Trofast gås sender forskere på arbejde
Det er ikke kun de lokale borgere, der har været påvirket af Energipark Tjele-projekt. En gruppe forskere har undersøgt, om en af egnens ældste beboere kan genhuses for at gøre plads til vindmøller
Energipark-Tjele-projektet har været et varmt debatemne blandt borgerene i lokalsamfundet tæt på Viborg. Støj fra vindmøller og frygt for at få en såkaldt jernmark som nabo, har blandt andet ført til demonstrationer og opråb fra lokalbefolkningen. Alt imens høringssvar og klager har fyldt meget omkring skabelsen af energiparken har en mindre og knap så højlydt spiller også haft indflydelse.
På en mark lidt udenfor Vinge, der også er udset til at være en del af energiparken, holder den særlige tajgasædgås nemlig til. Den er fredet, og er ikke helt klar på at vige til fordel for vindmøllerne.
-Gåsen vender tilbage til den samme mark år efter år. Det er et gammelt område for den her flok, og de har nok kommet her i de seneste 400 år. De er meget sted trofaste og forudsigelige i deres færden, siger Jesper Madsen, professor i Ecoscience ved Aarhus Universitet.
Lille fugl med stor betydning
Hvis ikke gæssene viser villighed til at rykke teltpælene, må Biocirc, der er bygherre på Energipark-Tjele, nemlig droppe deres planer i og omkring fuglenes nuværende hjem. Tilbage i 2021 afgjorde planklagenævnet, at det var i strid mod naturbeskyttelsesloven at opsætte 8 vindmøller omkring fuglenes yndlingsmark. Det tvang bygherren til at tænke i alternative baner, og de valgte at finansiere et forskningsprojekt, der skulle kortlægge, om tajgasædgåsen kunne være villig til at søge nye græsgange. Forskningsprojektet har været i gang siden 2023, og selvom det endnu ikke er færdiggjort, så er der små tegn på, gæssene godt kan flyttes. Ved at fange udvalgte gæs og udstyre dem med en GPS har Jesper Madsen og to øvrige forskere kunnet spore fuglenes ruter og finde ud af, om de egentlig var så stavnsbundet som først antaget.
-Vi ser tegn i deres adfærd på, at de godt kan være villige til at udnytte nogle andre arealer. Fuglene har deres kerneområder, men når det bliver koldt, søger de i nabolaget efter egnede marker. Hvis man i nabolaget kan lave nogle marker, der minder om deres nuværende og er friholdt fra jagt i de perioder, hvor fuglene er der, så har man en opskrift på at få flyttet de her gæs. Det vi så skal have fokus på i den næste del af projektet er, om det er stabilt, siger Jesper Madsen.
Lokal skepsis
Firmaet Biocirc har mødt en del modvind fra den lokale befolkning. Det kan du se mere om i artiklerne og videoerne med tagget #Når-klimaet-tager-udsigten. Jesper Madsen og hans hold hans hold har også måtte forholde sig til spekulationer om, hvordan man kan lave en uvildig undersøgelse og samtidig være finansieret af Biocirc. Den skepsis vil professoren gerne mane til jorden.
- Vi har fuld publiceringsret og frihed over vores forskning og resultater. Der er fuld åbenhed og intet hemmelighedskræmmeri. Vi laver et stykke arbejde for Biocirc, men det er under forudsætning af, at vi laver det ud fra et videnskabeligt paradigme, der er vores eget selvstændige arbejde, siger Jesper Madsen.