Universiteterne presser de små uddannelser. En af årsagerne er deres finansiering

Universitetet er under forandring, og et er såmænd fint nok. Vores uddannelser skal jo følge med tiden; tilpasse sig et udviklende samfund. Men i de sidste år har der været en tendens: Det er de små uddannelser, der bliver lukkede, når universiteterne skal prioritere. 

Siden 2016 har Aarhus Universitet lukket 21 uddannelser. De er enten blevet helt lukkede, eller sat sammen med andre uddannelser, der er blevet lukkede. Brasilianske studier er blandt dem. Beslutningen blev taget, fordi optaget af elever faldt under universitetets minimumskrav. 

Georg Fischer, lektor i Brasilianske studier på Aarhus Universitet, ærgrer sig over udviklingen. 

“Vi var kun nogle få studerende på studiet, men for os var det virkeligt værdifuldt. Vi havde gode studerende, som kom med en specifik interesse,” siger Georg Fischer.

Samtidig spiller økonomiske hensyn en afgørende rolle i vurderingen af, om et studie kan fortsætte. 

“I sidste ende er minimumskravet til antallet af studerende en finansiel beslutning, selvfølgelig. For jo færre studerende man har, des dyrere bliver programmet,” uddyber Georg Fischer.

Brasilianske Studier er tidligere blevet lukket på Københavns Universitet, og Aarhus har derfor indtil nu været det eneste sted i Danmark, hvor man har kunnet studere området. 

“Danmark er en del af en global økonomi. Så det er vigtigt at have folk, som er i stand til at bygge broer mellem lande,” siger Georg Fischer. 

En gave ...

I 2019 indførte den daværende regering et nyt bevillingssystem til universiteterne. Målet var at gøre uddannelserne mindre afhængige af antallet af studerende ved at øge grundtilskuddet. 

“Hvis du kigger på reformen, så vil logikken være, at fordi man øger det faste tilskud, der er uafhængigt af antal studerende, bør det give en større sikkerhed til for eksempel de små humanistiske uddannelser,” fortæller Thomas Skinnerup, som er adjunkt hos Institut for Regnskab på CBS. 

Det har altså været hensigten med reformen at støtte de små uddannelser. At det ikke er sket, har Thomas Skinnerup også et bud på. 

“Hvis man genskaber modellen en-til-en internt på universitetet, så bør de få en højere finansiering løbende, fordi de er mindre afhængige af, hvor mange studerende der gennemfører deres eksamener. Men det er vigtigt for mig at sige, der ikke er noget, der tyder på, at universiteterne genskaber den her model internt. Tværtimod,” uddyber Thomas Skinnerup. 

Dermed er der ifølge Thomas Skinnerup ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de politiske intentioner og virkeligheden på universiteterne. Selvom staten har justeret finansieringsmodellen, er det fortsat universiteterne selv, der prioriterer midlerne. 

... uden virkning 

Samtidig spiller uddannelsernes størrelse en afgørende rolle for deres økonomiske bæredygtighed. For selv om grundtilskuddet er forøget, er det stadig antallet af studerende, der afgør størstedelen af indtægterne. 

“Det er lige meget, om en lektor underviser én studerende eller 800 studerende. Det koster det samme at have underviseren. Uddannelserne skal have en vis mængde studerende, for at kunne køre rundt af sig selv. Så hvis der ikke er nok studerende på en uddannelse, til at den er økonomisk bæredygtig, så kan det være, at den bliver lukket,” siger Thomas Skinnerup.

Universiteterne kan selv prioritere midlerne, og staten bestemmer ikke, hvad pengene skal bruges til. Derfor kan et fakultet værre ansvarlig for flere indtægter, end de har i udgifter. Det overskud kan så bruges et andet sted – derfor har universiteterne en interesse i at have så mange studerende som muligt. 

“Universiteter må bruge pengene, som de vil. Reformen ændrer grundlæggende ikke på deres handlerum. Det ændrer bare på hvorfor, de får pengene,” uddyber Thomas Skinnerup.

Et ord fra dekanen 

Maja Horst, som er dekan for Arts på Aarhus Universitet, er en af de personer, der har været med til at beslutte at blandt andre Brasilianske Studier skulle lukke. 

“Jamen, det er jo en konsekvens af, at der ikke er studerende nok på studierne,” fortæller Maja Horst kort om årsagen til lukningen af studierne.

Men en lukning af et studie er ifølge hende ikke ensbetydende med, at faglig viden går tabt. 

“De mennesker, der har den viden, som indgik i de uddannelser, der er lukkede, er jo stadig ansat. Vi har lavet en plan med henblik på at bevare alle de vidensområder, vi har, så vi stadig har den viden til rådighed,” siger Maja Horst

Ifølge dekanen bliver lukningen i stedet brugt som anledning til at gentænke, hvordan den faglige viden skal organiseres i fremtiden. 

“Vi er i gang med at udvikle to nye uddannelser i globale studier. Så når man studerer globale studier i fremtiden, vil Brasilien være et af de områder, man beskæftiger sig med. Men det er klart, det bliver ikke en selvstændig uddannelse,” fortæller hun.

Det universelle universitet 

Når økonomiske hensyn får afgørende betydning for, hvilke uddannelser der overlever, rejser det samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Om universitetets opgave kun er at uddanne til arbejdsmarkedet.

Filosof Nikolaj Nottelmann, lektor og studieleder på filosofi på SDU samt forperson for Dansk Filosofisk Selskab, peger på, at universiteterne har en bredere rolle i samfundet. 

“Det ligger lidt i ordet ‘universitet’, at det helst skal være universelt, altså at det dækker over en bred vifte af fag, ideelt set alle fag, man kan beskæftige sig med på akademisk niveau,” siger han. 

Ifølge Nikolaj Nottelmann får beslutninger om at lukke uddannelser derfor konkrete konsekvenser for både forskning og ekspertise. 

“Det er indlysende, at når du lukker et studie ned, mister man noget. Du mister ekspertise, og du mister også forskningen og videreformidlingen af den viden,” siger Nikolaj Nottelmann. 

I lyset af en usikker fremtid, tænker lektorer og professorer på landets små uddannelser nye tanker om, hvordan man kan bevare lukningstruede discipliner. 

“Det er et generelt problem, som humaniora lige nu kæmper med: Den øgede fokus på øjeblikkelig anvendelig viden. Og vi genovervejer konstant vores mål og undervisning,” fortæller Georg Fischer, lektor på brasilianske studier, og fortsætter: 

“Det er selvfølgelig ikke en stor gruppe, der har en uddannelse i brasilianske studier nu. Men i fremtiden vil der slet ingen være.”