25-års jubilæum for pride i Polen
I år runder priden i Warszawa 25 år, men kampen om rettigheden til at elske, hvem man vil, er stadig i fuld gang.
Den 13. juni finder årets prideparade sted i Warszawa, og i år markerer den et helt særligt jubilæum. Det er nemlig 25 år siden, at den første parade gik på gaden i Polen.
Da den første parade gik på gaden i 2001, mødte 300 mennesker op, og i dag samles op til 70.000 mennesker for at fejre mangfoldigheden og retten til at elske, hvem man vil.
I dag finder du årlige prideparader i mindst 10 byer landet over, og Polen er i dag bare ét af de 100 lande, der hvert år afholder prideparader.
Med inspiration fra Australien
Szymon Niemiec var en af de seks stiftere, som grundlagde den første pride i Polen. I dag arbejder han som psykolog, men har siden slutningen af 90’erne været en stærk aktivistisk figur og frontløber i LGBTQ+ miljøet.
Tilbage i år 2000 sad han med sine venner på den dengang eneste homobar i Warszawa, Paradise Club. De sad i baren og så tv, priden i Sydney var i gang, og deres tanker gled hen på drømmen om at tage priden til Polen.
Vennerne havde allerede afskrevet muligheden for at afholde en prideparade i Polen. Selv var han dog optimistisk og tænkte, at hvad var det værste, der kunne ske.
“Jeg var både ung, dum og naiv, for jeg tænkte, det ville være nemt at organisere en prideparade,” siger Szymon med et skævt smil.
Trods skepsis fra vennerne, gik de sammen i gang med at planlægge.
Equality Parade
Priden i Warszawa blev lavet for at hylde mangfoldigheden, og ikke kun LGBTQ+ personer. Derfor døbte stifterne paraden “Equality Parade.”
Det var også en måde at få lov til at afholde paraden uden den store modstand fra politikerne, fortæller Szymon Niemiec.
“En LGBT-parade, ville have skabt for meget opmærksom.” På den måde kunne de gå under radaren. Af samme grund var det heller ikke tilfældigt at den første parade blev afholdt d. 1. maj 2001.
“Det var den eneste dag man ikke skulle søge om tilladelse til at afholde en demonstration,” fortæller han.
Szymon havde luret, at hvis han først skulle spørge om tilladelse på rådhuset, så blev der ingen prideparade. Derfor blev det den 1. maj, og det skulle vise sig, at det både var en fordel og en ulempe.
De fleste troede nemlig, at paraden var i anledningen af arbejdernes kampdag, og da Szymon dagene efter paraden gik rundt i hele byen og købte alle aviserne, i håb om, at der stod noget om arrangementet, blev han skuffet. Kun én avis havde skrevet om paraden på en enkelt lille linje i bunden af avisen.
Siden 2001 har paraden udviklet sig markant. I dag står store polske organisationer, fonde og hundredvis af frivillige bag planlægningen.
Trods år præget af både fremgang og modstand, ikke mindst i 2005, hvor myndighederne i Warszawa forbød den, er priden fortsat en tilbagevendende begivenhed i flere polske byer, hvor den møder stor opbakning.
