Ungdommens udfordres: Alkoholkulturen har sociale konsekvenser

Det er ikke nogen nyhed, at vi danskere er glade for at samles om alkohol, og når den 46-årige forsanger, Emil Simonsen, fra rapgruppen Suspekt, råber, “Det kan godt blive vildere!”, er det især ungdommen, der følger trop. 

En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at hver tredje dansker mellem 18 og 29 år, drikker sig fuld ugentligt. Men selv mener over halvdelen af danske unge, at de har oplevet et drikkepres.

Det usynlige pres

Kigger man på det drikkepres, der kan opstå, viser forskningen, at lidt over halvdelen af den danske ungdom har oplevet et drikkepres. 23-årige Neel Lilsig er en af dem.

"Hvis man skal til koncert eller festival, så er det nærmest forventet, at man skal have noget at drikke inden"

Der opstår, med andre ord, et usynligt drikkepres, og det spiller også en rolle, når ungdommen samles med vennerne. Det sker faktisk næsten helt af sig selv, fortæller Neel Lilsig.

Den her alkoholkultur er også med i overvejelserne hos Erhvervsakademiet Aarhus, der har over 12.000 studerende. 

Søren Griepentrog er projektleder for studiemiljøet hos Erhvervsakademiet Aarhus og her har man nemlig øje for usund alkoholkultur, når de nye studerende sættes i gang ved sensommer. 

"De generelle forholdsregler vi tager os, er når vi har studiestartsarrangementer. Vi har generelt ikke en kultur, som presser på for alkohol."

 "Alkohol må aldrig være en præmis for at deltage"

Et af de steder ungdommen ofte mødes er på store institutioner som universiteter eller andre videregående uddannelser, og der skabes hurtigt venskaber og relationer. Fredagsbar, "rus-forløb" og pubcrawls er for mange universiteter en del af studiestarten.

På Erhvervsakademiet Aarhus er sjov og ballade også en del af skolens studiemiljø, og det lægges der heller ikke skjul på, men ifølge Søren Griepentrog skal der være plads til alle, og ikke-alkoholiske arrangementer opfordres også, når de nye elever begynder at danne et fællesskab.

"Alkohol må aldrig være en præmis for at deltage"

Søren Griepentrog, sørger også for aktive tiltag, der forebygger en dominerende alkoholkultur. Det udspiller sig for eksempel igennem akademiets tutorere. Det er dem, der byder de nye studerende velkommen, og her må opfodring til druk og alkohol ikke finde sted. 

"Vi har mellem 180 og 200 tutorere, der tager imod nye studerende og laver aktiviteter med dem. Der er nogle krav og anbefalinger til de arrangementer de laver"

Frygten for at falde udenfor

Selvom man begynder at sælge alkoholfri øl i fredagsbaren, eller starter ikke-alkoholiske initiativer, kan det stadig være svært at komme helt ind i det sociale fællesskab, hvis man ikke drikker. 28-årige Mads Flensborg husker selv sin start på universitetet.

"Hvis man ikke har lyst til at drikke, kan det måske godt være sværere fra start at komme helt ind i fællesskabet og komme tættere ind på mennesker"

Mads Flensborg fortæller også, hvordan presset ikke altid opstår med vilje, men at det kan være social forventning. Selv har han prøvet at lægge et pres på andre uden at være opmærksom på det, men har også et ønske for sin egen omgangskreds' drukkultur.

"At gøre det lidt mere acceptabelt ikke at drikke sig fuld hver gang"

For unge som Neel Lilsig og Mads Flensborg handler drikkepresset sjældent om direkte tvang. Det handler om frygten for at falde udenfor.

På Erhvervs Akademiet Aarhus har skolen ingen interesse i at promovere alkohol. 

"Vi markedsfører indholdet af arrangementerne i stedet for billige priser i baren"

Generelt ønsker skolen at lokke de studerende til arrangementer gennem indhold og mening, og opfordrer eleverne til at dyrke sociale relationer uden alkohol. Det kan for eksempel være madklubber eller politiske fællesskaber, fortæller Søren Griepentrog.