Viborg lægger solceller i graven, men fastholder grønne mål: ‘Komplet ødelæggende’

Viborg Kommune vil være selvforsynende med grøn strøm i 2030. Alligevel har det nye byråd besluttet at sætte de store, planlagte energiparker på pause. Herunder den 700 hektar store solcellepark ved Tjele.

Beslutningen er truffet efter kommunalvalget som en del af den nye konstitueringsaftale. Den betyder, at en af de mest centrale brikker i kommunens grønne strategi nu er fjernet, samtidig med at målsætningen fastholdes.

For den afgående næstformand i klima- og miljøudvalget, Kurt Mosgaard (V), hænger de to ting ikke sammen.

»Efter min opfattelse var de helt afgørende. Så for mig at se er det en komplet ødelæggende ting, at man nu har valgt at tage den der beslutning i den nye konstitueringsaftale,« siger han om Energipark Tjele.

Ifølge Kurt Mosgaard var netop Tjele-projektet nødvendigt, hvis Viborg Kommune skulle nå sit mål om selvforsyning med grøn energi i 2030. Alternative forslag som solceller på tage eller langs motorveje vurderer han som urealistiske i den skala, der er nødvendig.

»Hvis man skal i gang med solceller langs motorvejene, så skal man først have lodsejere med. Så skal der være firmaer, der vil investere. Der ikke noget, man bare lige gør.«

Samtidig advarer han mod, at beslutningen kan ende med at være midlertidig og dermed spilde både tid og tillid i lokalområdet.

»Jeg tror godt, det kan ske, at man kommer tilbage til de oprindelige projekter igen. Det synes jeg er urimeligt overfor borgerne.«

Ifølge Kurt Mosgaard ville den fulde udbygning i Tjele have givet omkring 100 millioner kroner til en grøn pulje, der kunne være brugt til lokal udvikling. Med de nuværende planer er beløbet reduceret til cirka 40 millioner kroner.

Ny formand: ‘Viborg Kommune skal levere’, men ved ikke hvordan endnu

Den kommende formand for klima- og miljøudvalget, Lars Mogensen (Liberal Alliance), lægger ikke skjul på, at situationen er problematisk.

»Det er en noget tvetydig konstituering, som vi er blevet præsenteret for og skrevet under på, men ja, der er reelt chance for, at man ikke når den her målsætning inden 2030.«

Han henviser samtidig til den nationale målsætning om 70 procents CO₂-reduktion.

»Dem synes jeg også, vi som Viborg Kommune skal levere på. Så det er jeg da bekymret for, hvis vi ikke kan.«

På nuværende tidspunkt er der ifølge den kommende formand dog ikke lagt nye konkrete planer frem.

»I må have forståelse for, at der var valg for en uge siden. Der er lavet en aftale i sidste uge, som sår tvivl ved den plan, vi havde lagt om at komme i land i 2030. Nu er vi et nyt udvalg, der sætter os sammen. Og så må vi se, hvilke håndtag vi har at bruge.«

I henhold til, om det er en midlertidig beslutning, udelukker han ikke, at nogle af de skrottede projekter igen kan komme i spil.

»I min optik behøver det ikke at være sort og hvid. Det kunne jo godt være, at der var nogle projekter, der var så gode, at de havde deres gang på jord. Og andre projekter var mere tvivlsomme. Det handler om at tage nogle fornuftsbaserede vurderinger.«

Et af de mest omdiskuterede elementer i debatten er modstanden mod solcelleanlæg på landbrugsjord. Såkaldte ‘jernmarker’ er et begreb, der især er blevet brugt i valgkampen.

»Så var der et parti, der gik til valg på, at vi ikke skulle have jernmarker. Så er det jo nok en stor del af forklaringen på, hvorfor der ikke er jernmarker, eller solceller, vil jeg nu hellere kalde dem, derude,« siger Lars Mogensen.

Om Tjele specifikt påpeger han, at projektet ifølge aftalen kun kan gennemføres, hvis infrastrukturen kommer på plads.

»Jeg mener faktisk, der står, at Energipark Tjele gennemføres, såfremt der bliver styr på infrastrukturen. Og infrastrukturen er da en af de store bekymringer derude.«

Han ønsker ikke at kommentere på oplysninger om, at energiselskabet BioCirc angiveligt skulle have tilbudt at bidrage økonomisk til en ny adgangsvej til området.

BioCirc har desuden heller ikke ønsket at stille op til interview.

En forpligtelse der åbenbart er til at løbe fra

Ifølge Kurt Mosgaard er der i praksis ingen konsekvenser, hvis Viborg ikke lever op til sine grønne mål.

»Der er ikke nogen konsekvenser udover, at vi ikke bidrager til den grønne omstilling. Staten har for nylig afsat midler til de kommuner, der bidrager mest, men det er ikke styrende. Det er ikke penge, der betyder noget i den store sammenhæng.«

Netop derfor mener han, at ansvaret bør ligge højere oppe i systemet.

»Det kan være en gulerod, det kan være en pisk. Man bliver nødt til fra statens side at kigge på, hvordan man kan vende den her negative udvikling.«