Banderne har skiftet pistolen ud med en revisor – og det koster dig.

Bander og klaner bruger danske virksomheder som redskaber til at tappe de offentlige kasser. Statsautoriseret revisor Lars Kiertzner mener, at skatteyderne kan ende med at betale to gange.

Lars Kiertzner udtaler sig som ekspert i 50–100 sager om økonomisk kriminalitet om året.

Bag en flextaxa på Fyn eller en underentreprenør på et offentligt byggeri kan der gemme sig økonomisk kriminalitet. Og regningen ender ofte hos skatteyderne.

»Økonomisk kriminalitet er meget ofte skattefinansieret,« siger Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor og ph.d. i revision.

Han udtaler sig som ekspert i 50 til 100 sager om året. De fleste handler ifølge ham om bande- og klanrelateret kriminalitet i trafikselskaber, byggeriet og på bosteder. På bostederne går det ud over de svageste borgere, fordi det ifølge ham handler om at få fat i offentlige tilskud med minimal indsats.

Virksomheden er redskabet

Det er sjældent en ansat, der stjæler fra kassen.

»Det er folk, der bruger selskaberne som redskaber i kriminaliteten. Det er ikke ansatte, der begår forbrydelser mod virksomheden,« siger Lars Kiertzner.

Ifølge ham er gerningsmanden typisk en mand mellem 25 og 45 år med en vis position i banden. Kvinder ser han sjældent. Ofte står stråmænd som ejere og direktører på papiret, mens bagmændene trækker i trådene.

Dobbelt regning

Lars Kiertzner beskriver en metode, han ser igen og igen. Fakturafabrikker udsteder fiktive regninger med moms, som selskabet får refunderet. A-skatten af lønningerne bliver aldrig betalt. Når Skattestyrelsen banker på, går selskabet konkurs, og chaufførerne kører videre i et nyt selskab. Samtidig kan narkopenge hvidvaskes gennem driften.

»Så er man jo billig,« siger han.

Fakturafabrikkerne har ingen revisor.

»Der er ingen af dem, der bliver revideret,« siger Lars Kiertzner.

Han mener, at skatteyderne kommer til at betale op til to gange: først gennem den manglende skat og den fiktive moms, og bagefter for oprydningen.

700 millioner til flexkørsel

Han peger på flextrafiksagen som en af årets mest interessante. Siden 2023 har tre brødre fået ordrer på flexkørsel for knap 700 millioner kroner fra FynBus, Midttrafik og Sydtrafik, har TV 2 Fyn afdækket. Et af brødrenes selskaber, MMC Service, gik konkurs i december 2025 med en skattegæld i trecifret millionklasse. Kurator har politianmeldt selskabets direktør, som ikke er dømt.

Ifølge Lars Kiertzner var tilbuddene urealistisk lave.

»De var for gode til at være sande,« siger han.

Hvor modstanden er mindst

»Kriminelle søger altid derhen, hvor modstanden er mindst,« siger Lars Kiertzner.

Efter hans vurdering er modstanden på selskabs- og skatteområdet blevet mindre de seneste 20 år.

»Jeg tror ikke, man opdager det meste,« siger han.

Han undrer sig over, at godstransport står på listen over risikobrancher, hvor selskaber med over fem millioner kroner i omsætning skal have en revisor, mens persontransport og byggeri ikke gør.

»Det virker fuldstændig fjollet,« siger han.

Løsningen er ifølge ham at ramme pengene.

»Man kan ikke løse økonomisk misbrug med socialpædagogiske metoder. Man bliver nødt til at stoppe det ved kilden, og kilden er altid økonomi.«

Powered by Labrador CMS