Bliv frelst på tamilsk

En gang om ugen fyldes den Apostolske kirke i Fredericia af tamilsk lovsang. Printtans Matthews leder den tamilske menighed gennem prædiken, bønnen og sangen. ”Der er ikke forskel på de danske og tamilske gudstjenester, udover sproget,” fortæller han. ”Det starter med en lovprisning af Gud. Så er der bøn, og så er der prædiken. Og så er der lovprisning igen.” Omtrent tyve mennesker møder op hver uge. Mange af de yngre flytter fra Fredericia, når de bliver gift og får familie, så menigheden består dagen i dag mest af ældre. Men for dem, der kommer, betyder fællesskabet meget.

Fra Sri Lanka til Fredericia

Printtans Matthews kom til Danmark i 1984 som 24-årig. Han var kristen, men som han selv siger det, blev han først "frelst" i 1992, da han fandt Jesus, og begyndte at komme i en menighed. ”Jeg startede i en pinsemenighed og kom derfra ind i en apostelmenighed. På det tidspunkt tænkte jeg ikke, at jeg skulle være præst, men jeg kunne se, at mange af de kristne tamiler i Fredericia ikke havde en menighed. Derfor fik jeg lyst til at samle dem og skabe et fællesskab.” I Fredericia bor der flere kristne tamiler. Der er også en del, der tidligere har været hinduer. "Ja, det er del kristne tamiler her i Fredericia,” fortæller Printtans. ”Nogle er kristne, nogle er hinduer, som er blevet frelst, som gerne ville komme med i menigheden.”

Men det er ikke altid let at kombinere det kristne fællesskab med den tamilske identitet. ”Problemet er, at når man er frelst, så bliver man ikke populær i den tamilske gruppe, fordi de fleste er hinduer,” siger han. ”Jo, vi er venner. Men når vi taler om Gud, så kommer der nogle uenigheder. Så det er derfor, vi ikke snakker om det. Jeg skal passe på hvad jeg siger.”

At blive en del af Danmark

Da Printtans ankom til Danmark i 1984, tog han på højskole for at forstå landet og dets folk. ”Jeg tænkte, at jeg skal være en del af det danske samfund. Jeg skal ikke bare stå udenfor, for det hjælper ikke. Så derfor kom jeg her, så blev jeg gift, og så fik jeg børn.”Han tilføjer: ”Det er meget typisk for tamiler. De er tilpassede.” Hvor denne evne til at tilpasse sig kommer fra? ”Overlevelse”, svarer han kort.

Men at forlade Sri Lanka var ikke let. ”Jeg forlod min mor. Og derfor havde jeg brug for Gud. Der fandt jeg styrke, og der fandt jeg håb.” Siden da har menigheden været et sted, hvor troen bliver til handling. ”Når der er brug for noget hjælp, så hjælper vi. Så vi tænker ikke på religion. Når det er en akut situation, så tænker vi bare, at det er mennesker. Mennesker er lige værd. Gud har skabt mennesker. Mennesker har skabt religion.”

Printtans fortæller, at han har lært, at tro kan se ud på mange måder. Især i et land, hvor man sjældent nævner Gud ved navn. ”Min mening er, at danskerne ikke er religiøse folk. Men de har Guds kærlighed med sig. Derfor er landet blevet velsignet. I har det i jeres hjerte. Men I viser det aldrig. Det er en velsignelse for jer,” siger han med et smil. 

Alle er velkomne

Printtans Matthews og hans menighed åbner dørene for alle, der har lyst til at opleve den tamilske gudstjeneste. ”Alle er velkomne,” understreger han. Sproget kan måske være en barriere, men stemningen, fællesskabet og troen behøver ingen oversættelse.