Anna og Ninna havde en Bulderby-barndom på Samsø

På Samsø voksede 25-årige Ninna Rosa Andersen og 31-årige Anna Øster Kristensen op i et miljø, hvor relationerne bar hverdagen. Når de ville lege, gik de ud i byen, fra dør til dør, bankede på, og spurgte: Kan hun lege? Kan han lege? Hvis Anna sagde, at hun gik over til sin veninde Cecilie, behøvede hendes mor ikke flere oplysninger. Hun vidste allerede, hvem Cecilie var, hvem hendes forældre var, og hvad de spiste til aftensmad. 

I dag er både Anna og Ninna vendt tilbage til øen. og sammen fortæller de historien om en generation, der vender storbyen ryggen for at finde et fællesskab, der ikke forsvinder, når hverdagen rammer.

Opvæksten på Samsø var præget af nærhed og gensidigt ansvar. Nu søger de tilbage til de relationer, der har fulgt dem siden barndommen.

Væk fra storbylivet 

Ninna er vendt tilbage til øen for en periode efter at have afsluttet sin bacheloruddannelse i Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Anna er flyttet hjem efter otte år på Nørrebro. Sammen med sin mand Karl, som også er Ninnas storebror, har hun rykket familielivet med to små børn tilbage til Samsø.

Deres valg er en del af en større bevægelse, hvor mange børnefamilier søger mod mindre lokalsamfund. For både Anna og Ninna handler det om at finde en hverdag, hvor nærhed, fællesskab og relationer fylder mere end storbyens tempo.

En Bulderby-barndom

Barndommen på Samsø var præget af den slags fællesskab, hvor børnenes leg var afhængig af hinanden: ”Hvis nogen ville spille rundbold, så krævede det, at Asbjørn, Anna, Cille og Rasmus kunne. Ellers var vi ikke nok”, fortæller Anna. 

Det lille samfund gjorde relationerne nødvendige, og venskaberne bar en anden form for forpligtelse:”Jeg følte mere ansvar for relationerne… det er sårbart at miste. Hvis der kun var fem at vælge imellem, så var det virkelig hårdt at være uvenner”, siger Ninna.

Storbyen kan ikke det samme

Kontrasten til storbylivet blev tydelig, da de flyttede hjemmefra. 

 ”Mine venner, der voksede op i byen, løb ikke bare over til naboen. Jo, måske legede de med en fra opgangen. Men de gik jo ikke bare over til den anden side af Jagtvej og bankede på”, siger Anna. 

På Samsø var dørene åbne, afstandene korte og relationerne uundgåelige.

På godt og ondt

Den tætte tryghed havde også en bagside. I et lille ø-samfund slipper man sjældent for sin historie. 

 ”Alle vidste hvad du lavede, altid”, siger Anna. 

Hendes familie har boet på Samsø generationer, og det gjorde det svært at træde ud af den rolle, øen allerede havde defineret. 

”Da jeg kom hjem igen, blev jeg hurtigt til Gregers’ datter, som jeg altid har været”, fortæller hun. ”Man falder tilbage i den samme rolle, alle kender én for”.

Under sin graviditet mærkede Anna bagsiden af synligheden. ”Da jeg skulle føde i Aarhus, var det svært, at alle på færgen vidste, hvem jeg var. Jeg havde bare lyst til at gemme mig. Jeg vidste, at hele øen snart ville vide besked", siger hun. 

Relationer der ikke forsvinder

Selv som voksne er barndommens relationer stadig en del af deres liv. Annas bedste ven fra folkeskolen er også flyttet tilbage til Samsø, og deres bånd har været uændret gennem årene.

"Mine bedste venner er stadigvæk dem fra folkeskolen. Det er de allertætteste, som jeg har kendt altid", siger hun. 

Både Anna og Ninna har fået gode venner på fastlandet, men barndomsvennerne har en anden tyngde. 

"Der er bare noget ved, at man kender livet herovre", siger Ninna. "Man ved, hvad det vil sige at være vokset op i sådan et lille samfund". 

Venskaberne går også på tværs af generationer. Ninna går til yoga med en barndomsvenindes mor: 

"Andre synes måske, det er underligt. Men det har jeg faktisk slet ikke tænkt, før jeg sagde det højt", fortæller hun. "Jeg føler stadigvæk, at hendes mor er god til at passe på mig". 

Hun besøger også sine venners forældre alene. "Det er ikke underligt herovre, nok fordi vi er vokset op så tæt sammen". 

En del af en større bevægelse

For Anna blev det tydeligt på Nørrebro, at storbyen ikke passede til et liv med to små børn. 

Og hun er langt fra den eneste, der søger tilbage. I de seneste ti år har flere familier forladt de største bykommuner og er flyttet til mindre lokal- og yderområder. Ifølge en registeranalyse af danske flyttemønstre er strømmen fra by til land steget med omkring 40 procent fra 2006 til 2020. En stor del af dem, der flytter, er i 30érne, ofte med små børn og videregående uddannelser.

Tilbage på øen

I indkørslen til Annas hus står to børnecykler parkeret i gruset. Døren står på klem, og fra stuen lyder pludren fra en baby. Det er den hverdag, Anna og Ninna er vendt tilbage til på Samsø, hvor barndommens relationer findes - og stadig betyder noget.