Nu skriver vi bare til Dr. Chat

Steen Hilmar vrider sig i hotelsengen. 

Klokken er fire om morgenen. Noget er helt galt. 

Smerterne i højre siden af maven var ellers gået væk. 

Nu er de tilbage. 

I går var han på burgerbar. 

Friteret kylling. Pommes frites. Chili cheese tops. 

Halvanden time senere spiste han 100 gram chokolade. 

Det var lige til den fede side selv for ham. 

Kunne det være det? 

Han griber sin mobiltelefon. 

Således skriver Steen til ChatGPT fra sin telefon for at forstå den smerte, der nærmest har forandret hotelværelset til et sengeafsnit på hospitalet. 

Chatbotten giver ham de mest sandsynlige forklaringer. 

Det får ikke pinslerne til at stoppe, men det får ham til at “falde lidt mere til ro.” 

Læge i lommen 

Steen Hilmar står langtfra alene med sin oplevelse.

For i dag går vi ikke kun til fagfolk og laver almindelige søgninger på nettet for at forstå vores symptomer og sundhed.

Vi spørger også chatbotten.

I januar udkom et studie, der også havde danske deltagere, hvor knap 40 procent svarede tilbage i 2024, at de havde brugt en chatbot til at finde helbredsinformationer på et eller andet tidspunkt.

Virksomheden bag en af de mest anvendte chatbots ChatGPT, OpenAI, fortæller også selv, at mere end fem procent af alle beskeder til deres sprogmodel globalt handler om sundhedspleje.

Det er flere milliarder af beskeder om ugen.

Men AI-området udvikler sig hastigt.

Forskningen har svært ved at følge med.

Derfor må vi kigge flere steder hen for at se, hvordan det står til.

Har vores sundhedssøgning virkelig ændret sig?

Serveret på et sølvfad

De generative chatbots har efterhånden etableret sig som et fænomen, der er kommet for at blive.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 48 procent af danskerne i 2025 havde brugt generativ AI inden for de sidste tre måneder.

Samtidig er en undersøgelse fra Det Nationale Center for AI i Samfundet kommet frem til, at 58 procent af befolkningen har prøvet at bruge ChatGPT mindst et par gange.

De digitale assistenter bliver brugt til alverdens ting.

Til jobansøgninger. Til opsummering af lange tekster. Til madopskrifter.

Derfor kan det også give god mening, at de får sundhedsrelaterede spørgsmål.

“Vi lever i et risikosamfund, hvor vi er opmærksomme på alt omkring os. Sygdom, død, ulykke. Før der var chatbots, gik vi jo også på nettet og søgte efter et blik på os selv og vores sundhed,” fortæller Rasmus Birk lektor i psykologi på Aalborg Universitet.

Tidligere forholdt det sig på en lidt anden måde.

Rasmus Birk forklarer ud fra en som sin egen mormor. En født i 1920'erne. 

Hvis hun havde lidt ondt i ryggen, så ville det første hun tænkte ikke være: Gad vide om jeg har kræft.

Viden om risici var mindre. Tvivlen var ikke så stor.

Det er den i dag.

Og nu har vi mulighed for at bruge chatbotterne som et forsøg på at håndtere den.

På godt og på ondt.

Han peger også på, at brugen måske kan kædes sammen med den måde, de bliver støbt ind i systemerne:

“Når du googler i dag, så får du en AI-oversigt. Du vælger det ikke til, du får bare et automatiseret svar ved hånden.”

Her, der og alle vegne

Forleden fortalte Politiken om lanceringen af en AI-chatbot hos sundhed.dk.

Og allerede i 2021 lancerede Sygeforsikring “danmark” deres såkaldte SymptomTjekker.

Den har i dag ca. 10.000 brugere om måneden.

Det er altså ikke bare de kommercielle chatbots, der marcherer ind på sundhedsområdet.

Også sundhedsportaler og foreninger bygger sprogmodeller, der bliver en del af vores sundhedsoplysning, og som vi kan interagere med.

"Vi skal og kan ikke konkurrere med techgiganterne. Det skal ses som et statement om behovet for at værne om opgaven med lødig faktabaseret viden: Vi er her endnu, kære danskere," fortæller direktøren for sundhed.dk Morten Elbæk Petersen.

Dr. Chat

Men hvad er det egentlig, der gør, at vi søger mod chatbotterne, når vi føler tegn på sygdom?

Ifølge Thomas Ploug, der er professor i data og kunstig intelligens-etik på Aalborg Universitet, skyldes det i høj grad, hvor nemt det egentlig er:

“Vi bruger AI, fordi det informationsmæssigt set er nyttigt. Det har en social funktion, og så er det lettilgængeligt. Det er let at bringe i anvendelse. Du kan jo få information i en database eller lignende, men tit og ofte er der en stor indsats forbundet med det.”

Det var også det, der fik Steen til at gribe ud efter ChatGPT på hotelværelset i Aarhus.

Med den gamle Netdoktor-metode kunne man læse om sygdomme.

Men man skulle selv fortolke og koble fakta og sygdomstegn sammen.

“Nu kan du give chatbotten din specifikke kombination af symptomer, og så producerer den et svar lavet til lige netop dig,” forklarer Rasmus Birk.

“Det bliver fremstillet som dine odds. Så kan det godt være, at det er upræcist og hallucinerende, men det handler om dig. Det kan måske være mere tiltalende for folk.”

Hurtig – men præcis?

Men bare fordi det er let, og vi kan finde ud af superkomplicerede ting på ingen tid, så er der visse forbehold og begrænsninger ved disse chatbots.

“Det har en høj kvalitet, og det er nærmest forførende. Men det er jo ikke alt, der er fuldstændig korrekt information, og det passer ikke altid direkte til den enkelte patients situation,” siger Thomas Ploug.

Forklaringen på det bunder i, at AI typisk forholder sig til de mest hyppige diagnoser.

Og at de store sprogmodeller som ChatGPT er baseret på hele internettet.

Den nye chatbot hos sundhed.dk forholder sig kun til den viden, der er i Patienthåndbogen.

Det gør den ifølge direktøren mere troværdig, at den er “hegnet ind”. Den kan og skal ikke diagnosticere men bare fremlægge fakta. Og henviser dig til lægen, hvis du skal udredes.

Men risikerer man ikke alligevel at få forkerte svar?

"Nej, fordi den forsøger aldrig at have en idé om, hvad du fejler. Den kan fortælle, hvad ondt i maven kan være, men den forholder sig aldrig direkte til dine symptomer. Den fungerer som et leksikon, og så kan vi selvfølgelig ikke gøre for, hvis folk begynder at gætte."

Chatten fik ret

Tilbage på hotelværelset i Aarhus fortæller ChatGPT til Steen Hilmar, at der meget vel kan være tale om et galdeblæreanfald.

Det bliver senere bekræftet ved et lægebesøg.

Derfor vil han næppe tøve, før han rækker ud efter chatbotten en anden gang.

Selvom han godt ved, at han skal forholde sig kritisk.

Dr. Chat kan tage fejl.