Ungdommen elsker at snakke om seksualitet - men de ældre vil også lege med
Mange ældre deltog i festivalen Krop og Kærlighed, som handler om køn, sex og seksualitet. For 74-årige Marianne var det første gang, at hun oplevede et dragshow - nu er hun draget af drag.
Mariannes smil stråler næsten mere end solen, som står skarpt på himlen og lyser Byparken i Århus op.
Hun har solbrilleglasset rettet stift mod scenen, hvor en drag-queen i pailletkjole lystigt deler sine erfaringer med sexsygdomme og analpodning.
”Du skal simpelthen banke på og spørge, om endetarmen giver en kop Gevalia” er sætningen, der i denne omgang har fremkaldt Mariannes smil.
Lyskæder i alle regnbuens farver hænger dovent ned fra scenens loft og står som en skarp kontrast til de brune blade, der ligger som et tæppe henover den nyslåede græsplæne i parken.
En midaldrende herre iført skjorte og denim-jeans skynder sig væk, da en frivillig tilbyder ham en bingo-plade.
Golden Shower, Gonorré og Glidecreme står der blandt andet på bingo-pladen, som bliver givet ud gratis til arrangementet.
”Nej tak. Jeg går igen,” siger han med øjnene rettet ned på sine brune laksko, der fornemt fuldender mellemleder-looket.
Han krydser ganske kort Mariannes synsfelt i hans tilbagetog ud af Byparken, men det lader ikke til at forstyrre hende.
”Jeg er meget fascineret af at se, hvad ungdommen finder på,” forklarer Marianne, da dragshowet er slut og de fleste har forladt de opstillede bord-bænkesæt.
Hun er i gang med at rode i en lille kasse fyldt med regnbuetusser, men hun kigger op, når hun snakker.
”Jeg kom faktisk bare helt tilfældigt forbi. Jeg kunne slet ikke stoppe med at kigge på den flotte kjole,” griner hun.
Pailletkjolen bliver reflekteret i Mariannes solbriller, da hun retter blikket mod Annie Rection, som er navnet på den drag-queen, som nu går og rydder op på scenen.
Hængepatter og uldsokker
Efter dragshowet leder Marianne vejen forbi salsa-teltet, hvor unge som gamle svinger hofterne til sydamerikansk salsa-musik, som de ikke kan forstå.
Hendes sorte rygsæk gynger hurtigt frem og tilbage i takt med, at hun sætter farten op, da vi passerer de lokale alkoholikere på deres sædvanlige bænke.
Dybere inde i parken forvandler træerne sig til en oppustelig kuppel, hvor to unge damer holder foredrag. Kuppelen er lavet af plastik, og dufter mest af alt som en blanding af hoppeborg og omklædningsrum.
Indenfor er der fyldt med unge – primært kvindelig – gæster, og i blandt dem sidder en ældre herre i uldsokker, læderstøvler og en rød vest.
Han ryster demonstrativt på hovedet, da den ene foredragsholder konkluderer, at hun har fået hængepatter.
Efterfølgende, da foredragsholderen inviterer de kvindelige gæster til at snakke om deres usikkerheder, er den ældre herre den eneste, der melder sig på banen.
”I er nogle smukke væsner,” siger han til de to foredragsholdere, hvorefter han indgår i en længere diskussion omkring sammenhængen mellem appelsinhud på bagdelen og post-traumatisk udvikling.
De yngre kvinder i teltet er fortsat stille – så stille, at man næsten kan høre sammenstødet mellem to forskellige generationer, der efter mange års kamp begynder at forstå hinanden.
Marianne, manden i den røde vest og resten af de gråhårede gæster vidner nemlig om, at ældre mennesker også kan være med i snakken om seksualitet, kropsidealer og andre ungdommelige samtaleemner.
Marianne siger det ret godt selv – Det er sgu fascinerende, hvad de unge finder på. Men det er mindst ligeså fascinerende, at den ældre generation også vil lege med.
