Ulovligt fyrværkeri sælges på sociale medier: Så let er det at skaffe

Indtast “kanonslag”, “bang” eller blot en bombe- eller dynamitemoji i søgefeltet på Snapchat, Instagram og TikTok, og du får serveret en lang liste af profiler, hvis brugernavn indeholder netop disse eksplicitte referencer til ulovligt fyrværkeri.

Kunne der ikke bare være tale om almindelige nytårsentutiaster? Måske bare brugere på sociale medier, som bare har ventet så længe på, at butleren James (endelig) kapitulerer ovenpå sit rekordsforsøg i sherry- og champagneindtag, så rådhusklokkerne kan sætte gang i det store, himmelske lysshow, at de føler trang til at tilkendegive denne forventningens glæde på deres profil på sociale medier? 

Rigspolitiet udtalte i en pressemeddelelse i november, at onlinehandelen med ulovligt fyrværkeri er stigende. Derfor har vi i en undersøgelse sat os for at se nærmere på, om disse brugere var udtryk for mere end blot passive fans af nytår og dermed kunne være en del af den tendens, Rigspolitiet omtalte.

Vi identificerede sammenlagt 268 profiler på Snapchat, Instagram og TikTok, som vi mistænkte for at være sælgere af ulovligt fyrværkeri. Her blev vi bekræftet i, at en stor del af profilerne ikke blot var oprettet som en uforholdsmæssig stor kærlighedserklæring til årets største, sidste og første fest. 

Under påskud af at være interesserede købere af ulovligt fyrværkeri kontaktede vi de 268 profiler. Af dem vendte 69 af dem tilbage med tilbud på alt fra krysantemumbomber, sprængladninger på 2 kg krudt og mange særdeles kraftige kanonslag med over 100 gram krudt per styk.

100 gram krudt: “Der går du i stykker” 

For at få give et indtryk af, hvor kraftigt det fyrværkeri, vi har fundet på de sociale medier, er, har vi præsenteret vores fund for sprængstofekspert og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, Peter Hald. Han har givet et overblik over, hvad kanonslag af forskellig størrelse kan forvolde af skade. 

"2 gram krudt er faktisk nok til et ganske kraftigt kanonslag. Du kan komme alvorligt til skade med kanonslag, der indeholder 2 gram krudt. De steder (udenfor Danmark, red.), man kan købe lovlige kanonslag er loftet 50 mg krudt (én fyrretyvendedel af 2 gram krudt, red.). 5 gram er et meget kraftig kanonslag, og 100 gram: Der går du i stykker ," udtaler Peter Hald.

"Den der, vil du kunne vælte et helt hus med. Til sådan en der, vil jeg anbefale en sikkerhedsafstand på 200 meter. Folk indenfor en 10-15 meters radius er der en regulær risiko for vil dø," fortsætter Peter Hald, da vi præsenterer ham for "bomben", som sælgeren påstår indeholder 2000 gram krudt.

Se montage over sælgernes fyrværkeri og "markedsføringsteknikker" på platformene

Under vores knap to-uger lange “surftur” på de sorte markeder på sociale medier, kom vi også i kontakt med en 12-årig sælger, som måske havde set muligheden for at tjene lidt ekstra lommepenge op til nytår, mens arbejdsmiljøloven forsat forhindrer ham i være flaskedreng eller avisbud for den lokale SuperBrugs eller ugeavis. Ifølge brugeren selv var det udbredt, at flere i hans omgangskreds gjorde det samme (uden at vi har kunnet få bekræftet denne påstand).

Infografikken her viser, hvor mange gram krudt, det største fyrværkeriprodukt indeholdt, som de 69 sælgere tilbød os at købe. 

100 gram: Der går du i stykker.

Her en opdeling mellem de profiler, der solgte produkter på henholdsvis under og over 100 gram krudt.

Det er svært at undgå

Det er måske ikke så mærkeligt, at sociale medier, som dem vi har undersøgt, bliver brugt til at sælge ulovligt varer. For som Alessandro Moretti, der forsker i sorte markeder på sociale medier på Københavns Universitet beskriver: 

“Jeg tror, at sociale medier bliver brugt, fordi de er så øjeblikkelige, så udbredte, så tilgængelige, så nemme og er overalt.” 

Det, som Moretti beskriver, kender mange nok til. Det er nemlig blevet sværere og sværere at undgå de sociale medier i hverdagen. Der er altså et stort antal potentielle købere på de her platforme, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det også er her, mange prøver at sælge deres ulovlige varer. 

Heller ikke hos Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik kommer det bag på ham, for når han bliver spurgt ind til, hvad han tænker om, at vi har fundet frem til den mængde sælgere, vi har, svarer han: 

“Det er desværre ikke overraskende. De platforme er genstandsfeltet for al kommunikation, der er i dag, så det, at der også er salg af lige præcis det her, er ikke så mærkeligt.” 

Som Ravn hentyder, bliver sociale medier brugt til at sælge mange former for ulovlige varer. Under vores undersøgelse fik vi for eksempel venneforslag på sælgere af stoffer som kokain og hash, opioider og hælervare. Disse ting fandt vi frem til uden overhovedet at kigge efter det. Algortimer spiller en stor og vigtig rolle på de sociale platforme som for eksempel Instagram, Snapchat og TikTok. 

Du kender det måske selv, du er for nyligt blevet ven med en god kollega fra arbejdspladsen, og pludselig kommer der en helt anden kollega frem på listen over venneforslag, selvom du faktisk aldrig rigtigt har talt med den person. 

Vi har altså oplevet, at algoritmerne forstærker tilgængeligheden af ulovlige varer som fyrværkeri på platformene. 

Algoritmer er ikke udelukkende dårlige. De hjælper os med at finde nye opslag og venner, vi ikke selv havde tænkt over, og hjælper os med at finde frem til det, vi er interesseret i. Dog er det tydeligt, at de også bringer dårlige ting med sig:

“Hvis du begynder at søge på en bestemt måde, vil algoritmen foreslå profiler, der er i tråd med det, du har søgt efter. Nogle gange gør den det på en måde, der antyder, at den ikke har nogen idé om, at det, den foreslår, er ulovligt. Den skaber et miljø, der frembringer et potentiale for kriminalitet,” fortæller Alessandro Moretti, når vi snakker om, hvilken effekt disse algoritmer kan have. 

Snapchat udtaler dog selv i et skriftligt svar, at deres retningslinjer er designet til at understøtte et trygt og sikkert miljø for alle deres brugere på platformen.

Vi ville gerne have spurgt Snapchat yderligere ind til problemet med algoritmerne, men det har det desværre ikke været muligt med et interview inden jul. 

En anden vigtig grund til, hvorfor denne problematik er så udbredt på sociale medier er, at konsekvenserne for sælgerne ofte ikke er særligt alvorlige. Snapchat skriver i en mail, at hurtigt fjerner ulovligt indhold og lukker kontoer på deres platform, som ikke overholder deres retningslinjer. Vi oplevede ligeledes flere gange på Snapchat, at platformen lukkede konti, som var taget i at tilbyde ulovligt fyrværkeri. Personerne bag kontiene oprettede dog som oftest blot nye konti med en lille ændring i brugernavnet, så salget kunne gå videre med den fortsatte appel til kundebasen. Ofte ville det nye brugernavn simpelthen hedde det gamle brugernavn med deklarationen "ny" enten foran eller bag på navnet. 

 Vi vil gerne have forholdt Snapchat denne specifikke problematik i et interview. I et skriftligt svar fortæller Snapchat fortæller, at de det sidste år har haft et større fokus på at samarbejde med myndigheder og i større grad spore nye mønstre og tendenser på platformen, som kriminelle bruger på ulovlige aktiviteter. 

 “Det viser, at håndhævelse ikke virker. Hvis den gjorde, ville der være en måde at forhindre dem i at oprette nye konti og få dem til at være lidt mere forsigtige, men det behøver de ikke at være, fordi de ved, at de kan slippe af sted med det,” fortæller Alessandro Moretti. 

Her ses, hvordan de 69 profiler, vi kom i kontakt med, fordeler sig mellem de tre platforme

Her ses, hvor mange brugere, som vi mistænkte for at sælge ulovligt fyrværkeri, der vendte tilbage med tilbud

"Den ultimative pris er, at folk dør"

Ulovligt fyrværkeri er, som navnet angiver, ikke bare ulovligt. Det er også ganske farligt som tidligere nævnt. Ifølge sprængstofekspert Peter Hald kan salg og forkert håndtering af ulovligt fyrværkeri have flere alvorlige konsekvenser, hvis det går galt. Og går det galt, kan det ulovlige fyrværkeri ikke blot gøre skade på dem, som håndterer fyrværkeriet – det kan også gå ud over helt uskyldige mennesker. 

I interviewet viser vi Peter Hald et billede af en såkaldt FP3, et kanonslag, som blot er noget af det ulovlige fyrværkeri, vi er blevet tilbudt at købe via den undersøgelse, som vi lavede på de sociale medier. Selvom krudtmængden er på omkring blot 3 gram, kan det gå grueligt galt: 

"Hvis din hånd er rundt om, så bliver dine fingre jo altså skubbet væk forholdsvis hurtigt. Hvis dine fingre bliver skubbet væk hurtigere end din hud kan holde til, så skal du over til naboen og hente fingrene. Så jeg vil tro, at de kanonslag i den størrelse, der vil du som minimum brække fingre og formodentlig også få lukket hånden op”. 

Hvor lidt krudt, der skal til for at forvolde personskade, kan dog afhænge af flere ting. 

“Det (mængden af krudt, red.) afhænger af, hvor tæt du er i kontakt med det, hvordan det er pakket ind, og hvilken del af kroppen, det rammer. Der skal meget lidt til for at slå øjne i stykker, men der skal forholdsvis meget til, hvis du har tøj på, og det er på ydersiden. Så det er svært at sige,” forklarer Peter Hald.  

Farligheden ved brug af ulovligt fyrværkeri er også noget, man kender til og ser på Odense Universitetshospital (OUH). Ifølge overlæge Jens Lauridsen er skaderne omfangsrige. Han fortæller, at det kan være alle mulige voldsomme skader, man ser: 

“Det kan være alt lige fra en hånd, der er sprængt af, at tre fingre er sprængt af den ene hånd eller armen er revet af. Den ultimative pris er, at folk dør." 

Jens Lauridsen fortæller videre, at skaderne, som patienterne kommer ind med, er meget hårde og ofte permanente. “Det at miste en hånd, det får jo indflydelse på én resten af livet,” fortæller han.

Alvorlige skader med alvorlige konsekvenser er desuden noget, der er set før. Her endte det så galt, som det overhovedet kunne, da en ung mand på blot 24 år mistede livet. Der er anvendt fyrværkeri, der formodentlig var hjemmelavet og som sprang i hovedet på ham. Det er altså ikke småting, når man vælger at eksperimentere med ulovligt fyrværkeri. Det grelle eksempel er et billede på, hvor galt det kan gå, hvis man vælger at benytte sig af det.

I vores undersøgelse fik vi ud over kanonslag også tilbudt at købe krysantemumbomber på op til 15 tommer af formodede sælgerprofiler. Heraf var der fire af de formodede sælgere, som desuden tilbød at sende dem via almindelig pakkepost.

Peter Hald blev præsenteret for den viden og dertil svarede han: “Sprænger man en af de store krysantemumbomber inde i en bygning, så er det ikke usandsynligt, at du vælter bygningen”.

Nicolaj Sivan Holst, professor i strafferet og straffeproces på Aarhus Universitet fortæller, at straffen kan ligge på alt fra bøde og på op til to års fængsel. Og mere til. 

“Opbevarer man desuden nok krudt eller eksplosiver, og det er så alvorligt, at det kommer uden for Fyrværkeriloven, kan det give en straf på op til 6-8 års fængsel,” udtaler Nicolaj Sivan Holst.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside skal fyrværkeri være CE-mærket, hvilket betyder at det er godkendt som lovligt fyrværkeri. Hvis ikke fyrværkeri er CE-mærket kan det sprænge i hovedet på brugeren.

En aktindsigt fra Rigspolitiet viser, hvordan antallet af sigtelser for overtrædelse af Fyrværkeriloven fordeler sig i perioden 2015 – 2025*, opgjort på antal personer. Aktindsigten viser desuden antal afgørelser for antal overtrædelser af fyrværkeriloven i samme periode, opgjort på fældende og ikke fældende afgørelser og antal personer. De samlede tal for antal sigtelser og afgørelser er stort set identiske (begge omkring 6200). Det er et billede på, at tallene for antal sigtelser samt antal afgørelser har ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år.

(Aktindsigten er modtaget pr. 13 december 2025, og der kan derfor være nyere tal på nuværende tidspunkt.)

Samtidig fremgår der af aktindsigten en oversigt over antal afgørelser for overtrædelser af fyrværkeriloven i samme periode. Denne er opgjort på fældende og ikke fældende afgørelser og antal personer. På trods af at tallene har været nogenlunde stabile, hævder Toldstyrelsen samtidig, at der i perioden 2018 – 2022 er registreret knap en femdobling i mængden af tilbageholdt ulovligt fyrværkeri.

Hvad er løsningen? 

Det er tydeligt, at der er et marked for ulovligt fyrværkeri på de sociale medier, men desværre er der ikke nogen simpel løsning på problemet, og det er der flere grunde til. For det første, er det svært at lægge alt ansvaret over på én part. Det er naturligvis sælgerne, der er skyld i, at det ulovlige fyrværkeri bliver solgt. Men, når det kommer til, hvem der har ansvaret for at finde og lukke disse markeder, bliver det hurtigt mere kompliceret. Det kan diskuteres, hvem der i virkeligheden har ansvaret for at lukke de konti, der sælger ulovlige varer på de sociale medier. 

Politiet har muligvis et ansvar for, at det ikke sker i Danmark, men på samme tid kan man sige, at platformene også muligvis har et ansvar. Det, at ansvaret for problematikken ikke nemt kan placeres, kan være en del af, hvorfor problemet er så svært at løse. Et andet væsentligt aspekt i, hvorfor det er så svært at stoppe de her markeder, kan være en mangel på ressourcer. Platforme som Instagram, Snapchat, og TikTok er kæmpestore, og det kræver derfor rigtig mange ressourcer konstant at skulle scanne platformen for uvelkomne profiler. 

“Vi ved med sikkerhed, at de sociale platforme ressourcemæssigt ikke har nok. Mandskabet vil aldrig nå op på de tal, der kræves for at moderere hele platformen. Derfor er de afhængige af algoritmer, men hvor effektive de er, er tvivlsomt,” fortæller Morreti.

Dette samme problem har politiet også. Politiet har kun de ressourcer, de har, og de skal derfor prioriteres. Her er det muligvis ikke salg af ulovligt fyrværkeri på sociale medier, der ligger øverst på listen. “Politiet har ansvaret for, at al lovgivning, der kan medføre straf, bliver overholdt. Men vi har som borgere ikke krav på, at hver eneste forbrydelse bliver efterforsket og kørt til enden med det samme. Det har vi ikke, fordi vi ved, at der er flere potentielle forbrydelser, end der er politifolk. Så det er et ressourcespørgsmål,” beskriver Holst fra Juridisk Institut. 

Vi har forsøgt at få et interview med Politiets Onlinepatrulje, men de havde ikke tid til at stille op.

Der kan laves tiltag 

Selvom, det er svært at se, hvordan problemet kan afløses helt, kan der muligvis laves tiltag, der kan mindske det. En af disse tiltag kan være hårdere straffe for dem, der bliver fanget. “En hårdere straf kunne måske have en effekt. Generelt er mønsteret, at det ville fungere som en afskrækkelse for nogle,” fortæller Moretti, der samtidig understreger, at det langt fra vil have en effekt på alle. Noget andet, der kan have en positiv effekt på problematikken er, hvad Nicolaj Sivan Holst fra Juridisk Institut kalder for “opdagelsesrisikoen”. Opdagelsesrisikoen handler om, hvor stor sandsynligheden er for, at man bliver opdaget i sin kriminelle gerning. Flere tjek af for eksempel politiet eller platformene, kan derfor også have en afskrækkende effekt på nogle af sælgerne. 

I foråret 2026 lancerer Digitaliseringstyrelsen appen AltID, der skal gøre det nemmere at verificerer sin alder online. Dette skyldes en målsætning om, at lave aldersbegrænsninger på blandt andet sociale medier. 

“Man vil sige til de sociale medier, at de skal sørge for, at der ikke er børn under 15 år - eller 13 år med forældrenes samtykke. Det er deres problem, og vi vil forslå dem at lægge et AltID-filter på deres platform,” forklarer Ravn fra Center for Digital Pædagogik.

Dette vil naturligvis ikke løse hele problematikken, men vil i stedet gøre det sværere for børn under 15 at støde på profiler, som dem, vi har fundet frem til, der sælger ulovlige varer. Det er altså tydeligt, at problematikken ikke har én enkel løsning, der løser det hele.