Tomas, en kulturel outsider

”I don’t like the phrase: ’Så hygger vi’,” smiler Tomas, mens han spiser sin sandwich.

Han falder ikke for Danmarks uofficielle nationalsport. Han siger, at det forhindrer os i at tale om de ting, der virkelig betyder noget. Vi lærer ikke hinanden at kende ordentligt, når den polerede hygge er en selvfølgelighed. For Tomas skærmer hyggen for det rene fællesskab.

"Jeg er en outsider. Culturally," siger Tomas. 

Han er født i Spanien, opvokset i Irland og nu boende i Danmark. Det gør ham til en mand uden rødder. Han er ikke rigtig hjemme, selv om adressen siger Aarhus. I Irland er han spansk. I Spanien er han irsk. I Danmark er han rodløs.

Det er en følelse, som han altid har haft og stadig kæmper med at finde rundt i. ”Displacement,” som han selv beskriver det, fordi hans dansk ikke er det bedste. Men han ved, at der er én ting, som virker mod den ensomme følelse. Fællesskaber.

Ikke dem, hvor man bare hygger for den gode stemnings skyld. Der, hvor man er en del af noget større. Der, hvor man samarbejder for at få noget til at lykkes. Dem, hvor man bliver accepteret, og hvor man kan tale om de svære ting. 

Han fortæller om Institute for X, poesi-events og internationale skoler, hvor man kan få lov at give slip på alle følelser. Ikke føle eller tænke for meget. Bare være. Og så har Tomas spillet i orkester.

Den lille violintaske, som hviler mellem hans ben, afslører interessen for musik på lang afstand. I Orkestret samarbejder man som en gruppe. Alle er afhængige af hinanden. Samspillet og at være ”in the moment” med folk, der har samme intention som dig, beriger Tomas’ verden. Og selv hvis der ikke er et orkester i nærheden, så skaber Tomas selv fællesskaberne, som ikke skal være for hyggelige. ”People are good, so it’s worth trying to be a part of Denmark”.

Tomas Pujol Owens, 29 år, Aarhus