“What Would Jesus Do?”: Alle fortjener en hjælpende hånd under juletiden
Julemaden, gaverne og hyggen er ikke billig, og for nogle danskere er juletiden den sidste dråbe, der gør, at de søger økonomisk hjælp - alligevel er der nogle, der mener, at julehjælpen ikke er forbeholdt alle.
“Julehjælp skal altså være til dem, der holder jul.”
Sådan lyder det, hvis man følger med i, hvad Dansk Folkeparti skriver på Facebook. I et opslag fra den 25. november 2025, vælger partiet at starte debatten om, hvorvidt julehjælp er til alle, og om det er i sin ret, at folk fra alle religioner og etniciteter modtager den økonomiske støtte i juletiden.
Julen varer længe, koster mange penge
I juletiden er der mange ting, der pludselig kræver penge. Mad, gaver, lys og varme. De danske traditioner værner om den hyggelige højtid i december, men mange danskere bliver også presset til sit yderste økonomisk i de kolde måneder. I 2025 er der 18.458 danske familier, der så sig nødsaget til at søge julehjælp. I disse familier er der 33.922 børn, som håber på en jul på lige fod med deres kammerater, men hvor forældrene er nødt til at søge hjælp for at gøre det muligt.
Lokalformand for DF i Aarhus, Søren Hyldegård Poulsen, køber sig ikke ind på dette princip. Selvom han mener, at det selvfølgelig skal være rettet mod dem i samfundet, som mangler midler til at kunne holde en juleaften. Så har han også den tanke, at det alligevel ikke er alle som skal søge julehjælpen.
“Det vil da være super ærgerligt, at folk der er ligeglade med jul - måske muslimer, får denne hjælp og andre må søge forgæves,” skriver han.
Man behøver ikke at holde juleaften
Selvom debatten raser i DF’s Facebook-kommentarer, er debatten ikke så stor hos julehjælpsorganisationerne. Hos Røde Kors er reglerne omkring julehjælpen meget simple. Du skal have børn under 18 år, og så skal du kunne bevise, at du har en lav indkomst. Ifølge Kirsten Birgitte Hansen og Anna Holm Riis, der til dagligt styrer julehjælpen hos Røde Kors i Aarhus, så,
“skelner vi ikke mellem, hvilken religion man tilhører, og vi spørger heller ikke om man holder juleaften.”
Deres mål er, at ingen børn skal føle sig udenfor i juletiden, uanset om de er kristne eller muslimer.
De forstår godt, at man kan blive forvirret over at navnet inkluderer jul, hvis hjælpen ikke går til at fejre juleaften. Dog mener de, at fordi det er en hjælp, der gives i juletiden, så kan de godt retfærdiggøre, at det stadigvæk hedder julehjælp. Hos Røde Kors i Aarhus er det vigtigste at værne om fællesskabet for børnene;
“Det er ikke nødvendigvis til at holde en juleaften, men til at være en del af et fællesskab her i juletiden.”
”Det er en del af kirkens DNA at yde hjælp, der hvor man kan.”
Sådan lyder det fra præst og bestyrer af Folkekirkens Familiestøtte Carsten Bøgh Pedersen. Ifølge ham hænger julehjælpen uløseligt sammen med dens historiske rødder.
”Det er en grundtanke i kristendommen, at den største gave, vi kan give til fødselsdagsbarnet Jesus, er at være gode ved hinanden ved eksempelvis at give gaver,” siger han.
Carsten forklarer “Førhen var der kun kristne i landet, hvorfor julehjælpen ikke blev problematiseret. I de senere år gøres det til et issue af eksempelvis Dansk Folkeparti, hvilket er træls.”
Julehjælpen i Hadsund og Vive gives gennem Præsternes Hjælpekasse, der fungerer året rundt og bygger på lokale donationer.
”Vores hjælpekasse er til alle. Vi spørger ikke, om du er medlem af folkekirken, eller om du er døbt og kristen.”
Efterspørgslen stiger markant op mod jul, hvor børnefamilier, der er økonomisk dårligt stillede, henvender sig.
“Det er skræmmende, at vi i et land som Danmark har så mange mennesker, som lever tæt på fattigdomsgrænsen. Det er ulykkeligt” lyder det fra Carsten.
”What Would Jesus Do?”
Hjælpen bygger på tillid, men Carsten har også oplevet forsøg på at udnytte ordningen.
”Jeg kom engang ud til et hus, hvor der stod en flot Mercedes i indkørslen. Damen i døren udtalte, at hun havde lige så meget ret til at søge hjælpen, som alle andre. Hun fik ikke julehjælpslegatet. Vi forsøger at gøre det så ærligt og retfærdigt som muligt med de få midler, vi har at tilbyde.”
Også hjælpens form er blevet ændret til at tilpasse et mere diverst dansk samfund.
”Vi har fået sådan et Hadsund-kort, man kan handle indkøbsvarer for, for at alle kan være med, så det ikke bliver en flæskesteg i en kurv, som serveres til eksempelvis en muslimsk familie.”
Derfor undrer Carsten sig over ideen om, at julehjælp kun bør gives til dem, der fejrer jul.
”Jeg ved ikke, hvad Dansk Folkeparti forestiller sig. Skal man kunne fremsige trosbekendelsen og bede Fadervor bagfra for at få julehjælp, eller hvad mener de med det?” siger han og supplerer “What Would Jesus Do? Selvfølgelig skal man give til et nødstedt menneske. Et menneske er et menneske, uanset ens religiøse tilhørsforhold og etnisk afkom. Derfor skelner vi ikke.”
Julehjælp handler om økonomisk nødhjælp
Blandt unge danskere, er julehjælpen heller ikke en diskussion om religion.
”Jeg er uenig med, hvad Dansk Folkeparti skriver på Facebook. Julehjælpen skal ikke kun forbeholdes folk, der fejrer jul. Det er jo hjælp til familier, der mangler noget,” lyder det fra 22-årige Anna Kofoed.
23-årige Anne-Sofie Tøttrup samt 22-årige Anders Falck nikker anerkendende.
Anne-Sofie beskriver det som en ”gavmild gestus og ikke et religiøst krav,” og Anders supplerer ”Det er bare hjælp til dem, der ikke har råd.”
For dem er pointen den samme som hos præsten og Røde Kors. Julehjælp handler om økonomisk nødhjælp og ikke om, hvem der synger julesalmer den 24. december.
