”Vi kender alle et par tamilere her i Fredericia”

Ifølge den Tamilske Venskabsforening bor der i dag cirka 300 tamilere i Fredericia Kommune. De kom til Danmark op gennem 80’erne og 90’erne sammen med 12.000 andre tamilere, som fordelte sig ud over forskellige mindre byer i Jylland, drevet på flugt af borgerkrigen i Sri Lanka. I dag betragtes de som en af de mest velintegrerede indvandrergrupper i landet – herunder også i Fredericia.

Tamilerne i skolegården

Når man går gennem Fredericias gader og udspørger de lokale, kender de udmærket til tamilerne i byen. De kan alle nikke genkendende til, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv har kendt en tamiler.

”Jeg kan da huske, at jeg både har gået i skole med forskellige tamiler, haft pædagoger og kollegaer op gennem mit arbejdsliv, som kom fra Sri Lanka. Vi kender alle et par tamilere her i Fredericia,” fortæller den 42-årige fredericianer Anders Jørgensen.

Han erindrer fodboldkampene i frikvarteret med de tamilske drenge fra parallelklassen. ”Altså, vi fandt jo bare hurtigt sammen med dem, der kom til. Drenge er jo meget universelle, så vi begyndte bare at spille sammen i skolegården, og så var det jo så nemt. De har altid været meget stille og rolige og gode til at indordne sig.”

”De kom hurtigt ind på arbejdsmarkedet”

For byens ældre borgere husker de særligt, hvordan tamilerne kom til som flygtninge med en stærk vilje til at integrere sig i Danmark og Fredericia.

”De kom hurtigt ind på arbejdsmarkedet og begyndte at tage store og lange uddannelser (…) og andre åbnede måske en kiosk og blev erhvervsdrivende,” siger Evald Lauridsen, en lokal fredericianer af den ældre generation.

”De har været gode til at integrere sig. Det er jo aldrig dem, man har hørt, som står og larmer på gaden (…) Der har jo heller aldrig i Fredericias medier været historier om fx bandegrupperinger fra Sri Lanka. Vi har aldrig hørt noget negativt, så måske er det også derfor, de går lidt under radaren i integrationsdebatten,” uddyber han.

Han smiler lidt for sig selv og fortæller, at han på sit arbejde har haft flere tamilske kollegaer, som han har nydt at arbejde sammen med – også selvom der nogle gange kunne opstå sproglige og kulturelle misforståelser.

”Jeg plejede altid at fortælle min tamilske kollega, at han da skulle huske at sige farvel i telefonen, når vi snakkede sammen. For her i Danmark toner vi jo ligesom samtalen ned og gør klar til at lægge på. Tamilerne! De siger bare pludselig farvel på deres eget sprog, og pludselig er der lagt på” griner Evald.

En ny verden for fredericianerne

Selvom tamilerne har været en naturlig del af bybilledet i årevis, er det tydeligt, at mange fredericianere kun kender dem gennem hverdagsmøder: i skolegården, på arbejdspladsen eller i kiosken på hjørnet. Men bag hverdagen gemmer der sig et tæt fællesskab, som kun få udenforstående kender til.

For mange fredericianere, kom det som en overraskelse, at byen rummer et stort tamilsk fællesskab af både foreninger, religiøse aktiviteter, fodboldhold og sportsbegivenheder samt et projekt om, at opføre et tamilsk tempel i kommunen.

For fredericianerne har det godt nok altid været tydeligt, at deres by er formet af mange forskellige kulturer. Men fordi tamilerne har levet en stille og ubemærket integration, bliver det først tydeligt, at Fredericia i høj grad også er præget af netop dem – et folk, der har skabt et nyt liv langt fra deres hjemland og sammensmeltet den fredericianske lokalkultur med de tamilske traditioner.