Bliver alkohol adgangsbilletten til fællesskabet?

Mens de andre studerende rykker fra klassen til fredagsfesten, tager Johanne Bjerre hjem. Hun drikker ikke alkohol, og føler sig ikke presset til at deltage. Alligevel mærker hun, at hun går glip af noget, når samtalerne de næste dage handler om festen.

“Man kan da godt føle at man går glip af noget, når det er det fra dagen før der er topic of conversation,” fortæller Johanne, der netop er startet på hendes 3. semester på Erhvervsøkonomiet.

Alkohol fylder stadig meget i unges sociale liv. Særligt ved studiestart og rusuger, bliver øl, fester og fredagsbarer ofte samlingspunkt for de nye fællesskaber. Men hvorfor spiller alkohol fortsat en så central rolle blandt unges sociale liv?

“Man bliver bedre rystet sammen med alkohol, og så er det sværere at være en del af fællesskabet, hvis man ikke gør," fortæller Kristian Haulund Jensen, der er forsker ved Center for Rusmiddelforskning.

Alkohol som socialt redskab 

Kristian Haulund Jensen forklarer, at alkohol længe har været forbundet med forestillinger om social inklusion i Danmark. I den sammenhæng er den danske alkoholkultur ofte er blevet beskrevet som en ”fuldskabskultur” hvor det er både acceptabelt of forventet at drikke i mange forskellige sammenhænge. Alkohol bliver dermed et socialt redskab, der kan gøre det lettere at indgå i et fællesskab.

“For at være en del af fællesskabet, skal man ofte være en del af festerne. Unge drikker ikke kun for at være fulde, men for at få mod til at snakke med andre og få nye venskaber,” påpeger Jensen.

Netop den følelse kan Nanna Houborg Jensen, der for kort tid siden har været gennem sin egen studiestart, genkende.

“Jeg tror at man får et bedre og hurtigere fællesskab, hvis der er alkohol indenbords. Effekten af rusugen var ikke specielt god, fordi vi ikke var så fulde,” fortæller Nanna, som netop er startet på molekylærbiologi og medicin på Århus Universitet.

FOMO kan gøre det svært at blive hjemme

FOMO, altså fear of missing out, er en følelse, der beskriver frygten for at gå glip af blandt andet relationer og sociale fællesskaber. En reaktion på FOMO kan være, at man alligevel tager i byen eller til fredagsbar, selvom man egentlig var træt eller havde besluttet sig for at blive hjemme. Den følelse kan Nanna Houborg Jensen også genkende.

“Hvis det er en aften jeg godt gad ud, kan jeg virkelig godt få meget FOMO. I sådan en situation, kan jeg godt blive træt af mig selv, hvis jeg så ikke har overskud til at tage i byen,” fortæller Nanna.

Ifølge forskeren Kristian Haulund Jensen, er det ofte de sociale medier, der forstærker følelsen af FOMO. Synligheden  og eksponeringen af andres sociale liv, kan gøre det sværere at ignorere de sociale begivenheder, man ikke selv er en del af.

“Man bliver for bevidst om hvad andre laver igennem sociale medier,” fortæller han. 

Dermed kan de sociale medier og FOMO være med til at fastholde ønsket om at deltage i de sociale fællesskaber, hvor alkohol spiller en central rolle. 

Ønsket om at være inkluderet i fællesskabet kan være med til, at nogle unge drikker mere alkohol, end de har lyst til. Dette er ikke nødvendigvis fordi de føler sig presset af andre, men fordi de frygter at gå glip af oplevelser eller muligheden for nye venskaber. 

Det kræver mere end at drikke mindre

Hvis alkoholkulturen skal ændres, kræver det mere end blot opfordringer til at drikke mindre, ifølge Jensen. Det er en mere kompleks normændring, hvor sociale fællesskaber i højere grad skal kunne eksistere uden alkohol som omdrejningspunkt.

“Det er ikke muligt at sige, at man ikke må drikke under uddannelsen, men man kan gøre det attraktivt at lave ting uden alkohol involveres,” siger han.

Han peger på, at Danmark har en stærk alkoholkultur, som er dybt forankret i danske traditioner og fællesskaber, fra gymnasiefester til studiestarter og fredagsbarer.

Alkohol & Samfund udgav en statistik den 8. januar 2026 omkring unge danskeres drikkevaner. Ifølge dem er Danmark det land i Norden med størst alkoholforbrug. Sammenlignet med Sverige, Norge og Island ligger danske unge markant over gennemsnittet med mere end 20%.

Derfor findes der ikke nogen enkel løsning, da mange mekanismer skal i spil, for at der sker en ændring. Det kræver både at uddannelsesinstitutioner, forældre og unge selv er med til at skabe rammer, hvor man ikke behøver en øl i hånden, for at føle sig som en del af fællesskabet.