Vanvidspakken fylder fem år: Faldende tal kan tyde på, at hårdere straffe virker

Siden vanvidspakken blev indført i marts 2021, har der været et fald i antallet af personer, der er blevet sigtet som følge af loven om vanvidsbilisme. Vi er gået fra 1.301 sigtelser i 2022, til 828 sigtelser i 2025. 

Og det kan umiddelbart ses som et fingerpeg om, at der er færre vanvidsbilister på vejene. Men det kan man ikke vide med sikkerhed. 

”Det kan både være et reelt fald i antal overtrædelser, men også afspejle antallet af politikontroller. Vi har dog et klart indtryk af, at der er sket en holdningsændring i befolkningen i forhold til, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er,” siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende chef for Rådet for Sikker Trafik, 

Faldet kan ifølge ham altså både være et udtryk for, at der er færre, der overtræder loven, men andre parametre som hvad der er socialt acceptabelt og hvor ofte politiet kontrollerer, kan også spille ind.

Trafiksikkerhed i Danmark 

Siden 2004 er det kun gået en vej for antallet af trafikulykker i Danmark, hvor personer kommer til skade eller bliver dræbt. Nedad. De seneste tal fra Vejdirektorat viser nemlig, at der i 2024 var et markant fald i både antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikuheld.

Man skelner mellem let og alvorligt tilskadekomne når der sker et trafikuheld. Alvorligt tilskadekomne personer er ifølge Vejdirektoratet personer, der har fået knoglebrud, hjernerystelse eller lignende. Når en person indgår som dræbt i statistikken, betyder det, at vedkommende er død i en periode på 30 dage efter uheldet.

Flere restriktioner og ændrede holdninger 

Den grundlæggende årsag til faldet ligger i danskernes kørsel. Den er blevet tilpasset i takt med strammere love og kampagner for trafiksikkerhed. Især er fart og spirituskørsel synderne bag de fleste alvorlige ulykker i landet, men det er stærkt nedadgående. 

Jesper Hemmingsen, der er chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, fortæller: 

”Der er sket meget med reglerne inden for de seneste 20 år. Og det er klart, at når politiet udsteder hårdere bøder, så får det mange til at tænke over, hvordan de kører.” 

Ifølge Jesper Hemmingsen kan man hos Rådet for Sikker Trafik se en effekt af de kampagner, de kører, for at skabe større sikkerhed i trafikken.

Noget tyder altså på, at love og kampagner kan have en virkning på trafikanternes adfærd. Og det er også et redskab EU arbejder med, for at skabe størst mulig sikkerhed på vejene. Det har blandt andet affødt reglen om 2 års prøvetid for nye bilister.

Stadig plads til forbedring

Et problem der til gengæld er voksende i trafikken, er uopmærksomhed. I takt med at nye biler får flere og flere funktioner, forværres bilisternes fokus fra vejen sig også. Det betyder, at bilisterne nu ikke kun har fokus på deres mobiler, men i stedet på andre skærme i bilen. Og det er mindst lige så farligt ifølge Jesper Hemmingsen.

“Der er stadig 4 ud af 10, som dør på grund af for høj fart – men den helt store synder er uopmærksomhed i trafikken.” 

Uopmærksomhed i trafikken kan f.eks. være brug af mobiltelefon, også selvom den ikke er håndholdt, og man dermed overholder loven.

Men selvom danskerne stadig kan forbedre sig, når det kommer til at reducere ulykker i trafikken, så er der også noget at være stolte af.

Danmark er nemlig, sammen med Sverige, det land der har færrest antal, dræbte i trafikken pr. million indbygger sammenlignet med resten af Europa. Det viser tal fra Europa-Parlamentet.