“Et larmende helvede”: Jagten på råstoffer rykker grusgravene tættere på mennesker

Støvet har lagt sig på bagkofangeren.  

“Jeg vasker aldrig bil. Det kan ikke betale sig. Vi har fire veje at køre på, og alle fire veje bliver der kørt med grus. Når man kører hen over den strækning på 400-500 meter, hvor der bliver kørt grus, så̊ støver det. Det̊ kan være lige meget med at vaske bil.” 

Per Isaksen bor i Bregninge på Vestsjælland. Han har boet her siden 2000, og der har været grusgrave lige så længe. Man hører med minutters mellemrum en svag lyd. Som et ekko af torden langt væk.  

Kalundborgvej slår lige gennem byen. Der ligger en samling sand i vejsiden.  

“Det støver, og det larmer selvfølgelig også̊ en del, men det er trafikken, der er en dark horse i det her spil”, fortæller han og hentyder til lastbilerne, der transporterer materialerne gennem byen.  

Danmark skal bruge råstoffer til veje, broer og byggeri, men når de skal graves op, er der mennesker på landet, der får behovet at mærke. 

Region Sjælland vedtog den 2. juni 2026 en ny råstofplan, som har en forsyningshorisont frem til cirka 2037. Her beskrives et område under pres.  

“Råstofforbruget i Danmark er stort, næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet. Efterspørgslen er konstant”, udlægges det i Råstofplan 2026. Det handler om national forsyning. 

Men hvorfor kan man ikke bare grave længere væk fra beboelse? 

Råstofferne blev aflejret af istiden. De er derfor også spredt i landskabet uden hensyn til nutidens byer, veje og mennesker. 

“I forvejen er mange områder med de bedste råstofforekomster og de færreste interessekonflikter enten færdiggravet eller udlagt som råstofområder. Det betyder blandt andet, at flere borgere nu og i fremtiden påvirkes og oplever gener ved råstofindvinding, fordi der er behov for at udnytte råstofressourcer tættere på bysamfund”, står i Region Sjællands Råstofplan 2026.  

Fra graven til vej 

Råstoffer er en forudsætning for store dele af den infrastruktur, som staten planlægger.  

I sit høringssvar til Råstofplan 2026 skriver Vejdirektoratet, at en stabil forsyning af sand og grus er nødvendig for at realisere Infrastrukturplan 2035, som Folketinget vedtog i 2021. Planen rummer investeringsplaner for veje, jernbaner og anden transportinfrastruktur. 

Grusgravene skal helst ligge tæt nok på projekterne til, at materialerne ikke skal køres for langt. Længere afstande resulterer i dyrere projekter og større belastning fra lastbiler.  

Men når de ligger tæt på mennesker, følger generne med. 

“Vi har ikke noget imod, at der bliver gravet grus op,” siger Per Isaksen. Han holder en kort pause: “Vi har noget imod den trafik, der dannes ved, at gruset skal køres derfra. Det er det, der altid er problemet.” 

Vejdirektoratet skriver i sit høringssvar, at priserne på sand- og grusmaterialer er steget med omkring 100 procent i forhold til de priser, der ligger til grund for Infrastrukturplan 2035. Ifølge direktoratet skyldes det blandt andet ressourcemangel og transportomkostninger. Men Danmark mangler ikke ressourcer i undergrunden.

Sundt geologisk udgangspunkt 

Adgangen til råstofferne er afgørende, for der er faktisk nok af dem i Danmark:  

“Fra den geologiske side er vi godt begunstiget, men når vi begynder at tale om reelt tilgængelige ressourcer, altså noget vi kan udvinde, så er det begrænsningerne begynder at komme ind”, fortæller Rune Clausen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.  

Clausen var i 2024 med til at udarbejde GEUS-rapporten ‘Et nationalt overblik over de reelt tilgængelige råstofressourcer i Danmark’. Rapporten blev udarbejdet for Miljøministeriet og Danske Regioner. Den nævner konflikter om arealinteresser på land og hav. Råstofforbruget domineres desuden af byområder, som oftest er langt væk fra indvindingsområderne. 

Allerede i 2024 så man en potentiel udfordring: 

“Samtidig stiger behovet, og regionerne har en udfordring med at forsyne bygherrer med den rigtige slags råstoffer, uden at de skal transporteres over lange afstande”, fortalte daværende projektleder og seniorrådgiver Jørgen Overgaard Leth fra GEUS.   

Rapporten kortlægger fordelingen af råstoffer i Danmark samt kvaliteten: 

“Der er mere af det fine materiale og der er mindre af det grove materiale”, forklarer Rune Clausen.  

Ressourcekvaliteter spiller også en rolle i Region Sjællands Råstofplan 2026: 

“Det er dog forskelligt i de enkelte regioner, men allerede nu er der flere steder mangel på udvalgte råstofkvaliteter, som grove materialer af sand og grus til anlægsarbejder og kvalitetsmaterialer til beton”, skriver Region Sjælland. 

Presset varierer geografisk. I perioden 2017-2023 blev 63 procent af Region Sjællands råstofindvinding eksporteret til Region Hovedstaden. Hovedstaden har færre råstofforekomster, men et stort bygge- og anlægsbehov. Derfor er Region Sjælland en vigtig leverandør af materialer.  

Branchen frygter et forsyningsgab 

Brancheorganisationerne Danske Råstoffer og DI Byggeri fremlagde i april 2026 en bestilt analyse fra Copenhagen Economics med titlen “Står vi overfor et forsyningsgab på råstoffer?”. Analysens scenarie vurderer et forsyningsgab på op mod 14 mio. kubikmeter i 2040, hvis der ikke laves nye tiltag på området.  

Danske Råstoffer ønskede analysen for at kunne bringe konkrete tal til bordet i debatten om en fremtid med manglende råstofforsyning:   

“Det er med til at få kvalificeret, hvor stor den egentlige mangel bliver, det er det ene punkt. Den anden del, er hvad kan vi gøre for at mindske den?”, fortæller Nicolai Jöhncke, som er sekretariatschef hos Danske Råstoffer, råstoferhvervets brancheorganisation under Dansk Industri.    

“Lige nu er der balance. Men vi kan ende i en situation, hvor det, vi kan indvinde i Danmark, ikke kan følge med det behov, der er”, forklarer han.   

Analysen tager udgangspunkt i Finansministeriets forventninger til bygge- og anlægsinvesteringer:   

“Det er for eksempel fjernvarmeudrulning, energiøer, klimatilpasning og forsvar. Alle projekterne kræver, at der er råstoffer, man kan bygge dem med. Det vil sige, at hvis man ikke har adgang til råstofferne, så er der måske nogle projekter, som må udskydes eller i sidste ende aflyses”, uddyber Jöhncke. 

En ny nabo 

Cirka 30 kilometer sydvest for Bregninge står Charlotte Lund i sin have. Bladene hvisler fra de træer, som hun plantede på grunden for 30 år siden, da hun og hendes mand flyttede fra København til Stenlille. Hønsene går frit rundt i haven og klukker, mens kattene smøger sig om hendes ben.   

Virkeligheden har ikke manifesteret sig endnu, men efter regionens nye råstofplan er den kommende nabo udlagt til at blive en grusgrav. Saltofte graveområde ligger i forvejen tæt på byen, men med Råstofplan 2026 kommer en udvidelse.  

“Vi flyttede hertil for plads, luft, lys og muligheder. Det har vi fået, men nu frygter jeg larm, svineri og støv i luften, hvor det hele starter klokken seks om morgenen. Jeg ved godt, vi har brug for grus. Det synes jeg̊ er helt fair. Men området rummer allerede gaslager, vindmøller, rensningsanlæg og solceller”, forklarer Charlotte Lund.  

Forandringer i måden vi forbruger råstoffer 

Hos Teknologisk Institut har de siden januar 2025 arbejdet med et projekt om, hvordan byggebranchen skal ruste sig mod en fremtid med råstofmangel. Titlen er ‘Konsekvenser og handlingsrum for byggeriet ved mangel på mineralske råstoffer’ og skal udgive et idékatalog, der stiller skarpt på konsekvenser og løsninger i byggebranchen. Projektet støttes af Realdania og ingeniørvirksomheden WSP Danmark. 

Ifølge Thilde Fruergaard Aastrup, som er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, har de fundet frem til forskellige muligheder, som kunne være relevante for at løse problemet fremadrettet:  

“I forhold til byggeriet, har vi valgt at arbejde med tre helt overordnede spor. Det ene handler om, at man skal undgå overforbrug. Det andet handler om, at man skal bruge alternative materialer. Det kunne både være biogene materialer, mere genbrug og genanvendelse eller mere overskudsjord for eksempel, og så er det et tredje spor, der handler om, at man simpelthen skal bygge mindre.” 

Hun fortæller, at der ikke bare er én ting, som vil kunne løse hele problemet, men det handler om at sætte flere spor i spil. De har arbejdet med forskellige cases for at se, hvor mange råstoffer og materialer, man vil kunne spare. Men løsningerne er ikke altid så ligetil, forklarer Thilde Fruergaard Aastrup også:  

“Meget af vores beton- og teglaffald bliver brugt i anlægsbranchen, typisk f.eks. i vejbyggeri. Det er godt at holde råstoffer og materialer i kredsløb, så hvis der kommer en større efterspørgsel i byggeriet, kan det være fint nok, men hvis de allerede har en anvendelse ovre i anlægsbranchen, og man fjerner dem derfra, så skal man stadigvæk indvinde dem til anlægsbranchen. Nu er det bare dem, som står og mangler. Man skal bare være opmærksom på, at nogle af de her løsninger, man foreslår, de kan godt have nogle afledte konsekvenser, som gør, at man måske ikke samlet set opnår en råstofbesparelse.”                                             

Thilde Fruergaard Aastrup understreger, at man ikke skal undgå at genanvende, men bare være opmærksom på de afledte konsekvenser. Løsningerne kan være bundet op på noget kulturelt, hvis man skulle bygge mindre, hvilket kan påvirke måden, vi bor på i dag. Hun nævner, at man ikke bare kan ændre det fra dag til dag. Dog vil man kunne ændre måden, vi ser på råstofforbruget:  

“Man bør nok gøre råstofforbruget mere synligt, end det er i dag. Det er ikke specielt synligt. Måske er det for naboerne, der bor ved siden af en råstofgrav, men ellers er det i høj grad noget, man tager for givet, for selvfølgelig har vi sand og grus, vi kan putte i vores byggematerialer.” 

Freden er flygtig 

I Saltofte graveområde ved Stenlille skønner Region Sjælland en forekomst på 1,2 millioner kubikmeter af sand, grus og sten. Det er materialer, der en dag kan blive en del af motorveje, klimasikring eller jernbaner.   

Tilbage ved den grønne oase, som omringer Charlottes hus, tager den rolige blæst fat i træernes kroner. Lige nu ånder alt fred i dette lille udkantsparadis. Charlotte står roligt og spejder ud over det græsklædte område omkring hendes grund. Et område som snart vil forandre sig gevaldigt: 

“Se hvor lækkert her ser ud. Det bliver så bare smadret. Et larmende helvede,” fortæller hun.