Klokken ringer ud, og skoledagen i 7. klasse på Rødkærsbro Skole er ovre. Et par piger i klassen snakker om at cykle ned i byen for at købe en is.

Natasja bliver spurgt, om hun vil med. Hun tjekker sin blodsukkermåler og ser, at det ikke ligger godt.

Natasjas spontanitet må overgive sig til sin type 1-diabetes, og hun må fortælle pigerne, at det bliver uden hende.  

“Især hvis jeg skal sige nej, så føler jeg mig meget udenfor. I må gerne tage afsted, men jeg kan ikke, fordi mit blodsukker ikke ligger godt. Det er rigtig svært,” fortæller i dag 24-årige Natasja Blak. 

Livet med type 1-diabetes har på godt og ondt formet Natasja de sidste 11 år, og gjort hende til den, hun er i dag.

Den kroniske sygdom har sat begrænsninger, hvor der førhen var muligheder. Den har slukket uddannelsesdrømme, selvom speciallæger vurderer, at Natasja godt kan varetage uddannelserne.

Type 1-diabetes har været en stressfaktor, da alt skal måles, vejes og planlægges til mindste detalje. Og den har ikke mindst ført til tanker om ensomhed, når man ikke kan være med på grund af sin type 1-diabetes.

Hos langt de fleste mennesker, er blodsukkeret ikke noget, de tænker meget over, men for dem med diabetes, er det en helt anden historie.  

“Mange kan godt føle sig ret udmattede, fordi diabetes er en sygdom, der fylder 24/7. Du kan ikke tage pauser fra den”, siger børn og unge-rådgiver ved Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen. 

Kigger man på antallet af unge mellem 16-24 år, er det ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 0,9%, svarende til knap 6000 unge, som har diabetes i Danmark.

At så få unge lever med diabetes, kan have konsekvenser for trivslen og følelsen af ensomhed. Det peger en undersøgelse af Center for Patientinddragelse (CPI) fra 2025 på.  

Seniorforsker ved Steno Diabetes Center København, Dan Grabowski, fortæller:

“De tal, er et udtryk for, at der i samfundet generelt er en kedelig tendens med ensomhedsfølelser blandt unge mennesker, især blandt unge kvinder, men som selvfølgelig bliver forstærket af at føle sig anderledes med en sygdom og en grad af isolering, der finder sted. Så ja, tallene er 100% genkendelige i forhold til, når vi møder de unge mennesker.” 

13-årige Natasja er en januardag i 2015 ekstraordinær tørstig.

Så tørstig, at Natasjas mor siger, at de hellere må måle Natasjas blodsukker. Målingen viser “33”, hvilket er farligt højt, og turen går med det samme til vagtlægen. 

“Jeg tænker bare, at det er noget, der skal passes lige nu, og jo bedre jeg passer det, jo hurtigere vil det gå over. Så i starten fylder det meget, indtil det så går op for mig, at det ikke går over igen”, fortæller Natasja. 

Det store fokus på sin diabetes havde også en bagside af medaljen for Natasja.  

“Jeg har en forventning til mig selv, om at mit blodsukker skal ligge helt perfekt, så det er et kæmpe pres, jeg ligger på mig selv”, siger Natasja.  

Det perfekte blodsukkerniveau er på mange måder en næsten umulig opgave. Klinisk psykolog ved Steno Diabetes Center Aarhus, Lene Juel Solskov, som er vant til at tale med børn og unge om udfordringerne ved type 1-diabetes, nikker genkendende til Natasjas adfærd. 

“Det, at leve med type 1 diabetes som barn eller ung, er jo enormt krævende. Ikke alene er det en konstant matematisk øvelse at erstatte den funktion, som ens bugspytkirtel tidligere har varetaget”, fortæller Lene Solskov. 

Natasja er fyldt 18 år, og hendes gymnasievenner vil have hende med i byen. 

“Det er tit, jeg ikke tager med, fordi jeg tænker; ‘ej, hvad hvis jeg ikke kan styre blodsukkeret?’ Det er mest min dårlige samvittighed overfor mine venner, hvis noget går galt”, siger Natasja og fortsætter.  

“Først i 3.G da studentertiden nærmer sig, fortæller jeg dem, hvorfor jeg ikke tager med i byen. De er bare sådan; ej, tag da med og fortæl os, hvad vi skal gøre. Så skal vi nok hjælpe dig”, fortæller Natasja.  

Vennerne slår armene ud og omfavner Natasja med støtte og forståelse. Klinisk psykolog Lene Solskov fortæller, at det for mange er svært at åbne op.

“Der er mange, der giver udtryk for, at de ikke har lyst til, at folk skal have medlidenhed med dem. De bliver bekymret for, at hvis de deler, at de har diabetes, så bliver de behandlet anderledes”, siger Lene Solskov. 

I Danmark lever knap én procent af unge mellem 16-24 år med diabetes, hvilket gør det svært at møde andre, som har samme sygdom.  

Undersøgelsen af CPI om trivslen blandt unge med diabetes påpeger store udfordringer med ensomhed.

Ifølge programchef for børn og unge ved Steno Diabetes Center Sjælland Sidse-Marie Toubroe kan det skyldes, at så få går rundt med diabetes.

“Selvom alle diabetespatienter godt ved, at de ikke er den eneste i verden, så kan man godt lidt ubevidst have følelsen”, fortæller Sidse-Marie. 

Der tegner sig et billede af, at mange ydre og indre faktorer i menneskelivet påvirker blodsukkeret.

Det sætter samtidigt en streg under, hvilken service det er ikke selv at skulle regulere blodsukkerniveauet.  

Rådgiver ved Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen hører tit unge udtrykke, at ungdomslivet er hårdt nok i forvejen.

“Vi ved jo, at unge med diabetes er i øget risiko for at udvikle belastningsreaktioner, som f.eks. angst, stress eller depression. Og det siger noget om, at de lever med en sygdom, som kræver meget af dem i det i forvejen ofte udfordrende ungdomsliv”, siger Ida Jørgensen.  

Samtidigt findes opskriften på den perfekte kontrol af blodsukkeret ikke.  

“Det, der så er frustrerende ved en sygdom som diabetes er, at du kan gøre alt det, der var rigtigt i går, og selv hvis du gør det samme i dag, så er resultatet ikke det samme”, fortæller klinisk psykolog Lene Solskov. 

Gymnasietiden rækker mod ende, hvilket betyder, at Natasja skal tage næste store skridt i livet. 

Længe har Natasja drømt om at indgå i Forsvaret som værnepligtig, men det sætter hendes type 1-diabetes en stopper for.  

Uddannelsesplanerne er paramediciner, men her kommer diabetes igen i vejen.

Natasja giver ikke op så let, så hun kontakter speciallæger, som skriver under på, at Natasja har sin type 1-diabetes under kontrol, og derfor godt kan varetage uddannelsen. Alligevel bliver det med afslag.

Samme tur kommer Natasja igennem, når hun efterfølgende søger ind hos politiet. 

“Det ender med, at jeg har tre sabbatår, fordi jeg ikke længere ved, hvad jeg skal, når jeg ikke kan det, jeg altid har sagt, jeg vil”, fortæller Natasja.  

I dag har Natasja afleveret sin bachelor som sygeplejerske og er én eksamen fra at være færdiguddannet.

Men inderst inde ærgrer det hende, at diabetes har bestemt så meget over uddannelsesvalget. 

“Nu læser jeg til sygeplejerske, og det er jeg virkelig glad for. Jeg tror også, det er min rette hylde, men det er på præmissen af, at min diabetes har bestemt, at det er det, jeg skal være”, siger Natasja. 

Fælles for landets Steno Diabetes Centre og for Diabetesforeningen er, at de konstant arbejder på at forbedre trivslen blandt unge med diabetes.

Det udmønter sig i en række projekter, hvor de unge er i centrum.

Seniorforsker Dan Grabowski fortæller, at ved Steno Diabetes Center København, har man taget ensomhedsproblematikken alvorlig.

“Tendensen med ensomhed har været der rigtig, rigtig længe, og er i stigende grad blevet værre de senere år. Det er én af de primære grunde til, at Steno Youth-projektet, som er et tre-dags gruppeforløb, er søsat. Vi skal simpelthen have unge med diabetes til at møde hinanden, så de kan spejle sig i hinanden”, siger Dan Grabowski.  

Hos Diabetesforeningen er det muligt at få en ‘diabeteskammerat’, hvor man bliver matchet op efter andre interesser, så man ikke kun har diabetes til fælles. 

Et andet initiativ er Diabetesforeningens regioninddelte ungegrupper.

De er frivilligt drevet, og har til formål at skabe et trygt og socialt netværk for unge mellem 18-30, som har diabetes til fælles. 

Der males keramik, afholdes julefrokost, spilles pool, spises sushi-ad libitum og mange andre sjove og skøre aktiviteter.  

Projekterne gør, at unge med diabetes vigtigst af alt ser, at de ikke er alene med deres sygdom. Forperson for Ungegruppen Midtjylland Nicolai Vammen siger:

“Nogle af de mennesker der deltager i arrangementerne fortæller, at de af og til er ensomme. Når de så kommer og siger; at det har været et fedt arrangement, og at de har følt sig hørt og velkomne, så er det jo det hele værd”. 

Det er uundgåeligt, at type 1-diabetes får konsekvenser for livets muligheder, retninger og rammer.

Det er dog langt fra alle, som har samme overskud, lyst og ressourcer til at kæmpe, forberede og italesætte deres diabetes. 

”Vi ser både dem, der gør alt for at få deres diabetes velreguleret og går op i alle detaljer omkring deres behandling. Og så er der dem, der forsøger at holde diabetesen ud i armslængde og gøre så lidt som muligt, også selvom det kan få alvorlige konsekvenser - fordi de bare gerne vil leve ligesom alle kammeraterne”, siger klinisk psykolog Lene Solskov.  

Hvis Natasja havde muligheden for at tale til sit 13-årige jeg og andre børn og unge, som lige har fået type 1-diabetes, er Natasja ikke i tvivl om, hvad hun vil sige.  

“Mine bedste råd til andre unge, det er; lad være med at sige nej til ting, på grund af din diabetes. Tag med alligevel. Fortæl folk hvad det handler om”, siger Natasja og fortsætter: 

“Folk er altid klar på at hjælpe, så bare spring ud i det. Diabetes er en sygdom, du har, og som du tager med dig. Du er ikke diabetes”.