ser flere og flere tryghedsinitiativer, når hun skal hjem fra nattelivet i sin hjemby Horsens. 

Hun ser en udvikling, hvor mere bliver gjort for at skabe tryghed hos nattelivsgængerne - b.la. initiativer fra ministeriets handlingsplan som flere Natteravne og opholdssteder. 

Men utrygheden er stadig til stede hos den 20-årige horsensianer, når turen går hjem. Og særligt lidt væk fra bykernen, oplever hun, at utrygheden er størst: 

“I centrum af byen kan jeg godt se en større tilstedeværelse af Natteravne. Men så snart jeg kommer en smule længere ud, er jeg faktisk ikke stødt på nogen, og det er her, jeg føler mig mest utryg.” 

Fortsat kønskløft

Unge kvinder er langt mere utrygge end unge mænd, når de skal hjem fra nattelivet. Og selvom kønskløften tiltrækker sig opmærksomhed i rapporter, handlingsplaner og medier i disse år, og flere initiativer tages for at mindske kløften, er utrygheden stadig et vilkår for mange unge kvinder i 2026.