Voldsomt overfald endte i straf
Den 27. marts blev der i Københavns Byret afsagt dom i en sag om overfald.
En midaldrende mand blev fredag den 27. marts idømt 60 dages fængsel, samt økonomisk erstatning for et groft overfald i oktober 2024.
Den 13. oktober 2024 var tre drenge fra Aarhus taget til København, for at se boksning.
Da bokseeventet blev aflyst, valgte de tre drenge at tage en tur i det københavnske natteliv.
Omkring midnat henvender den ene af de tre drenge sig til en mand, som han mener filmer en ung kvindes bagdel.
Det ender i en konfrontation, hvor drengen får nikket en skalle af manden.
Hans to venner bliver efterfølgende truet med det de i retten beskrev som et ”stikvåben”. Den første forurettede havde taget tiltaltes telefon, for at kunne forklare politiet hvem der havde nikket ham en skalle.
Nægtede sig skyldig
Den 27. marts startede retssagen i Københavns Byret.
Tiltalte var anklaget i tre forhold hhv. straffelovens § 244, 266 og knivlovens § 7 jf. § 1.
Han nægtede sig skyldig i alle forhold. Hans forklaring lød på, at han på vej hjem fra byen var blevet antastet af de tre drenge, som ifølge tiltalte skulle have forsøgt at røve ham.
Han erkender at have nikket en af drengene en skalle, men påstår at handlingen var i nødværge.
De tre drenge blev på skift hevet ind i retssalen for at afgive forklaring, og deres forklaring var meget anderledes end den tiltalte. Deres forklaring lød på, at de mente han filmede en ung kvinde bagfra, hvorefter de konfronterede ham.
Anklageren viste et billede af forurettede i salen, som viste kraftige blødninger, samt at hans tænder var slået hårdt ind i munden.
Troværdighed gjorde udslaget
Anklageren vurderede, at da drengene alle sammen uafhængigt af hinanden kunne forklare hændelsesforløbet detaljeret, måtte deres forklaring være mere troværdig.
Tiltaltes forklaring var ifølge anklageren ikke troværdig, da store dele af forløbet ikke var husket i detaljer.
Forsvareren genkendte ikke denne forklaring og såede tvivl om, hvorvidt forurettedes forklaring kunne være mere troværdig end hans klient.
Forsvareren mente, at frifindelse ville være den korrekte dom.
Sagen var udelukkende båret af vidneudsagn, da der ingen optagelser, overvågninger eller andre vidner som kunne styrke bevisbyrden.
Ud fra bevisbyrden, vidnernes forklaring og præcedens fra tidligere sager, mente anklageren at tiltalte skulle straffes med fængsel i mindst 60 dage, betale erstatning og have et opholdsforbud i nattelivszoner.
Ingen tvivl om dommen
I en fuldstændig enig domsafsigelse kom dommen.
Dommen lød på fængsel i 60 dage, samt krav om erstatning til forurettede og sagens omkostninger.
Opholdsforbuddet i nattelivszoner blev tiltalte frikendt for, så dommen afspejlede en til en anklageskriftet
Den dømte ankede herefter sagen til landsretten.