Da lyntoget 951 kolliderede med gyllevognen i Bjerndrup, blev Jakobs liv forandret for altid. Nu vender han tilbage til ulykkesstedet for at genopleve ulykken, der aldrig burde være sket.
Jakob Ravn var passager i et tog der forulykkede. I dag sidder han aldrig i den første vogn i toget.Foto: Henrik Kellberg
Den 15. august 2025 stiger Jakob Ravn ombord på InterCity Lyntoget 951. Han når aldrig frem til endestationen i Sønderborg. I stedet bliver han offer i en af Danmarks værste togulykker – en katastrofe, der sker i en usikret jernbaneoverskæring, som eksperter længe har advaret mod.
Nu vender Jakob Ravn tilbage til ulykkesstedet. For selvom han slap fra uheldet uden en skramme, bærer han stadig de usynlige ar fra den ulykke, der burde have været undgået.
Om ubevogtede jernbaneoverskæringer
I moderne jernbaneterminologi betyder "ubevogtet" i praksis en overkørsel uden fysiske bomme. Selvom en overskæring er udstyret med aktive advarsler som blinklys og klokker (et såkaldt advarselssignalanlæg), betragtes den teknisk set stadig som ubevogtet, fordi den mangler den fysiske afspærring.
Betegnelsen "bevogtet/ubevogtet" er et sprogligt levn fra jernbanens tidlige tid, hvor sikkerheden blev varetaget af ledvogtere. Dengang var en overskæring bogstaveligt talt bevogtet af en person, der manuelt styrede adgangen til sporet. Selvom funktionen i dag er automatiseret eller erstattet af skilte, lever de historiske udtryk videre i både lovgivning og den offentlige debat.
På strækninger med ubevogtede overkørsler, som for eksempel Sønderborgbanen, arbejdes der ofte med midlertidige tiltag for at højne sikkerheden, indtil permanente bomanlæg kan installeres. Dette omfatter blandt andet etablering af rumleriller på tilkørselsveje for at advare bilister, nedsættelse af togenes hastighed gennem overkørslerne samt beskæring af beplantning for at sikre trafikanterne et bedre udsyn
