Vi elsker bacon – men hader skammen der følger med. Hvorfor er det så svært at vælge grønt?
Mad kan forstærke minder. Det er noget af det, der gør det svært at ændre vores madvaner. "Derfor skal vi skabe nye minder og traditioner med mad uden kød”, siger ekspert.
Mange ved det godt: Mindre kød er bedre for klimaet, dyrene og sundheden. Alligevel er det svært at ændre vaner. Ikke kun fordi bacon smager godt, men fordi mad er minder, traditioner og identitet.
En rapport fra Landbrug og Fødevarer viser, at kun 13 procent af husstande uden børn vil spise mindre kød. Hvordan kan det være?
Mad er minder
“Jeg har et nostalgisk forhold til grisekød,” siger Frida Langford på 21 år, der er studerende. Hun blev vegetar for dyrenes skyld, men indrømmer, at det ikke var let at slippe leverpostej og bacon. “Det var noget af det eneste, mine forældre kunne få i mig som barn. Så der ligger meget i det.”
Mad er ikke bare næring. Det er and Mortensaften med bedsteforældrene , frikadeller og flæskesteg til julefrokost med vennerne. Når vi ændrer vores kost, ændrer vi også vores sociale ritualer. Frida mærker det især ved familiemiddage: “Mine bedsteforældre er bange for at træde forkert. De forstår ikke forskellen på vegetar og veganer og spørger, om jeg må spise fisk.”
Kødspisere skammer sig
Jacob Lomholtz på 25 år som også er studerende, har haft en anden oplevelse. Han blev vegetar som 20-årig af principielle grunde: “Jeg kunne ikke se et godt argument for at spise kød, ud over at det er nemt og det, vi altid har gjort.” For ham var overgangen enkel – næsten. “Det sværeste var rugbrødsmadder. Smørrebrød er meget kød- og fiskebaseret. Jeg blev hurtigt træt af hummus.”
Men hvorfor er det så svært for mange? Amalie Scheel er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, peger på traditionernes magt:
“Kød har været centrum for klassiske danske retter i over 100 år. Duften af en pølsevogn vækker minder om stadionbesøg. Flæskesteg og medister til jul. Mormors frikadeller er også et klassisk eksempel - vi forbinder måltidet med hygge og højtider."
Hun understreger, at det ikke kun handler om smag, men også sociale normer:
“For mange kødspisere kan det føles som en indirekte kritik, når nogen siger, de er vegetar. Det kan prikke til følelser som skam.”
"Det smager af helvedes til"
Både Jacob og Frida peger på praktiske udfordringer. Hun synes, at vegetarisk pålæg smager “af helvedes til”, og han har kæmpet med at finde alternativer til kød når han rejser rundt i udlandet. Men det største benspænd er kulturelt. Som Amalie Scheel siger:
“Vi spiser ikke kun for at blive mætte, men for at hygge os. Derfor skal vi skabe nye minder og traditioner med mad uden kød.”
Alligevel er der gevinster. “Jeg har så god samvittighed over det mad, jeg spiser,” siger Frida. Jacob oplever det samme: “Det har givet mig ro at vide, at jeg ikke belaster dyr unødigt.”
Madkultur ændrer sig langsomt. Nye vaner kræver kreativitet, planlægning og sociale kompromiser. Men måske er det netop derfor, vi holder fast: Fordi mad er mere end bare mad. Det er fællesskab, historie og tryghed – og det er svært at give slip på.
