VLTJ – Vestkystens ukuelige jernbane

Der findes tog, der transporterer mennesker. Der findes tog, der fragter gods. Og så findes der tog, der binder en landsdel, dens lokalbefolkning og dens historie sammen.

I Vestjylland er det VLTJ – Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane, og netop nu er VLTJ på vej ind i et nyt kapitel. Efter årtiers tro tjeneste bliver de karakteristiske Y-tog udfaset ved årsskiftet, og dermed glider et stykke levende jernbanehistorie ud af hverdagen i Vestjylland. De nye batteritog, der snart overtager strækningen, markerer begyndelsen på en grønnere fremtid. Derfor ser vi tilbage på VLTJs lange historie.

Mange kender måske kun sammensætning af de fire bogstaver fra Tørfisk ikoniske sang af samme navn. For vestjyderne er det dog langt mere end en sang eller en simpel togstrækning. Det er en livsnerve, der i over 100 år har forbundet lokalbefolkning ude mod vest.

VLTJ i sin nuværende form er bygget over to etaper. Først åbnede Lemvigbanen (VLJ) i 1879 og forbandt Vemb og Lemvig. 20 år senere anlagde man en ny bane fra Lemvig over Harboøre til Thyborøn (LTJ). En anlæggelse, der i høj grad var drevet af fiskeriet, fortæller Christian Møller fra Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg: ”Det var for at få fiskene hurtigt videre ud i landet.”

Placeringen tæt på både fjord og hav gav dog hurtigt store problemer. ”Den første strækning lå helt ude langs kysten. Vandet stod højt indimellem, og vinden og sandet skabte problemer for togdriften. Det var ikke smart for skinnerne,” fortæller Christian.

Til sidst var forholdene så kritiske, at banen søgte om lov til at nedlægge driften på strækningen.

I stedet for et endeligt farvel blev der iværksat en redningsplan, som i 1921 førte til sammenlægning af de to baner, VLJ og LTJ. Dermed blev Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane officielt én samlet bane, og siden da har der ikke været noget ønske om at nedlægge strækningen fra Harboøre til Thyborøn.

Naturens kræfter og vejret fortsætter dog med at udfordre banen. ”Derfor gav det mening i 1950’erne at flytte banen en halv kilometer længere ind i landet,” forklarer Christian – en placering, som banen stadig har i dag.

I en landsdel præget af store afstande har VLTJ gennem hele sin levetid været et vigtigt bindeled for regionen. Op gennem 1900-tallet var jernbanen en afgørende drivkraft for industriel vækst og effektiv godstransport. Men den spillede også en central rolle for lokalbefolkningens mobilitet. “Den blev meget brugt af befolkningen. Der var jo ikke mange biler dengang, så toget var vigtigt. Nogle havde også en dressin, som de brugte, når toget ikke kørte,” fortæller Christian.

I dag har jernbanen sin største berettigelse for skolebørn og unge, der pendler til kommunens eneste gymnasium i Lemvig. ”Området kan ikke undvære den. Blandt andet på grund af skolebørnene,” fortæller Christian og tilføjer ”transportmulighederne herude er begrænsede. Der kører ikke busser hele tiden. Toget er vigtigt – især for skolebørn. Vi har to skoler herude (Harboøre red.). De unge bruger også toget, når de skal til Lemvig og gymnasiet.”

Derfor kunne man nemt fristes til at tro, at der hænger en vis nostalgi og vemodighed over at skulle sige farvel til de gamle Y-tog. Men ifølge Christian er det ikke tilfældet. “Folk vænner sig nok til de nye. Det er jo bare et tog,” siger han afslutningsvis.